Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Ocean Vuongs romandebut er virkelig god. Den er brutal og øm, åben og indestængt

Den vietnamesisk-amerikanske forfatter Ocean Vuongs ’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ er en smuk og gribende bog. En fremragende skildring af livet i katastrofens efterskælv
Den vietnamesisk-amerikanske forfatter Ocean Vuong.

Den vietnamesisk-amerikanske forfatter Ocean Vuong.

Celeste Sloman

Kultur
15. maj 2020

Sikke mange store ord sådan en lille bog skal leve op til. Det er min første tanke, da jeg endelig får Ocean Vuongs romandebut i hænderne. Rygtet om den er for længst løbet i forvejen og lettet fra jorden: Bogen var hypet, allerede inden den udkom i USA, og på den danske version prydes omslaget af ord som mesterlig, fantastisk og vidunderlig. Vuongs roman skal således have held med meget og leve op til endnu mere. Gør den så det? Det korte svar er: Stort set ja. Det lange lyder sådan her:

Vi er kortvarigt smukke her på jorden er et brev, fortælleren Lille Hund skriver til sin mor, som ikke kan læse. Brevet handler om at finde sin egen identitet som en dreng med vietnamesisk ophav, der vokser op i USA.

Det er samtidig historien om en familie, hvis skæbne er uløseligt forbundet med krigen: Lille Hunds bedstemor Lan var prostitueret under Vietnam-krigen, hvor hun mødte en amerikansk mand, som hun giftede sig med.

Ocean Vuong: ’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’.

C&K Forlag
Lille Hunds mor Rose holdt op med at gå i skole som femårig, fordi bygningen blev smadret under et amerikansk bombeangreb. Både Lan og Rose er traumatiserede af deres oplevelser, og det påvirker især forholdet mellem Rose og Lille Hund. Deres relation er kærlig, men også præget af vold og afmagt (»Dengang du smed kassen med Lego i hovedet på mig. De blodplettede gulvbrædder«).

Gennem sin opvækst bliver Lille Hund mobbet, fordi han taler dårligt engelsk, og et barn ridser malingen af hans helt nye cykel, fordi den er lyserød. Da han får et hemmeligt sommerjob på en tobaksplantage, møder Lille Hund den jævnaldrende Trevor: En skydeglad og 50 Cent-rappende dreng, hvis voldelige far spiser fryseretter foran fjernsynet, mens han drikker whiskysoda.

Lille Hund ser med det samme, at Trevor rummer en skjult ømhed – han er betaget af solsikker, fordi de både er store og skrøbelige – og de to teenagere indleder langsomt et forhold.

Ømhed og aggression væves sammen i utallige variationer, blandt andet i form af blodet, som er et af romanens centrale motiver: Det er blodets bånd, der forbinder Lille Hund, Rose og Lan i en kærlig, men ofte også usund relation. Det er blodsudgydelserne i Vietnam, der bragte Lille Hunds bedsteforældre sammen og førte til, at han blev født. Det er Trevors røde ar på halsen, pletterne på asfalten efter et overfald i Lille Hunds fattige nabolag. Det er farven på spraymalingen, som nogen har brugt til at skrive »FAG4LIFE« på hans hoveddør.

Racismen inficerer livet

Romanen viser konsekvenserne af konstant at være på flugt (»fordi frihed åbenbart ikke er andet end afstanden mellem jæger og bytte«). Af at leve i katastrofens efterskælv – især når der skal navigeres mellem ens egne katastrofer, andres og dem, man har tilfælles. Netop derfor kan romanen også læses som en slags sårheling, et forsøg på at bringe det spredte sammen til et nyt hele: »Nogle gange når jeg glemmer at tænke mig om, bilder jeg mig ind at såret også er det sted hvor huden bliver genforenet med sig selv og spørger sig selv fra hver ende: Hvor har du været?«

Ocean Vuong skriver bedst om det helt nære, om Lille Hunds hverdag med sin mor eller miljøet i den neglesalon, hvor hun arbejder. Også forholdet til Trevor er virkelig fint beskrevet. Især fordi det samtidig er en fremragende skildring af klasse og forkrøblende maskulinitet, af hvordan den eneste måde Trevor kan leve med sin seksualitet på, er at tænke på den som noget, der går over.

Vuong beskriver, hvordan racismen både inficerer livets største og mindste sider. I Vietnam bliver Rose mobbet, fordi hun er for hvid; i USA bliver hendes søn mobbet, fordi han ikke er hvid nok. Da Lille Hund skal i skole, beder Rose ham om ikke at gøre opmærksom på sig selv, fordi han, som hun siger, »allerede er vietnameser«. Der er flere af den slags hjerteskærende øjeblikke, men bogen rummer også uforglemmelige scener om både oksehaler og abehjerner.

Bogen er bevidst fragmenteret – »Det er ikke en historie jeg fortæller dig men mere et forlist skib – de enkelte vragdele der flyder omkring, endeligt afkodelige« – og selv om det fint mimer Lille Hunds forsøg på at gøre sin livshistorie meningsfuld, får det også nogle af scenerne til at stå og flagre. I de afsnit, hvor fortællingen opløses i mere lyriske sætninger, er den faretruende tæt på parfumeret gajolæskevisdom:

»De siger at intet varer evigt, men de er bare bange for at det skal vare længere end de er i stand til at elske det« og »Når alt kommer til alt, har vi kun ét liv«. Det er disse aspekter, der får mig til at føje et ’stort set’ til svaret på, om bogen lever op til de høje forventninger.

Den slags lyder måske som småting, men de fylder alligevel nok i min læseoplevelse til, at de er værd at nævne. De ændrer dog ikke på, at Vi er kortvarigt smukke her på jorden er en virkelig god bog. Den er brutal og øm, åben og indestængt. Vuongs skrift bevæger sig konstant i grænselandet mellem den slags poler, og det er særligt det, der gør den til en smuk og gribende roman.

Ocean Vuong: ’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’. Oversat af Caspar Eric, C&K Forlag, 288 sider, 300 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her