Læsetid: 3 min.

Nyt hørespil om tankerne midt i en krisetid

135 skuespillere medvirker i AKT1’s hørespil, der i små, levende brudstykker giver et indblik i tankerne hos den isolerede dansker
»Glem ikke, at vi altid glemmer alt det, der er galt«, lyder det med hviskende stemme i mit øre. En hvisken, der skaber en intimitet og et nærvær, selv om jeg i praksis sidder helt alene og lytter til hørespillet.

»Glem ikke, at vi altid glemmer alt det, der er galt«, lyder det med hviskende stemme i mit øre. En hvisken, der skaber en intimitet og et nærvær, selv om jeg i praksis sidder helt alene og lytter til hørespillet.

Sofie Holm Larsen

7. april 2020

Til eftertiden (sammen hver for sig) er titlen på AKT1’s højaktuelle hørespil, der er »skabt helt særligt under Corona-isolationen i marts 2020,« som kunstnerisk leder Niels Erling forklarer i introspeaken.

AKT1, der normalt optager deres hørespil live foran publikum, har midlertidigt gentænkt deres koncept og har i stedet fået 135 skuespillere til hver især at indspille en lydbid hjemme hos dem selv. 135 lydbidder, der – som brikker i et puslespil – er blevet samlet og pakket ind i Rasmus Junckers diskrete lydscenografi, der med fine toner skaber sammenhæng i en ellers fragmenteret fortælling.

»Jeg vil bede dig om ikke at glemme din rædsel,« lyder det i mit øre med Ellen Hillingsøs karakteristiske, mørke stemme. Hendes stemme virker beroligende trods det lidt dystre budskab. Hun afløses af en mandestemme, der fremfører sine ord nærmest som en præst, der messer.

Enkelte stemmer i det store lydbillede er som Hillingsøs lette at genkende, mens langt størsteparten forbliver anonyme, men bestemt ikke uinteressante. De mange hurtige skift skaber en dynamisk og levende lytteoplevelse. Fra en lys, ungdommelig kvindestemme til en brummende mandestemme. Fra lette emner som Buffalo-støvler, opvask og konsistensen på peanutbutter til mere vægtige og eksistentielle tanker om virus, ensomhed og død.

Det jordnære og det filosofiske får plads side om side i ord om alt fra liderlighed til puddersukkerskyer. Det gennemgående træk er, at mange af sætningerne begynder med ordene »Jeg vil bede dig om ikke at glemme …«, hvorefter der følger alt fra saftevand på en sommerdag til massakren på Utøya.

Skuespillernes betoning får ekstra stor betydning i de korte sætninger. »Glem ikke, at vi altid glemmer alt det, der er galt«, lyder det med hviskende stemme i mit øre. En hvisken, der skaber en intimitet og et nærvær, selv om jeg i praksis sidder helt alene og lytter til hørespillet.

Både undergang og håb

Til eftertiden (sammen hver for sig) er fjerninstrueret af Niels Erling, der også har haft posten som kunstnerisk leder på Teater Momentum i den seneste sæson under temaet ’Undergangen’. Et tema, der pludselig fremstår mere som en forudsigelse end som den dystre postapokalyptiske tilgang, jeg opfattede den som for blot et par måneder siden.

De tre dramatikere, der stod bag forestillingerne Krise, Katastrofe og Apokalypse på Momentum, nemlig Jörgen Dahlqvist, Ida Marie Hede og Marie Bjørn, har sammen med Niels Erling skabt teksten til Til eftertiden (sammen hver for sig). Og selv om der er undergangsstemning, er der også masser af håb og trøst og minder.

Der er ingen fremadskridende historie i Til eftertiden (sammen hver for sig). Ingen dramatisk tekst i traditionel forstand. Formen er mere som et langt digt. Men der er en gennemgående forståelse for de tanker og følelser, mennesker gennemgår i krisetider. Samlet skaber brikkerne et billede af en tid, der ikke minder om noget, vi danskere har oplevet før. Ikke i nyere tid i hvert fald. Du »så på det piblende forår, og du tænkte, det her bliver verdens længste vinter«, konstaterer en dyb mandestemme. Og han har jo ret. Sådan føles det.

Selv om vi i disse dage hører en del om, hvordan den danske kulturbranche lider voldsomme tab under nedlukningen, byder selvsamme branche også ind med lyspunkter i en mærkelig tid. Koncerter, bøger i hobetal og virtuelle rundture på museer er gjort gratis tilgængelige på internettet for verdens isolerede forbrugere.

Alene inden for teater og scenekunst er der et utal af fantastiske tilbud. Det Kongelige Teater har – som Schaubühne i Berlin – lagt flere videooptagelser af tidligere forestillinger online. Børneteatret Fantast valgte at livestreame deres ellers aflyste forestillinger om Lille frø.

Og hos Teatret Magistraten i Silkeborg sørger de dagligt for en times underholdning til frokosten, når man på Facebook kan høre komikere og skuespillere læse børnebøger højt. Der er mange alternative kulturtilbud, som kan tilgås fra hjemmet i disse dage. Og vi storforbruger den kultur, som ministeren ikke mener skal have fokus midt i en krisetid.

Jeg har her i avisen tidligere nævnt AKT1’s bagkatalog som et oplagt sted at hente kulturel stimulans fra hjemmeisolationen. Til eftertiden (sammen hver for sig) er ikke blot et veldrejet hørespil til samlingen. Det er også en tidskapsel, der – som titlen antyder – vil kunne give både nulevende og fremtidige lyttere et indblik i en helt speciel tid.

’Til eftertiden (sammen hver for sig)’. Tekst: Ida Marie Hede, Marie Bjørn, Niels Erling og Jörgen Dahlqvist. Produceret af AKT1 i samarbejde med Teater Momentum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu