Læsetid: 7 min.

Ny bog fortæller, hvordan vi kan være sammen og alene på en bedre måde end nogensinde før

Den britiske socialhistoriker David Vincent fortæller i fremragende ny bog om ensomhedens kulturhistorie, hvorfor vi i dag har bedre muligheder end nogensinde for at være sammen og hver for sig
Den britiske socialhistoriker David Vincent fortæller i fremragende ny bog om ensomhedens kulturhistorie, hvorfor vi i dag har bedre muligheder end nogensinde for at være sammen og hver for sig

Vilhelm Hammershøi/akg-images/Scanpix

15. maj 2020

Vi vil ikke være alene. Ensomhed er noget, vi bruger som straf over for dem, som har brudt reglerne og truer samfundet. De bliver fjernet fra fællesskabet og placeret alene i en celle, og den værste form for straf er isolationsfængsel, hvor man slet ikke møder eller taler med andre, men er fuldstændigt overladt til sig selv. 

Det oplever vi som frygteligt og farligt.

Lige nu har vi alle ondt af de ældre og udsatte, som ikke kan være i berøring med andre mennesker, fordi de skal beskyttes mod smitterisiko.

Men vi kan heller ikke holde ud, hvis vi aldrig er alene. De fleste kender fornemmelsen af, at nu har vi fået nok af at høre på andre mennesker, deres snak og deres forventninger og deres blikke, ligesom det kan være en befrielse, når de andre pludselig er gået hjem, og man igen kan høre, hvad man selv tænker.

Det er ikke ualmindeligt, at moderne mennesker flygter ud på toilettet for at slippe for at høre på mere snak, for at få fred i bare et øjeblik eller simpelthen for at græde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
ingemaje lange, Maj-Britt Kent Hansen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karen Schultz

Aleneværen er et positivt eller i hvert fald neutralt ord for at være alene i eksistentiel forstand. Jeg brugte ordet i min bog Eksistens i arbejdslivet, Hans Reitzels Forlag, 2000 og bruger det stadig.

ingemaje lange, Birte Pedersen, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg er alene det meste af tiden, når jeg ikke er på arbejdet, hvor jeg til gengæld møder mange voksne (mest kvinder) og børn. Jeg bryder mig ikke så meget om at være sammen med mænd. Jeg har ikke noget problem med at være alene, heller ikke i sommerferien hvor der kan gå uger hvor jeg kun snakker med mig selv. Jeg kalder det bare at være alene. Simple, simple. Ensomhed, synes jeg peger lidt i retning af savn og det oplever jeg heldigvis ikke ret tit. Ved godt, at det lyder som en succeshistorie og måske skulle man skrive en selvhjælps bog om det.