Læsetid: 4 min.

Se, grin og græd: Et helt krydstogtskib ladet med ensomhed og længsel

Russiske Jerzy Sladkowski har fulgt en række kærlighedssøgende passagerer på et enkebalslignende krydstogt på floden Volga. Det er som luksusudgaven af et datingprogram og som en feelgood-film af Ulrich Seidl. Med andre ord absolut seværdigt
 

Alle er topmelankolske 100 procent af tiden i dokumentarfilmen ’Bitter Love’, og det er utrolig sjovt uden at være spor latterligt

 

Alle er topmelankolske 100 procent af tiden i dokumentarfilmen ’Bitter Love’, og det er utrolig sjovt uden at være spor latterligt

CPH:DOX

3. april 2020

Aldrig har jeg da nærmest nogensinde set et menneske være så sur for en sikkerheds skyld som den midaldrende kvinde, der i polske Jerzy Sladkowskis perle af en dokumentar Bitter Love er på krydstogt med sin samlever gennem mange år.

I tre uger skal de sejle ned ad floden Volga og nyde koncerter, dansetimer og promenadeture på dækket sammen med skibets øvrige passagerer.

Blandt dem er de fleste tilsyneladende på jagt efter kærlighed, turen er på den måde som et langvarigt flydende enkebal. Den sure midaldrende kvinde, min yndlingskarakter i filmen, har fundet kærligheden, men det skal overhovedet ikke forhindre hende i at være utilfreds.   

Parret sidder på dækket, mens solens lys spiller i vandet, og de småskændes om, hvorvidt de skal gifte sig. Han minder hende om, at der er blevet friet flere gange, men hver gang hun har sagt ja, har hun ombestemt sig. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu