Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Vi er blevet foræret nøglen til Bjarne Reuters forfatterskab i ny biografi

I Helle Retbøll Carl og Anders Houmøller Thomsens ’En som Bjarne Reuter’ giver Bjarne Reuter os sin sandhed uden filter, for det var sådan, han selv modtog den som barn: Som en dreng, der var for blød til omgivelserne og tog alt ind. Han delte det siden med os og insisterer stadig på værdien af barnets vidnesbyrd
Bjarne Reuter fyldte 70 år 29. april

Bjarne Reuter fyldte 70 år 29. april

Gregers Tycho

Kultur
7. maj 2020

Da jeg for et par år siden var på boligjagt, havde jeg ikke mange krav til huset. Jeg er født i et rektangulært gult etplansparcelhus fra 70’erne på en stikvej, og i sådan ét ville jeg også sagtens kunne dø. Men der var én ting, det var umuligt for mig at acceptere: et hus med garage i kælderen. Og det er Bjarne Reuters skyld.

Den ret så uskyldige og vel ligefrem udbredte og helt sikkert praktiske udnyttelse af kvadratmeter har altid givet mig myrekryb. For det minder mig om Erik fra Reuters Når snerlen blomstrer og Augusts filmatisering Tro, håb og kærlighed. Og ikke mindst om Eriks far.

Eriks far, der altid lige blev holdende lidt med motoren kørende nede i garagen, når han kom hjem fra arbejde, og gassede op nogle gange. Lige oven over garagen lå Eriks mors værelse. Hun var psykisk syg og panisk angst for »de vilde dyr«. Når faren gassede op, troede hun, det var dyrebrøl, og lammet af angst blev hun i sengen. Det var blot en af de diabolske måder, hvorpå Eriks far holdt morens sygdom ved lige, så han kunne leve, som han lystede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Og jeg vil bo i et hus med rosinmarker, også Bjarne Reuters skyld.

johnny lang

Tillykke med syvti Hr Reuter!
Og den bog skal jeg da helt sikkert læse.
Har nydt forfatterskabet helt vildt meget.
Ren Guld.