Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Domenico Starnones roman ’Hemmeligheder’ er et studie i kærlighedens vildveje og en fryd at læse

Hos Starnone finder man en passion og en omsorg for livet og kærligheden, som man kan blive afhængig af
I ’Hemmeligheder’ skaber Domenico Starnone et univers, som det er vidunderligt at være i, og hvor kærlighed er genstand for seriøs intellektuel beskæftigelse.

I ’Hemmeligheder’ skaber Domenico Starnone et univers, som det er vidunderligt at være i, og hvor kærlighed er genstand for seriøs intellektuel beskæftigelse.

Tycho Gregers

Kultur
7. maj 2020

Domenico Starnone (født i Napoli 1943) behersker den smukke kunst, som andre af hans italienske forfatterkolleger, at han kan fremstille personer set både indefra og udefra, både som de ser sig selv, og som andre ser dem.

For dette dobbeltblik udsættes netop hovedpersonen i Starnones nye roman, Hemmeligheder (Confidenza), frydefuldt oversat af Marie Andersen. Romanen er sammensat af tre ’historier’, en lang og to korte (136, 26 og 15 sider).

I den lange historie fortæller gymnasielæreren Pietro Vella om sit liv som gymnasielærer, ægtemand, far og offentlig person. For synsvinklen i de to korte historier står to kvinder, datteren Emma og ungdomskæresten Teresa, der fik stor indflydelse på hans liv.

Domenico Starnone: ’Hemmeligheder’.

Forlaget Grif
Da Pietro er i begyndelsen af 30’erne, får han udgivet en pædagogisk artikel om skolevæsenets mangler. Artiklen bliver til flere bøger og mange foredrag, som gør ham berømt og sikrer ham et spændende liv med mange rejser og møder. Han kommer dog også til at leve sit liv mellem to kvinder, ungdomskærligheden Teresa og hustruen Nadia.

Nadia er en begavet kvinde, der blev snydt for en ellers lovende universitetskarriere i matematik efter sin professors sexchikane. Da hun forskrækket afviste professorens tilnærmelser, afviste han siden at være vejleder på hendes opgave. Nadia kunne ikke håndtere situationen, forlod universitetet, tav om episoden og blev i stedet gymnasielærer, mor og ikke mindst hustru.

Teresa var oprindelig Pietros højtbegavede elev i gymnasiet. Deres forhold blev stormfuldt – »hun er på alle måder mere vital end os,« siger en ven om hende. På et tidspunkt beslutter hun og Pietro at betro hinanden en hemmelighed så frygtelig, at bare tanken om, at den anden kan røbe den, binder dem sammen … Kort efter går de alligevel fra hinanden.

Teresa får en forskerkarriere i USA. Pietro gifter sig og bliver boende i Rom, hvor hemmeligheden får ham til agere meget mere moralsk i sit liv, end han har lyst til. Det er kun lidt utroskab, han afstår fra – Pietro er et udmærket menneske – men selv føler han sig overvåget og forstørrer tilsyneladende Teresas rolle i sit liv ud af proportioner:

»Jeg havde efterhånden fornemmelsen af, at ægteskabet med Teresa måske var mere virkeligt end ægteskabet med Nadia. Men måske er det en dårlig forklaring, måske skulle jeg ganske enkelt præcisere, at min hverdagshustru var til mindre gavn for mig end min oversøiske hustru, hvis indgriben altid var en pirrende hvirvel af mulig frelse og sandsynlig ruin.«

Forholdet til Teresa i USA består i en række breve – lange for hans vedkommende, korte for hendes. Forholdet til Nadia består i et fælles liv og tre børn. Men den kvinde, han ikke fik, pirrer konstant hans begær og ambitioner, mens ’hverdagshustruen’s indsats er så usynlig, at hun selv må påpege den: »I de ting du skriver, i din evige rejsen rundt, i din succes, når du fører dig frem, modtager komplimenter og bliver fejret, er der en ikke ubetydelig del af min tid,« som Nadia bemærker en aften, mens hun stryger hans skjorte.

Kærlighedens uudgrundelige miks

Tidligere har Starnone på dansk udgivet blandt andet den raffinerede Drilleri (2018). I Hemmeligheder beskriver han kærlighedens uudgrundelige mix af fysisk tiltrækning, selvkærlighed, ambition, idealisering og trang til at leve op til den andens syn på én. Det er simpelthen et vidunderligt univers at være i, hvor kærlighed er genstand for seriøs intellektuel beskæftigelse. Pietros egoisme, charme og gode hensigter træder tydeligt frem.

De to korte historier afmonterer Pietros livslange bekymringer om, hvad andre mon mener om ham. I den anden historie beskriver datteren Emma sit forsøg på at skaffe ham – hendes nu aldrende, højtelskede far – en officiel hædersbevisning. I den tredje historie røber Teresa omsider romanens måske største hemmelighed. Som afsvalende modspil til Pietros egne overvejelser afsløres det, at begge kvinder faktisk elsker og beundrer ham, som han er.

Men det kunne han jo ikke vide.

Klogt, melankolsk, vittigt

Det er klogt, melankolsk, vittigt, vidunderligt – tilsat pinagtighed og smerte! Som hos en anden stor italiensk forfatter, Italo Calvino, spilles virtuost på forholdet mellem synsvinkler og fortællere, og som i nobelpristageren Luigi Pirandellos skuespil Alle har ret (hvis fyndige titel, Rune Lykkeberg som bekendt har lånt), har alle romanens personer ret – i hvert fald til selv at udlægge begivenhederne.

Starnone var en elegant gæst på Louisiana Literature i 2018. Rygter har desuden knyttet ham til pseudonymet Elena Ferrantes Napoli-romaner. Jeg vil gerne anbefale hans forfatterskab – ikke mindst til dem, der som jeg savner latinske stemmer i vores litterære flow. Hos Starnone finder man en passion og en omsorg for livet og kærligheden, som man kan blive afhængig af.

Domenico Starnone: ’Hemmeligheder’. Oversat af Marie Andersen. Grif. 184 sider. 200 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her