Læsetid: 4 min.

Forrygende podcast efterforsker rygtet om, at CIA stod bag ’Wind of Change’

Den amerikanske podcast ’Wind of Change’ udfordrer den officielle historie om, hvordan powerballaden af samme navn – det største populærkulturelle symbol på Murens fald – blev til. Samtidig fortæller den en forrygende større historie om kultur og ideologi indhyllet i længselsfulde fløjtevers
Historien om, hvordan Scorpions forsanger Klaus Meine – her ved en koncert i Texas i 2018 – blev spontant inspireret til at skrive den håbefulde hyldest til forandring ’Wind of Change’ efter at have spillet på en amerikansk finansieret rockfestival i Moskva i 1989 er næsten perfekt i sig selv. Den eneste måde, den kunne blive bedre på, var nok, hvis den bare var et dække for en usandsynligt vellykket amerikansk propagandavirksomhed.

Historien om, hvordan Scorpions forsanger Klaus Meine – her ved en koncert i Texas i 2018 – blev spontant inspireret til at skrive den håbefulde hyldest til forandring ’Wind of Change’ efter at have spillet på en amerikansk finansieret rockfestival i Moskva i 1989 er næsten perfekt i sig selv. Den eneste måde, den kunne blive bedre på, var nok, hvis den bare var et dække for en usandsynligt vellykket amerikansk propagandavirksomhed.

Ralph Arvesen

19. maj 2020

For cirka ti år siden fortalte en gråskægget seniormedarbejder hos CIA sin yngre kollega en hemmelighed: Den Kolde Krigs uofficielle outro-melodi, powerballaden »Wind of Change« med det tyske rockband Scorpions, var i virkeligheden den amerikanske efterretningstjenestes værk.

Præcis hvilken rolle, CIA spillede i tilblivelsen af »Wind of Change«, melder historien ikke noget om, men den blev fortalt videre til en journalist ved navn Michael, som fortalte den videre til sin ven og journalistkollega Patrick Radden Keefe. Gennem et årti har de diskuteret, om rygtet talte sandt og lagt store planer for, hvordan man skulle opklare det. Ud af denne årelange besættelse er der nu kommet en aldeles forrygende musikhistorisk true crime-podcast om kold krig, blød magt, spionage, rockstjernenykker, narkosmugling og ideologi indhyllet i længselsfulde fløjtevers. 

Musikhistoriske kaninhuller

Wind of Change, som podcasten passende hedder, er bygget op omkring Patrick Radden Keefes efterforskning af, hvorvidt CIA kan tage noget som helst af æren for det vel nok største popkulturelle symbol på Murens fald.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Krabat

Billig skod-pop. I sin tid introduceret af en forsanger, som nærmest ikke kunne udtale den sang, han angiveligt selv havde skrevet teksten til.

Søren Kristensen

Hvis CIA har "infiltreret" Klaus Meines hjerne, uden om hans bevidsthed, så er det vel bare såden det er. Det kaldes også hypnose eller suggestion. Jeg tror nu ikke det er sandheden om Wind of Change, for jeg husker godt dokumentaren, hvor skorpionen fortæller om tilblivelsen - og den udlægning virker meget troværdig og anyways, så er det som det allerede er sagt: en god sang. Så who cares?

Niels Jakobs, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Per Klüver anbefalede denne kommentar
niels astrup

Og næste artikel: Skrev KGB duoen Me and Mys monsterhit Dub I Dub for at sende folke i Vesten på den lukkede.

Dina Helbo og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Gad vide hvem der har mest musikalsk talent af Kenneth Krabat og Klaus Meine? Umiddelbart svært at vurdere. Den ene er i Scorpions, den anden lyder som en backup danser fra et John Mogensen tribute-band.

Martin Sørensen

jeg har altid haft et anstrengt forhold til pudel permanet hårs heavy som der var meget populært der sidst i 1980 ne og heldigvs blev det afløst af den musikalsk noget mere substandte, grounge med niravana, brag af en lp der kom i 1990. nevermind, om CIA står bag lorte, sangen wind of change, er faktisk irelevant for mig, for scorpions, var sammen med de andre pudel permant hevy metal bands et udtryk for en musik genre der var ja midt talt uden nosser hvor det lange hård nitterne mm, var et kommicelt udtryk bort set fra twisted sister som der virkelgt hade substans så er den genre totalt ligegyldig,

nej giv mig en omgang god, niravana metalica AC/DC som ALDRIG går af mode, der aldrig har været til det pis med nitter og læder men bare leveret gedin hård rock uden bullshit.

Det eneste der gjorde scorpions specielle var at de var tyske, og sangen illustreret ja en ånd der var i tiden. om CIA stod bag er faktisk idag ret irrelevant.

Sören Tolsgaard

Tysk eller CIA'sk? I hvert fald godt sendt afsted!
I skrivende stund med 763 mio. afspilninger på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=n4RjJKxsamQ

Sverige har også et godt bud på 80'ernes hymne!
I skrivende stund med 754. mio afspilninger på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=9jK-NcRmVcw

Men DK har verdens bedste millenium-anthem;-)
Stærkt underafspillet, og netop nu med 20 år på bagen:
https://www.youtube.com/watch?v=F-JwiYlg5Gc
https://www.youtube.com/watch?v=S4O5UDqzhH8
https://www.youtube.com/watch?v=C76xn52ZbhA

A propos CIA og kommercielle udspil: Er det mon kun mig, som er begyndt at blive plaget af pop-up's fra google her på Information?

Det skal nok passe at Scorpions pop var CIA-prop. En kendt Danske Bank mandsagde den anden dag i NEws, at det var sangen der ændrede hans (bank) liv!

Forleden åbnede Bundesligaen med Dortmond vs Schalke. Nina Hagens Die Vereins-Hymne gjaldede ud over stadionhøjtalerne!!

Niels Jakobs

Agitpop var dengang langt mere udbredt, under kolde krig, men der er - og var, næppe i CIA eller i hele USA's sikkerhedsapparat nok talent til at producere denne storartede ballade, "Wind og Change".
Næh, det var hel anden slags ballade de folk var gode for, f.eks. at støtte Taliban og Osama bi Laden.