Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Børnelitteraturstjernerne Kim Fupz Aakeson og Stian Holes har lavet en fin, men ujævn billedbog

To af Nordens mastodonter inden for børnelitteratur har lavet den fælles billedbog ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’, om hvordan alle kan føle sig utilstrækkelige, og hvor forløsende det kan være at se andre vise den skrøbelighed. Den er rigtig fin. Alligevel lever den ikke helt op til forfatternes ry
Det er en oplagt god idé at skabe et samarbejde mellem Stian Hole og Kim Fupz Aakeson, og tænk, at vi har to så dygtige samtidige forfattere, der gerne vil samarbejde. Men selvom det er en god bog, er der ting, der ikke helt går op.

Det er en oplagt god idé at skabe et samarbejde mellem Stian Hole og Kim Fupz Aakeson, og tænk, at vi har to så dygtige samtidige forfattere, der gerne vil samarbejde. Men selvom det er en god bog, er der ting, der ikke helt går op.

Fra bogen (beskåret)

Kultur
15. maj 2020

Når der både står Kim Fupz Aakeson og Stian Hole uden på en billedbog, så har vi at gøre med noget, der ligner nordisk børnelitteraturs version af countrymusikkens The Highwaymen eller folkrockens Traveling Wilburys. En supergruppe simpelthen. Legender med bagkataloger, hvor den enes udelukkende finder sit match i den andens.

Stian Hole er den norske forfatter og illustrator, der forundrede og for evigt forandrede nordisk børnelitteratur med sin serie om drengen Garmann. Kim Fupz Aakeson kræver i en dansk sammenhæng knap nogen introduktion. Han sætter standarder i dansk børnelitteratur – både når det gælder ungdomsbøgerne og billedbøgerne. Og nu har de to altså fundet sammen i udgivelsen Klovnen der bare ikke var særlig sjov.

’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’ af Kim Fupz Aakeson og Stian Holes.

Gyldendal
Kim Fupz Aakeson har leveret teksten om klovnen, der hedder Dummy, »Okay, han hedder egentlig Ulrik Christoffersen, men det lyder bare ikke særlig sjovt,« konstaterer Kim Fupz Aakeson, og så kender vi rytmen og humoren.

Dummy er klovn i et cirkus, men det går ikke så godt. Der er ikke nogen, der griner. I stedet får han publikum til at føle, at livet nogle gange kan være svært. »At ting ikke altid lykkes. At man godt kan føle sig som lidt af en klovn.«

Så er den melankolske grundtone sat – den som passer Stian Hole så godt.

Det menneskelige vilkår

Der er altid en særlig stemning i Stian Holes bøger, fremkaldt af de sanselige illustrationer og tekstens insisteren på at dvæle. Ved sansningerne, ved tanker, ved følelser, ved blomsternavne, der lyder som noget, man kalder gamle damer.

I Klovnen der bare ikke var særlig sjov imponerer han igen med denne stemning af eftertænksomhed, som er både urovækkende, smuk og sært genkendelig for alle, der har været i en situation, hvor man er lidt usikker. Det er det menneskelige vilkår i børnebogsform.

Som det vidunderlige opslag, hvor publikum har krævet at få Dummy tilbage i manegen, efter at cirkusdirektøren ellers har fyret den uduelige klovn. At betragte ham havde nemlig fået dem til at tænke. Den melankolske klovn havde skabt nye erkendelser.

»De tænker på at være alene, de tænker på ting i deres liv de vil holde op med, de tænker på hvem de har lyst til at være alene sammen med.«

Dummy sidder midt i manegen, i spotlyset, men de mange ansigter blandt publikum kigger i alle mulige retninger, få ser på ham, mange ser tilbage på beskueren, der kommer til at spejle deres eftertanke. Man kan blive ved og blive ved at se på Stian Holes illustrationer. Og hele tiden opdage nye ting.

Smilet som afstand

Klovnen er en figur, der går igen hos Kim Fupz Aakeson; som et skvat af en far eller som en irriterende spørgejørgen i hælene på en pige, der leder efter noget helt andet.

Gang på gang dukker klovnen op i forfatterskabet, sjældent som hovedperson, men mere som en slags katalysator, og spørgsmålet er også, om man overhovedet kan tale om en person denne gang. Han er mere en tanke, en følelse, vi alle kan have. Utilstrækkelighed, usikkerhed, fejlbarlighed. Ting, vi måske prøver at gemme bag et smil og glemme i et grin.

Victor Borge sagde, at smilet er den korteste afstand mellem mennesker, og det er måske rigtigt, men det er også rigtigt, at det kan bruges til at holde mennesker på afstand. Den går ikke længere, når der sidder en klovn dér, der ikke er særlig sjov.

»Folk siger man kommer til at tænke ting man trænger til at tænke på!« råber en dame i koret af publikum, der kræver Dummy tilbage.

At få lov at se en klovns skrøbelighed åbner op for deres egen. Eller som Stian Hole engang sagde til mig i et interview:

»I børnelitteraturen har man en tendens til at frygte, at tingene ikke kan ryddes op. Men sådan er tilværelsen, og det ved børn godt. Det er en mærkelig tanke, at vi synes, vi skal lave søde bøger, hvor alt går op til sidst. Børn ved, at der er andre mekanismer, der gælder. Litteraturen og kunsten er langt bedre til at virke som et sted, man kan bruge til at håndtere de ting, der kan være vanskelige at forstå eller forholde sig til. Livet er jo ikke mere kompliceret, end at alt bliver nemmere at forholde sig til, hvis man taler om det.«

Måske er det forfatterne selv, der sidder der i manegen?

Ting, der ikke går op

Det er en oplagt god idé at skabe et samarbejde mellem Stian Hole og Kim Fupz Aakeson, men nu vi snakker om ting, der ikke går op, så er det netop, som om der er noget, der ikke gør det helt her – og ikke på den eftertænksomme måde.

Kim Fupz Aakesons tekst er ikke så stram, som den plejer. For eksempel er dette meget ukonkret, ja næsten sløset efter fupzske standarder:

»En storesøster tænker på det dumme skænderi hun havde med sin lillesøster over en dukke den lille havde lånt uden at spørge. Storesøsteren vil forære hende dukken, hun bruger den alligevel ikke selv mere.«

Det kunne med fordel have været valgt fra, og så er der også trykfejl. Samtidig leger Stian Hole ikke helt så meget med perspektivet og proportionerne, som han plejer. Kun et enkelt opslag ser vi oppefra og ned.

Det er stadig en god bog, der sætter tanker i gang, som vi kender dem fra de to. Tænk, at vi har to så dygtige samtidige forfattere, der så gerne vil samarbejde. Hvis de tør kigge på hinandens klovn i manegen, så kan det her blive rigtig, rigtig godt.

Kim Fupz Aakeson og Stian Hole (ill.): ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’, Gyldendal, 48 sider, 250 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her