Læsetid: 7 min.

Ny bog om Churchills inderkreds under Blitzkrigen er vedkommende læsning i coronalampens skær

Den kollektive frygt skabte det sammenhold, der fik briterne gennem krigen
Churchill havde let til tårer og græd ofte også offentligt. Dagbøger viser, at den tyske ledelse havde stor morskab af hans hang til lyserøde silkeunderbukser, og at amerikanerne var utrygge ved hans alkoholforbrug.

Churchill havde let til tårer og græd ofte også offentligt. Dagbøger viser, at den tyske ledelse havde stor morskab af hans hang til lyserøde silkeunderbukser, og at amerikanerne var utrygge ved hans alkoholforbrug.

PA

3. april 2020

Meget nonfiktion går naturligt nok målrettet efter at ramme tidens vigtige debatemner i håbet om at fange så stor en læserskare som muligt. Men undertiden overhaler virkeligheden den slags ambitioner og gør en udgivelse endnu mere væsentlig end tilsigtet.

Netop sådan forholder det sig med Erik Larsons The Splendid and the Vile, der formodentlig er udgivet nu i anledning af firsårsdagen for Blitzskrigens begyndelse i 1940.

Som så meget andet i år drukner denne historiske begivenhed nok i COVID-19-tågen, men der er god grund til at læse Erik Larsons glimrende bog netop nu.

For det giver faktisk The Splendid and the Vile en ekstra dimension at forholde sig til datidens pludselige og voldsomme forandringer i coronaviruspandemiens ubehagelige skær.

The Splendid and the Vile er en skildring af livet i Storbritannien i landets »darkest hour« – den lange mørke tid fra sommeren 1940 til 41.

Fortællingen begynder i maj 1940 kort før Frankrigs kapitulation til Nazityskland, som efterlod Storbritannien stående alene mod den tyske militære overmagt. Briterne var dårligt udrustet til at gå i krig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
Thomas Tanghus og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Blitzen er en myte der er professionelt holdt i live. Både Hamburg og Dresden modtog på en enkelt nat flere ton bomber end hele Storbritannien under hele krigen, ligeledes flere døde begge steder end i hele Storbritannien under "blitzen". Tyskerne kender kollektiv frygt, briterne kun idéen herom. Måske derfor Tyskland ser ud til at klare corona bedre end briterne?