Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

DR tager os i andet afsnit af ’Grænseland’ til fællessang i kvalmegrænseland

I det mere ujævne andet afsnit af ’Grænseland’ er der føget ugræs over hegnet i Sønderjylland, og DR holder med nød og næppe balancen på den kvalmegrænse, der altid truer, når det handler om fædrelandssange
Efter danskundervisningen er blevet forbudt, underviser Helene Hanssen børnene i dansk derhjemme.

Efter danskundervisningen er blevet forbudt, underviser Helene Hanssen børnene i dansk derhjemme.

Morten Krüger/DR

Kultur
25. maj 2020

Der er dele af DRs historiske fyldigt dramatiserede dokumentarserie Grænseland, der kræver, at man lægger sin i nogen grad fredstidsforkælede afsmag for nationalromantik lidt til side og anerkender betydningen af at synge på sit modersmål, når det er truet.

Allerede i første afsnit blev det tydeligt, at danske højskolesange er en integreret del af den store DR-satsning i anledning af 100-året for Genforeningen. »Sig månen langsomt hæver« (melodi af Matthias Claudius og J.A.P. Schulz, dansk tekst af Carsten Hauch) lød i første afsnit som en godnatsang, både for drenge med en fraværende far, og da billederne viste mænd og drenge, der faldt ved Isted Hede under Treårskrigen. Særligt sidstnævnte blev næsten lidt for meget.

Men i seriens andet afsnit zoomes der helt ind på de danske sange, det danske sprog og de danske højskolers afgørende betydning for sønderjyderne og de dansksindede i Schleswig efter nederlaget i 1864, hvor herredømmet igen blev tysktalende, og der denne gang blev slået hårdt ned på de (for) dansksindede.

De herskesyge og overmodige danske overhoveder får lov at slippe lige lovligt nemt om ved det i seriens lidt hurtige gennemgang af krigen i 1864 og det sviende nederlag til preusserne, der nåede så langt som til Skagen. Men igen sørger de historiske eksperter for at fastholde et kritisk perspektiv. For eksempel da historiker Rasmus Glenthøj med en lille stikpille til den danske eftertids bearbejdning af nederlaget siger om preussernes overlegne overraskelsesangreb på Als:

»Her har vi også forklaringen på, hvorfor vi altid taler om Dybbøl og ikke Als. Dybbøl var et glorværdigt nederlag. Da viste nationen, at den var parat til at kæmpe til det yderste, også selv om oddsene er imod den. Der var intet glorværdigt ved Als.«

Dertil kommer, at vi jo med Ole Bornedals fiktionsserie 1864 allerede har fået proppet halsen fuld af nationalt selvlede, når det gælder den krig. På den måde kan man forsvare, at DR i højere grad koncentrerer sig om konsekvensen for den almindelige sønderjyde både af krigen og nederlaget, der efterlod Danmark decimeret.

Retten til modersmålet

Johan Ottosens »Det haver så nyligen regnet« med den berømte linje »Frø af ugræs er føget over hegnet« er dette afsnits tema. Den symboliserer udholdenhed og »et troskabsløfte til det danske«, som det hedder i Grænseforeningens beskrivelse af sangens betydning. Foreningen hæfter sig også ved, at sangen også er »et godt eksempel på, hvordan identitet stimuleres i modsætning til det fremmede og dermed den ’dem-os-tænkning’, som præger det moderne kulturmøde.«

Tiden efter nederlaget i 1864 er præget af sprogkrig. I det hele taget er retten til at bruge sit modersmål gennemgående i serien. Om de så er danske eller tyske, så er magthavernes undertrykkelse af minoritetens kultur og sprog afgørende for forståelsen af konflikterne i grænselandet.

Den sønderjyske helt H.P. Hansen dukker i dette afsnit op for første gang som en af den danske sags vigtigste personer. Han overtager den dansksprogede avis Hejmdal, hvor hans kone Helene hjælper til, mens hun som mange andre samtidig hjemmeskoler børnene i dansk – med de danske sangtekster som eneste tilgængelige læringsredskab.

H.P. Hansen bliver siden valgt til den preussiske landdag, og her er serien god til at forklare, hvorfor han betyder så meget for sønderjyderne, mens han er mindre kendt i resten af landet. Hans politiske evner og arbejde er snart sagt det eneste effektive middel mod tyskernes hårdhændede behandling af de dansksindede, der forsøger at holde fast i den danske kultur.

Familier sender sønnerne til Danmark på højskole, de pynter op med røde og hvide blomster (på det siden så berømte kagebord), læser dansksprogede aviser og synger fællessang om ugræs i forbindelse med hemmelige politiske møder. Og det er bestemt ikke uden risiko. Tyskerne tvangsfjerner for dansksindede børn og udviser danske statsborgere.

Når man sidder her på behørig afstand, kan det virke voldsomt med al den nøgne patriotisme og dyrkelse af danskhed, men man kan i mine øjne vælge i stedet at anlægge to forskellige perspektiver, der gør os klogere. 1: Kultur og sprog har så stor betydning for et folks sammenhængskraft, at magthavere frygter det og undertrykker det. 2: Danskere har ikke været bedre end andre i den henseende. Det skal vi huske, når vi synger »Det haver så nyligen regnet« med en tåre i øjenkrogen. Det er en smuk sang, og det er et vigtigt våben mod undertrykkelse, men også et, som kan gå af i fredstid, når der reelt ingen trussel er.

’Grænseland’. Afsnit 2 af 4. DR1 søndag kl. 20. Instruktion: Johannes Pico.

Serie

Vi anmelder ’Grænseland’

Det skulle have været markeret med arrangementer i hele Sønderjylland, at vi i år fejrer 100året for Genforeningen, men det meste er aflyst. Tilbage står DR’s stort anlagte markering af jubilæet og helt centralt den historiske dramadokumentar ’Grænseland’. Vi anmelder hvert afsnit af historien om de blodige konflikter, der efterlod et arret folk og landskab i grænselandet.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Jakobs

Jeg begynder her, efter at have fulgt serien, at forstå lidt om hvorfor danskerne har det så svært med at tale og forstå tysk - det er simpelthen udansk at mestre tysk, et bevis på manglende dansk sindelag !?

niels astrup

Niels - nu roder du en del ting sammen.

At de dansksindede slesvigere blev mere og mere oprørske, jo mere preusserne pressede på.....jamen tænk, det tror sgu da fanden. Hvis mine børn skulle tvangsfjernes, fordi jeg insisterede på at tale dansk med dem (og det har jeg faktisk altid gjort), så ville jeg også være vred.

Men at tysk er endt som et hadefag - det skyldes vel især den ulyksalige fokusering på grammatikken. Og at undervisningsbureaukraterne i Danmark, flest DJØFere, jo ikke er de mest sprogligt interesserede/kvalificerede.

Bjarne Christensen

I første afsnit af “Grænseland” er der en fin lille scene, hvor der via afsnittets hovedfigur vises, at det heller ikke for de tysktalende i hertugdømmet Slesvig var så let, hvis der kun kunne tales dansk i forhold til myndighederne. Denne vinkling glemmes helt i andet afsnit. Det ville have været interessant i det mindste at få en antydning af, at der blandt tysktalende må have været en skuffelse over, at de drømme om et selvstændigt Schleswig-Holstein, der lå bag den første slesvigske krig, ikke blev indfriet efter 1864, men at en annektering fra preussisk side og efter 1871 en indlemmelse i det nydannede kejserdømme Tyskland blev en realitet.

Jørgen Mathiasen

Kvalmen i forbindelse med Hoffmann von Fallerslebens »Liedes der Deutschen» (1841) har været så stor, at man efter 1945 har sat de to første strofer i karantæne. Den er stadigvæk teksten til den tyske nationalmelodi, men man synger strofe 3, som ingen føler sig forulempet af. Visse danske sange ville profitere af en tilsvarende udlugning.

Sønderjyllands historie 1848-1920 er især Tysklands historie og i nogen grad også Østrigs. Den usædvanligt inkompetente danske statsledelse 1864 tog den ene kontraproduktive beslutning efter den anden, hvorved man fremmede den enhedstyske nationalisme under preussisk ledelse. Virkningen af den ringe danske dømmekraft var en afgørende impuls for oprettelsen af det tyske rige inklusive Schlesvig og Holsten og med Bismarck som kansler i 1871. Da var Østrig ude af spillet om den tyske stat, og det danske kongerige havde fået en nabo, der strakte sig fra Aachen til Königsberg.

Kurt Svennevig Christensen

Jeg er sønderjyde og vokset op tosproget og jeg så afsnittet som jeg så Bornedal's 1864. Det er helt åbenbart at sprog og kultur betyder meget for os danskere, så hvorfor skulle det så ikke være tilfældet for alle andre sprog og kulturer - som kommer her til lands, Pia Kjærsgaard m.f.?

Margit Johansen

Grænselandet er en fin baggrund for at sætte sig ind i ja, grænselandsproblematik med nuancerne og de personlige afsavn og håb. Det bliver stadig tydeligere, hvor svært det er at sætte sig politiske mål som ikke svarer overens med hovedstædernes og at leve dagligt med konsekvenserne af de midler der bliver taget i brug - eller ikke3 -på begge sider såvel den preussiske som den danske. Højskoler, aviser, sange, sprog, nationaltilhørsspørgsmål og det dejlige landskab alt det findes endnu. Og København er langt væk, tankevækkende at det andet program hvor netop dette er omdrejningspunkt bedømmes negativt af hovedstadsanmelderne.

Per Klüver

Han hedder altså H.P.Hanssen, ikke Hansen.

Jørgen Povlsen

Jeg begynder her, efter at have fulgt serien, at forstå, at DR og de andre københavnere, der har lavet serien, intet har forstået.
Hvorfor har man valgt ikke at bruge sønderjyske skuespillere?
Kan man slet ikke se, hvor respektløst det er?