Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Vincent F. Hendricks formår ikke at vende verden i sin nye bog

Vincent F. Hendricks ønsker med sin nye bog at hjælpe os til at genvinde autonomien i en digital tidsalder, men han forbliver på behørig afstand af den lidenskab, enhver mobilisering kræver
»Hårdt, intellektuelt arbejde forudsætter en frigørelse af tiden, men netop tid er noget, mange mennesker, netop på grund af kontrollen, tempoet og grænseløsheden på arbejdsmarkedet, har for lidt af. Man kan endda forestille sig, at netop manglen på tid er en af årsagerne til, at mange mennesker ikke fordyber sig i de latinske dyder, men lader sig forføre af fake news og hurtige overskrifter.« skriver Tone Frank Dandanell.

»Hårdt, intellektuelt arbejde forudsætter en frigørelse af tiden, men netop tid er noget, mange mennesker, netop på grund af kontrollen, tempoet og grænseløsheden på arbejdsmarkedet, har for lidt af. Man kan endda forestille sig, at netop manglen på tid er en af årsagerne til, at mange mennesker ikke fordyber sig i de latinske dyder, men lader sig forføre af fake news og hurtige overskrifter.« skriver Tone Frank Dandanell.

Joachim Adrian

Kultur
7. april 2020

»Er vi i færd med at miste vores autonomi og myndighed som selvstændigt tænkende mennesker?« Således spørger professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks på bagsiden af sin nye bog Vend verden – Genvind autonomien i en digital tidsalder.

Som undertitlen antyder, så er spørgsmålet retorisk; det er endnu ikke her, læseren skal tænke selvstændigt efter. Som Hendricks har beskrevet adskillige gange før, blandt andet sammen med Mads Vestergaard i Fake News (2017) og Camilla Mehlsen i Hvordan bliver vi digitalt dannede (2018), så ser han vores autonomi og myndighed lide gevaldigt i den digitale tidsalder.

Som mennesker kan vi godt lide at tænke, at vi er oplyste borgere, der foretager valg i livet og i livet på nettet på baggrund af kvalificerede beslutninger. Men vores selvbestemmelse er ifølge Hendricks under et gevaldigt pres i informationstidsalderen, ikke mindst på grund af Facebook og tilsvarende sociale platforme og onlineydelser, hvor vi bliver lullet ind i en forestilling om, at vi er kunden, selv om vi i virkeligheden er produktet.

Fordi vi således ikke altid er klar over problemet, er formålet med Hendricks bog todelt. Dels at beskrive den digitale tidsalders væsentlige lidelser: opmærksomhedsbobler, fake news, anerkendelsesøkonomi etc., dels at anvise kuren: »Bogen hedder Vend Verden, idet den rummer mine refleksioner over verden og dens indretning, og fordi den forhåbentlig kan bidrage med samtalestof, så også min omverden får lyst til at vende verden (…)«

Vend Verden er på én gang skrevet til Hendricks’ nu voksne søn og »til alle os, der er mennesker«. Det må jo siges at være os alle sammen, og bogen er da også så letlæst, at alle kan være med. Hvis man ikke fanger budskabet første gang, Hendricks skriver, at vi selv er produktet på de sociale medier, så gør man det nok tredje gang.

En personlig fortælling

Hendricks selv kalder bogen »et medley over dele af et virke i filosofi, videnskab og lidt hverdag«, og de utallige selvreferencer giver da også et indblik i store dele af Hendricks’ populærvidenskabelige forfatterskab.

På samme tid er Vend Verden en mere personlig bog, end Hendricks tidligere har skrevet, både fordi han bestandig bruger det personlige til at understrege sine analyser af det almene, men også fordi han har medtaget en række af sine egne digte i bogen.

Følgende kortdigt er skrevet til sønnen, men rummer også Hendricks afsluttende svar på, hvordan vi genvinder autonomien i en digital tidsalder:

»Min dreng

gør dig umage

vær stor i slaget

men ikke i hovedet

pas godt på dig

pas godt på os

pas godt på verden

selv når du keder dig

selv når du er rastløs

se, det er good people.«

Det ubestemte good people løfter Hendricks næsten til en filosofisk kategori i sig selv i bogen. Man er good people, når man ikke lader sig forføre af de mange fristelser i informationstidsalderen, når man ikke blot jager det, der skinner mest, men i stedet lader det propositionelle sandhedsbegreb og følgende fire latinske dannelsesdyder udgøre den eksistentielle rettesnor: semper ardens (altid brændende), festina lente (skynd dig langsomt), carpe diem (grib dagen), sapere aude (vov at vide).

Som ovenstående vidner om, så bygger bogen på en skarp sondring mellem uvidenhed og viden. På den ene side har vi uvidenheden, der står i et intimt forhold til begæret. På den anden side har vi fornuften, der med sin skuen ind i sandheden står i modsætning til og udgør et værn mod den digitale tidsalders fristelser.

Er dette værn ikke tilstrækkelig stærk, så er det ifølge Hendricks vores egen opgave at forstærke det via hårdt arbejde – semper ardens: »Hvor man stod i køen, dengang der blev uddelt intelligens og begavelse, er man ikke selv herre over, men hvor meget man vil arbejde med det, som man nu engang fik, er genstand for selvadministration.«

Tid til fordybelse

Der er i mine øje to grundlæggende problemer ved denne filosofiske rammefortælling, og det første er, at den ikke indeholder en refleksion over tidens betydning. Når Hendricks gør hårdt, intellektuelt arbejde til en dyd, vi alle har lige mulighed for at følge, så er han i fare for at lide af noget så moderne som privilegieblindhed.

Hårdt, intellektuelt arbejde forudsætter en frigørelse af tiden, men netop tid er noget, mange mennesker, netop på grund af kontrollen, tempoet og grænseløsheden på arbejdsmarkedet, har for lidt af. Man kan endda forestille sig, at netop manglen på tid er en af årsagerne til, at mange mennesker ikke fordyber sig i de latinske dyder, men lader sig forføre af fake news og hurtige overskrifter.

Det andet problem ved rammefortællingen angår forholdet mellem begær og viden. »Er fornuften alene døbt, er lidenskaberne hedninge?« spurgte Søren Kierkegaard med digteren Edward Young, og ønskede dermed ikke at underkende tænkningen, men at pege på vigtigheden af, at tænkningen altid er begærende, at den forbliver lidenskabelig.

Når Hendricks placerer begæret på afstand af den fornuft, der skal redde os, så holder hans argument op med at være forførende. Bogen savner noget af den passion, Hendricks har som taler, og selv om han måske prøver med sine digte, så brænder begæret ud, når han gang på gang bruger plads på at demonstrere, hvordan han kan omsætte sine netop udlagte pointer til grafer og matematiske formler.

Læseren får næppe lyst selv til at forandre verden ved synet af en formel over pluralistisk ignorance, især ikke når hun netop har læst om fænomenet, men hun bliver måske imponeret på afstand. Det er næsten en skam, for ikke mindst i disse tider, hvor verden på grund af corona har vendt op og ned på sig selv, og (mis)informationen strømmer mod os fra alle sider, er der brug for, at vi tænker selvstændigt og lidenskabeligt efter.

’Vend verden – Genvind autonomien i en digital tidsalder’. Vincent F. Hendricks. Politikens Forlag. 216 sider. 200 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

Jeg kender intet til Vincent F. Hendricks forfatterskab og tænkning, men jeg forestiller mig at vide noget om tid, det være sig for meget eller for lidt.

Anmelderen skriver: "Hårdt, intellektuelt arbejde forudsætter en frigørelse af tiden, men netop tid er noget, mange mennesker, netop på grund af kontrollen, tempoet og grænseløsheden på arbejdsmarkedet, har for lidt af. Man kan endda forestille sig, at netop manglen på tid er en af årsagerne til, at mange mennesker ikke fordyber sig i de latinske dyder, men lader sig forføre af fake news og hurtige overskrifter."

Men hvad har "hårdt intellektuelt arbejde" med filosoffens råd til sin søn, og alle os andre, om at reflektere noget mere over al den information vi får i dag, at gøre? Det er ikke tiden der begrænser os i dag, det er vores prioriteringer og mangel på samme. Der er uendelig masser af tid, tid er ikke noget man tager, får eller giver, tid er noget man har. Og hvis man vil have alt, dvs. alt for meget fyldt i sin tid, er det ikke andet end et begær som har taget over. Og mon ikke det er dét filosoffen vil fortælle os, det tror jeg.