’Når støvet har lagt sig’ minder om, at gode historier sjældent handler om alt på en gang

I sin anmeldelse af første afsnit af DR1’s netop afrundede søndagsserie Når støvet har lagt sig skrev Katrine Hornstrup Yde, at seriens »sammenblanding af sociale nyhedsdagsordner og terrorfrygt er en lille søndagssofasutteklud, der skal give os indtryk af, at vi sætter os ind i noget vigtigt, uden at vi faktisk gør det«. Efter tiende og sidste afsnit må man konstatere, at det var sådan, det var med den serie.
Bedst som man troede, der ikke kunne presses flere hyppigt diskuterede emner af stor samfundsmæssig relevans ind i en enkelt serie, nåede manuskriptforfatterne bag serien, Dorte W. Høgh og Ida Maria Rydén, lige at bringe homofobi i mellemøstligt-danske familier på banen.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Du har lige overværet den mest perfekte danske tv-serie, du formodentlig kommer til at møde i dit professionelle liv.
Det er formodentlig den bedste serie, du kommer til at se i dit professionelle liv. Den tager ikke ting under debat, den viser, hvordan folk møder vilkår, og hvordan de reagerer på dem - og den falder mærkeligt præcist sammen med den oplevelse, som mange lever med her under karantænen.
Lige som de succes-romaner, jeg læste stakkevis af, da jeg gik i fjerde-femte klasse, så er der altid en der må lade livet, efter alt det forfærdelige, for at det kan ende lykkeligt, - i dette tilfælde måtte det så blive Holger.
Al dramaturgis dilemma, Katrine Damm: hvordan slipper man af med karakterer, der har opfyldt deres funktion?
Ja, serien handler om alt muligt lige bortset fra terroristerne, som er blevet til offstage figurer underligt uden for handlingen og persongalleriet, fordi forfatterne ikke rigtigt turde gå ind i deres baggrund og motiver. Derfor bliver den underligt spændingsforladt og uden nerve trods de mange skyderier og bang-bang i 5 afsnit.
Jeg kan til gengæld anbefale den svenske serie i 8 afsnit "Kalifat" som gik på Svt, hvor den stadig ligger online. Her er der spænding fra først til sidst, personerne virker autentiske og ikke som filosofiske postulater, hvilket gør at man holder ved hele vejen igennem. Her følges en enkelt gæv (etnisk) politikvindes kamp for at afsløre et terrorkomplot på trods af korruption og skumle islamister. Den gode gamle aktantmodel igen igen uden 47 forskellige synsvinkler.
> Jeg kan til gengæld anbefale den svenske serie i 8 afsnit "Kalifat" som gik på Svt, hvor den stadig ligger online.
Den er også på Netflix.
Det er en serie, der handler om konsekvenserne af en tragedie - i den grad en serie til tiden i vores coronatid.
Det er utrolig sjovt, at en fuldkommen 100% underholdningsserie, der bare skal tænde op for hjernens sporstoffer, prætenderes at være mere realistisk. Vi har i sandhed fået vores virkelighedsfornemmelse sønderslået af alt for mange krimier.
Flemming Olsen: Serien handler IKKE om terroristerne! Den handler om ofrene.