Læsetid: 3 min.

DR tager os i andet afsnit af ’Grænseland’ til fællessang i kvalmegrænseland

I det mere ujævne andet afsnit af ’Grænseland’ er der føget ugræs over hegnet i Sønderjylland, og DR holder med nød og næppe balancen på den kvalmegrænse, der altid truer, når det handler om fædrelandssange
Efter danskundervisningen er blevet forbudt, underviser Helene Hanssen børnene i dansk derhjemme.

Efter danskundervisningen er blevet forbudt, underviser Helene Hanssen børnene i dansk derhjemme.

Morten Krüger/DR

25. maj 2020

Der er dele af DRs historiske fyldigt dramatiserede dokumentarserie Grænseland, der kræver, at man lægger sin i nogen grad fredstidsforkælede afsmag for nationalromantik lidt til side og anerkender betydningen af at synge på sit modersmål, når det er truet.

Allerede i første afsnit blev det tydeligt, at danske højskolesange er en integreret del af den store DR-satsning i anledning af 100-året for Genforeningen. »Sig månen langsomt hæver« (melodi af Matthias Claudius og J.A.P. Schulz, dansk tekst af Carsten Hauch) lød i første afsnit som en godnatsang, både for drenge med en fraværende far, og da billederne viste mænd og drenge, der faldt ved Isted Hede under Treårskrigen. Særligt sidstnævnte blev næsten lidt for meget.

Men i seriens andet afsnit zoomes der helt ind på de danske sange, det danske sprog og de danske højskolers afgørende betydning for sønderjyderne og de dansksindede i Schleswig efter nederlaget i 1864, hvor herredømmet igen blev tysktalende, og der denne gang blev slået hårdt ned på de (for) dansksindede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jakobs

Jeg begynder her, efter at have fulgt serien, at forstå lidt om hvorfor danskerne har det så svært med at tale og forstå tysk - det er simpelthen udansk at mestre tysk, et bevis på manglende dansk sindelag !?

niels astrup

Niels - nu roder du en del ting sammen.

At de dansksindede slesvigere blev mere og mere oprørske, jo mere preusserne pressede på.....jamen tænk, det tror sgu da fanden. Hvis mine børn skulle tvangsfjernes, fordi jeg insisterede på at tale dansk med dem (og det har jeg faktisk altid gjort), så ville jeg også være vred.

Men at tysk er endt som et hadefag - det skyldes vel især den ulyksalige fokusering på grammatikken. Og at undervisningsbureaukraterne i Danmark, flest DJØFere, jo ikke er de mest sprogligt interesserede/kvalificerede.

Bjarne Christensen

I første afsnit af “Grænseland” er der en fin lille scene, hvor der via afsnittets hovedfigur vises, at det heller ikke for de tysktalende i hertugdømmet Slesvig var så let, hvis der kun kunne tales dansk i forhold til myndighederne. Denne vinkling glemmes helt i andet afsnit. Det ville have været interessant i det mindste at få en antydning af, at der blandt tysktalende må have været en skuffelse over, at de drømme om et selvstændigt Schleswig-Holstein, der lå bag den første slesvigske krig, ikke blev indfriet efter 1864, men at en annektering fra preussisk side og efter 1871 en indlemmelse i det nydannede kejserdømme Tyskland blev en realitet.

Jørgen Mathiasen

Kvalmen i forbindelse med Hoffmann von Fallerslebens »Liedes der Deutschen» (1841) har været så stor, at man efter 1945 har sat de to første strofer i karantæne. Den er stadigvæk teksten til den tyske nationalmelodi, men man synger strofe 3, som ingen føler sig forulempet af. Visse danske sange ville profitere af en tilsvarende udlugning.

Sønderjyllands historie 1848-1920 er især Tysklands historie og i nogen grad også Østrigs. Den usædvanligt inkompetente danske statsledelse 1864 tog den ene kontraproduktive beslutning efter den anden, hvorved man fremmede den enhedstyske nationalisme under preussisk ledelse. Virkningen af den ringe danske dømmekraft var en afgørende impuls for oprettelsen af det tyske rige inklusive Schlesvig og Holsten og med Bismarck som kansler i 1871. Da var Østrig ude af spillet om den tyske stat, og det danske kongerige havde fået en nabo, der strakte sig fra Aachen til Königsberg.

Kurt Svennevig Christensen

Jeg er sønderjyde og vokset op tosproget og jeg så afsnittet som jeg så Bornedal's 1864. Det er helt åbenbart at sprog og kultur betyder meget for os danskere, så hvorfor skulle det så ikke være tilfældet for alle andre sprog og kulturer - som kommer her til lands, Pia Kjærsgaard m.f.?

Margit Johansen

Grænselandet er en fin baggrund for at sætte sig ind i ja, grænselandsproblematik med nuancerne og de personlige afsavn og håb. Det bliver stadig tydeligere, hvor svært det er at sætte sig politiske mål som ikke svarer overens med hovedstædernes og at leve dagligt med konsekvenserne af de midler der bliver taget i brug - eller ikke3 -på begge sider såvel den preussiske som den danske. Højskoler, aviser, sange, sprog, nationaltilhørsspørgsmål og det dejlige landskab alt det findes endnu. Og København er langt væk, tankevækkende at det andet program hvor netop dette er omdrejningspunkt bedømmes negativt af hovedstadsanmelderne.

Jørgen Povlsen

Jeg begynder her, efter at have fulgt serien, at forstå, at DR og de andre københavnere, der har lavet serien, intet har forstået.
Hvorfor har man valgt ikke at bruge sønderjyske skuespillere?
Kan man slet ikke se, hvor respektløst det er?