Læsetid: 5 min.

Djuna Barnes’ ’Natteskov’ gav mig fysisk ubehag. Men sådan kan det være at møde stor litteratur

Man skal spænde ben for sig selv, hvis man vil komme rigtigt ind på Djuna Barnes’ kropumulige og ekstatiske kærlighedsroman ’Natteskov’, der nu udgives i en strålende nyoversættelse af Juliane Wammen
Djuna Barnes.

Djuna Barnes.

Oscar White

15. maj 2020

Forskellige tider, kontinenter, strømninger og ideer påvirker den enkelte forfatter og dermed litteraturen, det siger egentligt sig selv. Alligevel slog det mig som en hammer, hårdt og ondt, da jeg gik i gang med at læse amerikanske Djuna Barnes’ (1892-1982) ikoniske roman Night Wood fra 1936. Den modernistiske klassiker, der foreligger i en imponerende nyoversat udgave af oversætteren Juliane Wammen, bærer nu den danske titel Natteskov.

Det er en virkelig god, og ikke mindst passende titeloversættelse, fordi den (også i højere grad end den forrige oversættelse af Ulla Ryum i 1964, der lød på Nattens skove) bærer et mysterium med sig. Man kan næsten smage det, der er noget gådefuldt, sammenfiltret og senet over Natteskov, det er en titel, der får alverdens sorte ting til at sidde fast i tænderne. Og dét er aldeles strålende, bortset fra, at jeg i begyndelsen slet ikke kunne holde ud at læse Natteskov – som jeg ikke havde læst før.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Olesen
Eva Schwanenflügel og Anders Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu