Læsetid: 3 min.

Purity Rings synth popmeteor ryger ikke længere på deres tredje album

På albummet Womb er den canadiske duos synthdominerede lydunivers blevet en skønmalet lydkulisse for deres popsange. Lyrikken er ligefrem, og virker ikke længere som en sammenfiltret del af en abstrakt lydcollage
Den canadiske duo Purity Rings, der består af sangerinden Megan James og synthesizer/beatmager Corin Roddick.

Den canadiske duo Purity Rings, der består af sangerinden Megan James og synthesizer/beatmager Corin Roddick.

Ritzau Scanpix

8. april 2020

En purity ring er et smykke, nærmere bestemt en fingerring, der bliver båret som et symbol på kyskhed. I USA grænser det til, at der hersker en kult omkring det. Flere teenageidoler, som for eksempel Selena Gomez og et par af brødrene fra Jonas Brothers, har gået med sådan en ring – måske i et forsøg på at overbevise bekymrede forældre om, at de er gode forbilleder for deres børn, og at deres musik ikke indeholder budskaber, der kan virke stødende.

Den canadiske synth popduo Purity Ring, der har opkaldt sig selv efter smykket, har dog intet at gøre med hverken kyskhed eller amerikansk teenagepop. Til gengæld var deres lydunivers i begyndelsen ret kultisk. De komponerede futuristiske drømme- og mareridtsscenarier, fulde af skærende synthflader og grænseoverskridende sangtekster, der lød, som om det var en del af et dybere ritual.

Purity Ring skabte nye, voldsomme vibrationer i trommehinderne hos både kritikere og indietronica-fans med deres debutalbum, Shrines, fra 2012. Duoens tredje og seneste album, Womb, lægger sig dog tættere op af den toer, der ikke rigtig formåede at gøre samme udslag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu