Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’The Plot Against America’ er et foruroligende hvad-nu-hvis?-drama

’The Wire’-skaberen David Simons nye miniserie, ’The Plot Against America’, der er baseret på Philip Roths kontrafaktiske roman, er forrygende flot og foruroligende tv-drama
David Simon og Ed Brubakers ’The Plot Against America’ følger en jødisk familie i 1940’ernes USA, hvor populisten Charles Lindbergh er blevet præsident, og er en allegori over Amerika i Trump-æraen.

David Simon og Ed Brubakers ’The Plot Against America’ følger en jødisk familie i 1940’ernes USA, hvor populisten Charles Lindbergh er blevet præsident, og er en allegori over Amerika i Trump-æraen.

HBO Nordic

Kultur
1. maj 2020

Det tog mig flere forsøg at komme i gang med serieskaberen David Simons mesterværk The Wire. Efter to afsnit var jeg overvældet af karakterer og overbevist om, at jeg ikke havde brug for flere socialrealistiske krimifortællinger i mit liv. De mange fans af serien blev ved med at sige, at man skulle se tre-fire afsnit for at forstå værkets genialitet. Jeg ville ærligt talt hellere se en serie, hvor jeg var solgt fra starten, men da jeg omsider fik sat mig ned og brugt timerne, måtte jeg give dem ret. Efter tre afsnit var jeg på, og de i alt 60 afsnit blev slugt uhyggeligt hurtigt.

Sidenhen har jeg ud fra tre-fire afsnits-anbefalingen fået overbevist min yngste teenager om at se serien. Godt nok indgik jeg samtidig en byttehandel om at se hele Game of Thrones ... Men fornøjelsen ved at se ham opleve The Wire og konstatere, at det var det bedste, han havde set, var de mange timers dunder og drager værd.

David Simon tager sig tid, når han bygger et drama op. Han benytter tv-seriens serielle fortælleformat til først at skabe en nuanceret fornemmelse af mange forskellige karakterer i et kollektiv. Det kan være Baltimores politifolk, narkohandlere og andet godtfolk som i The Wire, en gruppe mennesker efter orkanen Katrina i New Orleans som i Treme eller miljøet omkring New Yorks pornoindustri i 1970’erne i The Deuce.

Når vi har fået en indgående fornemmelse af individerne og deres hverdag og vilkår, begynder Simon så at skrue op for dramaet for at vise, hvordan vi alle er fanget i og forbundne af særlige strukturer. Politik og personlige liv hænger sammen. Hverdagslivet på gaden og i de private hjem præges af de beslutninger, som træffes på de bonede gulve, og der er tit store systemiske uretfærdigheder på spil.

Et muligt andet Amerika

Simons nye serie, The Plot Against America, skabt sammen med The Wire-makkeren Ed Burns, er det seneste eksempel på, at man tålmodigt skal lade Simon bygge en tv-fortælling op, som så gradvis udfordrer alle de personer, vi er kommet ind på livet af. Serien bygger på Philip Roths kontrafaktiske roman af samme navn, som forestiller sig et Amerika, hvor den populære pilot og isolationist Charles Lindbergh bliver præsident, da han i 1940 vinder valget foran Roosevelt.

Lindbergh vinder på det enkle slogan »Lindy eller krig« og forstår på populistisk facon at forklare masserne, hvorfor det er bedst at holde sig ude af Anden Verdenskrig, som kun angår Europa. Gradvist begynder en aggressiv antisemitisme også at vinde frem, hvilket både bogen og filmen skildrer gennem konsekvenserne for en jødisk familie i New Jersey.

Handlingen er inspireret af Roths barndom, og i bogen bærer det syvårige barn, som oplever begivenhedernes gang, hans navn. I serien er miljøet det samme, men drengen Philip er ikke fortæller, skønt han løbende registrerer alt med sit forbløffede blik, som desværre er et af seriens få irriterende indslag; sjældent har en serie haft så mange billeder af at gøre store øjne …

En stemningsfuld hverdagsdystopi

Heldigvis har The Plot Against America meget andet kørende for sig. Der er ikke sparet på budgettet, og med flot fotografering genskabes tiden og miljøerne, fra dagligstuen med radioens nyheder kværnende konstant over biografen med billederne fra krigen til de mange eksteriører fra New York og New Jerseys gader.

Der er ikke en finger at sætte på castingen med Morgan Spector som en helt almindelig far, der stadig mere desperat ser sin verden køre af sporet. Zoe Kazan er fremragende som hans kone Elizabeth, der hurtigt ser en mulig flugt til Canada som den bedste udvej, men samtidig skal være solidarisk med sin mands opfattelse af situationen og tage ansvar for både sine egne og andres børn.

I seriens midterafsnit handler en central konflikt om, hvordan familien Levins ældste søn bliver indlemmet i programmet Just Folks, hvor først jødiske børn og siden familier skal integreres i det ’sande’, landlige Amerika. Adskillelsen af forældrene og deres barn er brutal og forårsaget af Elizabeths søster (Winona Ryder), som efter at være blevet kæreste med John Turturros opportunistiske rabbiner naivt tror på Just Folks som en fantastisk mulighed. Og så er der onkel Alvin (Anthony Boyle), som i periferien når at opleve lidt af hvert i løbet af de seks afsnit.

That’s America to Me …

Da Philip Roths bog udkom i 2004 blev den betragtet som en kommentar til George W. Bush-regeringen – hvilket forfatteren dog selv benægtede. David Simon har ikke lagt skjul på, at hans version bevidst er en allegori over Amerika i Trump-æraen og alle perioders angst for ’den anden’, og sammen med Burns har han ændret slutningen på Roths roman, så den til tonerne af Frank Sinatras »That’s America to Me« er mere tvetydig og mindre restorativ.

Hvordan det hele slutter, skal ikke afsløres her, men når først Simon for alvor ruller plottet i gang, er der nok at engagere sig i og diskutere. Både i forhold til seriens hvad nu hvis-tilgang til verden i 1940’erne og i de indlysende paralleller til i dag såvel som i det menneskelige drama om en lille familie fanget i den store historie.

Der er betydeligt mindre humor og lys end i The Wire, men rammen for fortællingen er også alvorlig og advarende. Og har man ikke set The Wire, kan man jo så fortsætte med den, for den er tilgængelig i en restaureret udgave i HBO Nordics bagkatalog. Men husk lige det med de tre-fire afsnit …

’The Plot Against America’ – Skabt af: David Simon og Ed Burns. Alle seks afsnit er tilgængelige på HBO Nordic

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er det allerede 1. maj?

Maj-Britt Kent Hansen

60 afsnit eller 6 afsnit?

For anmelderens og andres skyld, vil jeg håbe, at man kan nøjes med 6.

Irene Clausens

Irriterende at Roth men også anmelderen bruger begrebet ‘Amerika’ når de reelt mener USA og dermed negliger resten af kontinentet Amerika.

Thomas Tanghus, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Jeg undrer mig over at serien ses som værket man burde kende. Mens hovedværket af Philip Roth er en biting. Den snigende fascisme i sproget er mere overbevisende i romanen, som skildrer mange af de ting vi også ser i Danmark. Nu har vi også tvangsdeporationer af etniske og sociale mindretal i form af ghettopakken. Det er sgu uhyggeligt.

Carl Chr Søndergård

@irene

Når man bruger begrebet ‘America/Amerika’ ved man vel godt at der er tale om U.S.A.

Ellers er man en smule historieløs og skal have styr på sine begreber.

Man negligerer bestemt ikke andre lande på kontinentet, da de vil gå under navne, så som Canada & Mexico.

Der er desuden intet kontinent, der hedder ‘Amerika’ - da man her, enten vil tilføje Nord- eller Syd-, foran, hvis man vil tale om et specifikt kontinent.