Læsetid: 3 min.

På deres nye album forsøger Pearl Jam at råbe en tunghør verden op

Nutiden føles som fortid, og der er ikke meget at se frem til på ’Gigaton’, det ellevte album fra grungepionererne i Pearl Jam. Det skulle da lige være de heavylirrede guitarsoli og massive lilletrommesmæk
Pearl Jams seneste album ’Gigaton’ både lyder og føles ganske godt.

Pearl Jams seneste album ’Gigaton’ både lyder og føles ganske godt.

Pressefoto

22. april 2020

Tid er et påtrængende tema på Pearl Jams album Gigaton, der udkom i slutningen af marts, så lad mig starte med at placere pladen i et tidsperspektiv:

Tre år har det taget den amerikanske rockkvintet at indspille de tolv numre, der udgør deres ellevte studiealbum.

Syv år er der gået, siden de sidst lod høre fra sig i form af Lightning Bolt.

Det er tyve år siden den ulyksaglige koncert på Roskilde Festival, hvor ni mænd blev trampet ihjel, mens forsanger og guitarist Eddie Vedder forgæves forsøgte at få folk til at træde tilbage, hvilket for altid vil knytte bandet til dansk festivalhistories største tragedie.

Det er niogtyve år siden bandet debutterede med Ten, og tredive år siden de blev dannet og voksede sig til et af de allerstørste navne inden for den grunge, der med Nirvana i spidsen spredte sig til hele verden fra begge bands hjemby, Seattle, Washington.

Det er nogenlunde den slags kronologi, vi er vant til at tænke i. Men på Gigaton er tidsfornemmelsen i forfald.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu