Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

De mere kloge narrer de mindre kloge i Erling Jepsens nye svindlerkomedie ’Erna og rumæneren’

I hver anden roman holder Erling Jepsen med de følsomme, i hver anden med de kyniske
Erling Jepsens nye roman ’Erna og rumæneren’ er en burlesk komedie, hvor de mere kloge narrer de mindre kloge, og kommunen og københavnerne betaler.

Erling Jepsens nye roman ’Erna og rumæneren’ er en burlesk komedie, hvor de mere kloge narrer de mindre kloge, og kommunen og københavnerne betaler.

Kennet Islandi Havgaard

Kultur
22. maj 2020

Det skal ikke komme Erling Jepsens nye roman til skade, at 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark på grund af coronaepidemien nok bliver fejret på en mere afdæmpet facon end planlagt. Det kunne meget vel være gået, som Jepsen beskriver i Erna og rumæneren, at Genforeningen blev fejret med dannebrogsflag og skåltaler, ringridning, sønderjysk kaffebord og besøg af Dronningen – og desuden med skærmydsler mellem de danske og de tyske. Sprog og vaner er en anelse forskellige, men fælles er hverdagen, kroen, grænsehandelen, øllerne – og utilfredshed med at tilhøre Udkanten:

Erling Jepsen: ’Erna og rumæneren’

»Hvad har de danske politikere nogensinde gjort for os andet end at lukke vores rådhus og vores skoler? Vi har ikke brug for København,« lyder for eksempel slutningen på hovedpersonen Ernas tale til sine jublende danske og tyske medborgere ved genforeningsfesten i romanen.

I Informations nye litteraturhistorie 20 før 20 af Erik Skyum-Nielsen, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og Tue Andersen Nexø, der netop er udkommet i bogform, bliver Jepsen krediteret for at genopfinde hjemstavnslitteraturen. Det er jo rigtigt, om end Jepsens kærlighed til hjemstavnen kan ligge på et lille sted. Som han selv engang har sagt i et interview, er Sønderjylland ikke et sted for børn.

En burlesk komedie

I romanens begyndelse skaffer Ernas sagsbehandler på kommunen Erna betalt arbejde som handicaphjælper hos respiratorpatienten Sergiu, rumæner og, viser det sig, i exit fra det københavnske bandemiljø.

Desuden støder Erna på et par unge kjøwenhavnere, William og Noah, der med sig har en bevilling fra en kulturel fond, der skal opfriske egnen forud for Dronningens besøg. Da Ernas lokalkendskab møder Sergius kreativitet, går der hul på løjerne og på københavnernes pengepose.

Romanen er med andre ord en burlesk komedie, hvor de mere kloge narrer de mindre kloge, og kommunen og københavnerne betaler. Romanen støvsuger da også Ernas hjemby Bramstrup for hver småborgerlig intrige, hver fremmedfjendsk bemærkning og lader 100-året for Genforeningen udvikle sig til en plat parodi: I 1920 red kong Christian X over grænsen på en hvid hest. I 2020 krydser Ernas retarderede søn Kalle æresporten på en pony. Er det sjovt? Næ.

I Jepsens selvbiografiske romaner fra det sønderjyske følger sympatien den følsomme Allan, der under sin ensomme opvækst finder støtte til at overleve sin families dumhed og hykleri i skolen og litteraturen.

I Jepsens forrige roman, Erna i krig (2018) ramte satiren hele det grinagtige krigs-cirkus, da en tidligere Erna – en formoder, naturligvis – meldte sig til Første Verdenskrig for at redde sin søn, der også 100 år tidligere hed Kalle.

Derimod agerer og lyder 2020-Erna ganske som alle romanens andre beregnende småborgere. Hun fremviser gerne numse og kavalergang, hvis det kan glæde nogen og gavne hende selv, og ligesom alle de andre bekender hun sig til snyd og hykleri: »Hvem har også rent mel i posen i dag? (…) hernede ved grænsen smugler alle alligevel alt muligt, så jeg ser ingen grund til at være sippet,« som hun selv udtrykker det.

Her lyder hun jo ikke kun som Ekstra Bladets lidet opmuntrende Nationen!, men også som et ekko af Allans tumpede plageånder fra erindringsromanerne.

Trættende bekendtskab

Jeg kan ikke se andet end, at Jepsen som ironisk hjemstavnsforfatter med denne roman er ved at fare vild i sine egne modsætninger, og Erna-skikkelsens folkloristiske foragt for almene og kulturelle værdier er symptomatisk for splittelsen. Ganske vist er Ernas omsorg for Kalle, hvis spidskompetence det er at bøje skeer og gafler, et sympatisk træk, og hun har mere styr på drifterne end forfatterskabets rigtige røvhuller. Men et trættende bekendtskab er hun ligegodt.

Skal man som læser lege med og acceptere, at Jepsen i hver anden roman holder med de følsomme, i hver anden med de kyniske? Jeg er en longtime Jepsen-elsker. Men jeg kan ikke finde ud af det lige nu, og jeg morer mig slet ikke.

Erling Jepsen: ’Erna og rumæneren’. Gyldendal, 294 sider, 300 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her