Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Jagten på nazisternes guld’ er en frydefuld læseoplevelse

Anne Sofie Hammer og Lise Bidstrup har været på hæs- og hjerneblæsende jagt efter historieguld i Argentina og taget det med hjem i bogform til de større børn
Anne Sofie Hammer har sammen med Lise Bidstrup  skrevet en bog til større børn om jagt efter stjålet naziguld i Argentina.

Anne Sofie Hammer har sammen med Lise Bidstrup  skrevet en bog til større børn om jagt efter stjålet naziguld i Argentina.

Kultur
29. maj 2020

Kender I den dér fornemmelse af, at man får fortalt en fuldstændig vanvittig historie om noget, man troede, man faktisk vidste en del om. Sådan hvad? Hvad siger du? Hvad var der? Hvad gjorde han?

Som hvis man for eksempel har set oceaner af Anden Verdenskrig-dokumentarer på DR2 over skulderen på sin bedstefar eller set den ene fiktionsfilm om meget virkelig jødeforfølgelse og modstandskamp efter den anden i historietimerne i 9. klasse.

Og så kommer der nogen og siger: ’Nå ja, for resten så inviterede præsident Juan Péron (du ved, ham, der var gift med Evita) nazister til at komme og gemme sig i Argentina efter Det Tredje Riges fald.’

Noget i den stil forestiller jeg mig er sket for forfatterne Anne Sofie Hammer og Lise Bidstrup.

Anne Sofie Hammer og Lise Bidstrup: ’Jagten på nazisternes guld’.

Saxo
I hvert fald er det med vellykket vantro, de inkorporerer historien om Argentinas knap så glorværdige redningsaktion og status som fristed for krigsforbrydere i deres spændingsroman Jagten på nazisternes guld om skoletrætte Anton, der lettere modvilligt lander i Argentina, hvor han tror, han blot skal dygtiggøre sig i spansk, mens han bor hos en fjern slægtning.

Pludselig befinder han sig i et klæbrigt spind af nedarvet nazisynd, familiehemmeligheder og stjålet jødisk guld.

Og man kan ligefrem se hans øjne blive større og større, mens hans nye venner, det jævnaldrende søskendepar Guada og Miguel, sætter ham ind i deres hjemlands forbindelse til nazister på flugt.

Anton selv er oldebarn af en dansk frihedskæmper, der flygtede fra nazisterne til Argentina. Tror han. På en meget nænsom måde får Miguel og Guada fortalt Anton, at det lyder meget mærkeligt, at hans oldefar valgte at flygte til netop Argentina, hvis han var frihedskæmper.

Han var flygtet lige ind i et nazistisk fristed. Anton har kun hørt historien fra sin far, der først lærte sin egen far at kende sent i livet.

Antons farfar er i dag dement og kan ikke fortælle, hvordan historien om sin fars flugt til Argentina og sin egen tilbagekomst til Danmark egentlig hænger sammen. Men da Anton inden afrejsen fortalte ham, at han var på vej til Argentina, fik farfaren et klart øjeblik og gav ham en kryptisk formaning om at huske El Gaucho sammen med en cigaræske med nogle gamle billeder og en notesbog i.

Miguel, Guada og Anton får efterhånden brikkerne til at falde på plads, og de begiver sig ud på et Indiana Jones-agtigt eventyr med gamle nazister i hælene, så det er en ren fryd. En elementært spændende fortælling, der kombinerer hæsblæsende eventyr og skattejagt med hjerneblæsende Anden Verdenskrig-historie.

Sider, der vender sig selv

Det er den slags frydefulde læseoplevelser, man godt kan sukke efter en gang imellem. Det er ren læselyst og føles aldrig som lektier. Her er ingen superhelte, kun virkelighedens eventyrforæringer. Ingen prisvindende sproglig spidsfindighed eller nyskabelse. Ingen humor, der skal lokke læseren ud af unge drenge. Bare sider, der vender sig selv.

Det er dygtigt gjort og første gang, jeg har oplevet et vitterligt vellykket samarbejde mellem to forfattere af bøger for større børn. Måske fordi forfatterne ikke falder over hinanden for at imponere med deres ordekvilibrisme, men i stedet i fællesskab har udtænkt et godt plot, researchet på en guldrandet historie og besøgt et land, som de oplever og lærer at kende sammen med læseren. Det er engagerende og aldrig belærende.

Anton er 15 år, og der er da et par fester (okay én) og damer (okay én) i luften, men kun en enkelt gang er der optræk til andet, end at kys giver sommerfugle i maven.

På den måde virker Jagten på nazisternes guld en lille smule gammeldags i sin beskrivelse af unge mennesker – også da de tager en gammel mand med på eventyr, der lige kan forklare dem, hvordan verden hænger sammen.

Hvorfor skal han med på slæb i en flok moderne, frigjorte, kompetente unge menneskers liv? Men man tilgiver den lidt blufærdige og arkaiske stemning, når plottet banker afsted, og tænker, at det måske endda kan gøre bogen tilgængelig for flere.

Fortællingen er da heller ikke uden kant. Her er masser af etiske dilemmaer at tage fat på for den diskussionslystne. Centralt står forholdet mellem fædre og sønner. Hvad kræver det at gøre op med en fortid, der ikke er ens egen? Kan man overhovedet, skal man? Nedarves skam og skyld?

Det er ikke noget, bogen ligefrem dyrker, men det ligger lige under overfladen og kan forhåbentlig dukke op i opfølgere. Konfliktpotentiale er der i hvert fald masser af.

Bogen leger frit med myter og historiske fakta, og anerkendelsesværdigt føler forfatterne behov for lige at slå nogle ting fast i en slags oversigt over fakta og fiktion bagerst i bogen. Her studser jeg over, at de i modsætning til de fleste historikere helt uden forbehold svarer »Ja« på spørgsmålet: »Fandtes netværket Odessa?«

At nazister flygtede til Argentina med organiseret hjælp, er der ikke tvivl om, men eksistensen af det myteomspundne netværk Organization der ehemaligen SS-Angehörigen, som Frederick Forsyth berømmede i sin roman Odessa-kartoteket, er dog stadig omdiskuteret.

Til gengæld bidrager Jagten på nazisternes guld til en anden ærværdig historisk mission: At udrydde den misforståelse, at Anden Verdenskrig blot var få forbandede år, der kom og gik som et spøgelse. Som de skriver sidst i bogen:

»Det er klart, at alle overbeviste nazister ikke som ved et trylleslag skiftede mening, da Anden Verdenskrig sluttede.«

Krigen var ikke en historisk undtagelse, men en tragedie, der trak og trækker tråde både bagud og helt ind i vores tid. Jeg håber, Anne Sofie Hammer og Lise Bidstrup bliver ved med at følge dem.

Anne Sofie Hammer og Lise Bidstrup: ’Jagten på nazisternes guld’, Gyldendal, 240 sider, 200 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kent Nørregaard

Hvad med i stedet at fremstille de unge for noget Kant, Nietzsche, Hegel og von Goethe i stedet for nazister?

Erik Karlsen

Selv om netværket "Organization der ehemaligen SS-Angehörigen" ikke har eksisteret, fandtes der beviseligt andre netværk for tidligere SS-folk, men de er vel knap så kendte. Derfor kan det vel ikke skade, at de to forfattere bruger det citerede netværk som repræsentant.

Kent,
det ene udelukker vel ikke det andet. ;-)