Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Psykopat er i lære som menneske, og menneske er i lære som psykopat i ’Killing Eve’

I tredje sæson af den moderne tv-serie-noir ’Killing Eve’ vil agenten Eve og lejemorderen Villanelle stadig ikke erkende, at de elsker og begærer hinanden. Og så er det jo godt, at de begge er så fascinerende figurer, og at dynamikken mellem dem er så gnistrende
Villanelle (Jodie Comer, tv.) tager farvestrålende midler i brug, da hun igen begynder at dræbe for penge i tredje sæson af ’Killing Eve’. 

Villanelle (Jodie Comer, tv.) tager farvestrålende midler i brug, da hun igen begynder at dræbe for penge i tredje sæson af ’Killing Eve’. 

HBO Nordic

Kultur
17. april 2020

Kærlighed gør ondt, ja, indimellem kan den endda slå ihjel. I hvert fald hvis man hedder Eve og Villanelle og er hovedpersoner i en af tidens vittigste og skarpeste tv-serier, Killing Eve. I slutningen af første sæson stak efterretningsagenten Eve (Sandra Oh) lejemorderen Villanelle (Jodie Comer) ned – de to er på én gang hinandens værste fjender og største tilbedere – og i slutningen af anden sæson skød Villanelle Eve, efter at sidstnævnte afviste at rejse væk og begynde et nyt liv sammen med førstnævnte.

Da tredje sæson begynder, arbejder Eve ikke længere for britiske MI5, men henslæber sine dage i køkkenet på en kinesisk restaurant et sted i London. Hendes stakkels mand, Niko (Owen McDonnell), er efter et blodigt møde med Villanelle endt på et psykiatrisk hospital.

Villanelle, derimod, er rejst til Spanien i den tro, at Eve er død, og bliver i første afsnit gift med en spansk kvinde ved et stort anlagt bryllup, som udvikler sig temmelig kaotisk, da Villanelles gamle træner, Dasha (herlige Harriet Walter), uventet dukker op.

Mørke sider

Snart er Villanelle, der har ambitioner om at blive forfremmet i den lyssky organisation, hun arbejder for, atter i gang med at slå mennesker ihjel på sin ganske flamboyante, næsten maleriske, opfindsomme og makabre facon. Eve, der egentlig ikke vil have noget med sin gamle chef Carolyn (Fiona Shaw) at gøre, bliver alligevel trukket ind i efterforskningen af en god vens pludselige, brutale død. Og selvfølgelig fører det de to modstandere på en kollisionskurs så voldsom, at det i høj grad igen går ud over deres omgivelser.

Killing Eve er en moderne noir-fortælling, hvori hovedpersonernes begær fører dem på afveje og truer med at ødelægge deres liv. Det usædvanlige ved serien er så, at den handler om to kvinder, der det ene øjeblik prøver at dræbe hinanden, mens de det næste har hede drømme om hinanden eller kysser inderligt efter et slagsmål ombord på en dobbeltdækkerbus midt i London.

Det giver udtrykket ’femme fatalefornyet styrke, og det er denne aparte dynamik mellem psykopaten Villanelle og mennesket Eve, der altid har opfattet sig selv som en dygtig, men lidt kedelig skrivebordsnusser med et stort hjerte, men som viser sig at have nogle ganske mørke sider, som for alvor gør Killing Eve sjov og spændende og uforudsigelig.

Chokerende erkendelse

Anden og tredje sæson, som jeg har set halvdelen af, er ikke på niveau med den på alle måder overraskende og forfriskende første sæson, der var signeret af Phoebe Waller-Bridge, som stadig er en af seriens chefproducenter. Det betyder ikke, at showrunnerne på anden og tredje sæson, hhv. Emerald Fennell og Suzanne Heathcote, ikke gør det godt. Det gør de, men begge sæsoner er groft sagt variationer over den første og føles derfor ikke helt lige så friske.

Men bare det at være i selskab med Sandra Oh og Jodie Comer, både sammen og hver for sig, er en udelt fornøjelse, fordi de spiller så forskellige og fascinerende figurer, som man sjældent ved, hvor man har. De ved heller ikke altid, hvor de har hinanden eller sig selv for den sags skyld: Eve chokerer sig selv med, hvad hun er i stand til, og den ellers så følelseskolde, forlystelsessyge Villanelle er ikke mindre rystet over, hvilke følelser Eve fremkalder i hende.

Villanelle er i lære som menneske, mens Eve er i lære som psykopat, og det giver selvfølgelig anledning til alverdens spekulationer om kvindeliv, medmenneskelighed, kærlighed, empati og psykopati. Ja, det er måske lidt lommepsykologisk, men det er fandeme også underholdende.

Og så er det kun ekstra chokoladedrys på toppen med bjørnen Kim Bodnia i den gennemgående rolle – i alle tre sæsoner – som Villanelles tidligere handler, russiske Kontantin, og vidunderlige Fiona Shaw i rollen som isdronningen Carolyn, der heller ikke er den bedste til at vise følelser, heller ikke da tragedien rammer hende. Det gør den, hårdt endda, og Killing Eve er også en serie om at miste og om at håndtere skyld og sorg.

Man kan spørge sig selv, i hvor mange flere sæsoner man har lyst til at se på Eve og Villanelle benægte, at de er forelskede i hinanden med gråd, tænders gnidsel og adskillige dødsfald til følge. Men indtil videre fungerer det, også på grund af den lækre billedside og al den gode popmusik fra blandt andre 1960’ernes Italien og Spanien.

’Killing Eve Sæson 3’. Nyt afsnit hver mandag på HBO Nordic, hvor man også kan se første og anden sæson

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Jeg er mættet for blodsprøjt og psykopater. Akkeja.

Dorte Sørensen

Jeg vil gerne takke Christian Monggaard for at anmelde serien - jeg har set den sammen med min datter, der er et stort fans af serien. Den er anderledes og overraskende og så er Kim Bodnia også med i en aldeles uforudsigelig rolle.