Læsetid: 2 min.

At læse Erlend Loes ’Helvede’ er som at være fanget i en lang halvdårlig vits fortalt af en træt onkel

Jeg har skrevet »sjovt?« i margenen et par gange, mens jeg læste bogen. Men grine gjorde jeg altså ikke, skriver anmelder Mathilde Moestrup
Den fraskilte hovedperson i ’Helvede’ er i slutningen af 40’erne og hedder Rakel. Hun er blevet forladt af sin mand for en yngre kvinde – men det vil bogen ikke tage alvorligt. Fair nok, det er jo også en kæmpe kliché. Men hvorfor så overhovedet skrive om det?

Den fraskilte hovedperson i ’Helvede’ er i slutningen af 40’erne og hedder Rakel. Hun er blevet forladt af sin mand for en yngre kvinde – men det vil bogen ikke tage alvorligt. Fair nok, det er jo også en kæmpe kliché. Men hvorfor så overhovedet skrive om det?

Fredrik Arff/Gyldendal

7. maj 2020

Har norske Erlend Loe nogensinde været sjov? Jeg ved, at jeg har siddet og klukket over hans bøger, både Doppler og Stille dage i Mixing Part, men når jeg læser hans seneste lille værk, skilsmisseromanen Helvede, bliver jeg i tvivl.

Er det referencerne til minimælk og Marimekko-stof, altså til et gennemsnitligt middelklasseliv, der skal få mig til at grine? Eller de utroligt mange puns på ordet helvede?

Erlend Loe: ’Helvede’.

Saxo
Jeg har skrevet »sjovt?« i margenen et par gange, mens jeg læste bogen. Men grine gjorde jeg altså ikke.
 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Eva Schwanenflügel og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu