Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hvis myrer var i besiddelse af atomvåben, ville de udslette Jorden i løbet af en uge

Dave Goulson om Jordens økosystem
Dave Goulson på Glyptoteket.

Dave Goulson på Glyptoteket.

Kultur
17. april 2020

Foran hvert kapitel i Dave Goulsons Den kriblende have er anbragt en opskrift på noget lækkert, man kan lave af havens frugter og afgrøder. Det allerførste, man får, er en opskrift på morbærmuffins, og den begynder: »1. Plant et morbærtræ.«

Dave Goulson, der er professor i biologi ved University of Sussex og en anerkendt naturforkæmper, går grundigt til værks! Men hans ambitioner er også skyhøje, bogens undertitel lyder: Sådan dyrker du din have og redder kloden.

’Den kriblende have’. Dave Goulson. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen. Don Max. 336 sider. 300 kroner.

Saxo

Selvfølgelig ved Dave Goulson godt, at vi havedyrkere ikke alene kan løfte opgaven, og ind imellem haveråd og -refleksioner som, »hvis du har en plante i din have, der igen og igen er ude for alvorlige skadedyrsangreb, så er det den forkerte plante, du prøver at dyrke«, er der da også lange passager om klodens tilstand målt med andre parametre. Landbrugets dyrkningsmetoder for eksempel:

»Vores 80 års lange flirt med industrielt landbrug bør betragtes som et eksperiment, der har slået helt fejl,« skriver han kort og godt og oplyser, at landbruget står for næsten en fjerdedel af den globale udledning af drivhusgasser.

Oksen er den store synder

Vi får en grundig indføring i brugen af pesticider og konsekvenserne heraf, man kan læse om tilbagegangen i fugle og dyrebestande, tab af habitat og om madspild for blot at nævne nogle af de vigtige emner, bogen tager op. For eksempel hvor uhensigtsmæssigt maden bliver produceret.

To tredjedele af verdens landbrugsjord udgøres af græsmarker til græssende husdyr, og mens fremstillingen af kyllinge- og svineprotein udleder henholdsvis 3,7 kilo og 24 kilo kuldioxid, udleder fremstillingen af okseprotein 1.000 kilo!

Dave Goulson skriver causerende og med sans for paradokser. I USA kræver mange byer således, at man slår sin græsplæne og ikke lader den springe ud som blomstereng. Det afføder følgende kommentar:

»Det er lidt paradoksalt, at man i ’frihedens land’, hvor man helt lovligt kan gå ind fra gaden og købe sig et automatvåben, ikke har friheden til at lade græsset gro.«

Men kan havedyrkere ikke alene redde kloden, så kan Goulson med haven som eksempel anskueliggøre, hvordan store dele af Jordens økosystem er forbundet, og hvordan alt det, der kribler i haven, udgør led i bevarelsen af en bæredygtig Jord.

Samtidig kæmpes der nådesløst om føde og plads. Skulle nogen stadig nære den forestilling, at resten af naturen er ’god’, og det kun er mennesket, der er et problem, bliver de berøvet enhver illusion.

»Myrernes udenrigspolitik kan opsummeres på følgende måde: evig aggression, territoriale kampe og forsøg på total udslettelse af nabokolonier ved enhver given lejlighed. Hvis myrer var i besiddelse af atomvåben, ville de sandsynligvis udslette Jorden i løbet af en uge.«

Og myreeksemplet bliver ikke mindre ’tungtvejende’ af, at myrer udgør en lige så stor del af klodens biomasse som mennesket, nemlig en fjerdedel til hver! Men også myrer har deres plads i helheden, de skaffer planterne af med bladlus ved at ’holde dem’ som køer, de kan malke honningdug af.

En bog fuld af viden

Hvert kapitel er viet et af de småkravl, vi ikke kan eksistere uden. Der er et kapitel om ørentvister, om vilde bier og honningbier, om natsværmere, om svirrefluer, om havedammens liv, om myrerne selvfølgelig, om orme og dertil om invasive arter som harlekinmariehønen og japanbillen, samt hvad de har afstedkommet af ulykker.

Men det bliver også ganske klart, at bekæmpelsen af skadedyrene har ført endnu større ulykker med sig i tidens løb. Til ingen verdens nytte ifølge Goulson. I forbindelse med at en række canadiske byer indførte totalstop for pesticider inden for bygrænsen, bemærker han, at byerne stadig eksisterer og »ikke er blevet løbet over ende af kakerlakker, fluer og brændenælder«.

Han er inde på, at de udskældte og efterhånden forbudte neonikotinoider kan være en årsag til den globale fedmeepidemi. Hos mus forårsager et af dem, imidakloprid, vægtstigning. (Imidakloprid har på dispensation været brugt til bejdsning af roefrø i Danmark længe efter EU’s forbud.)

Også pesticidproducenternes strategier blotlægges. De lobbyer imod et forbud, indtil de har udviklet et nyt stof, der kan være nøjagtig lige så giftigt, og således afløser det ene giftstof det andet. Udvikler giften resistens hos de dyr, den skal bekæmpe, kan dét også være en fordel, da producenterne typisk kun har monopol i ti-femten år, hvorefter produktet frigives. Og så er det jo fint, hvis det er forældet, og de kan sende en ny dosis gift på markedet.

Til de opløftende historier hører Goulsons beskrivelse af, hvordan regnorme skaber frugtbar jord. De fordøjer rådnende organisk materiale ved at finmale det ved hjælp af jordpartikler, hvorefter resterne udskilles som ekskrementer, der indeholder et stort overskud af kvælstof, fosfat og kalium.

Bogen er fuld af den slags pudsige detaljer, samtidig med at den er så pædagogisk, at man nemt forstår også komplicerede sammenhænge, og hold da op, hvor får man meget at vide!

’Den kriblende have’. Dave Goulson. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen. Don Max. 336 sider. 300 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Den ønsker jeg mig i fødselsdagsgave