Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Peter Laugesen flakser veloplagt gennem Rom med antikkens digtere og verdener af i går og i dag

På den ene side bæres ’Traballante e postverbale’ frem af oplevelsen af en intens nærhed med fortiden. På den anden side af en oplevelse af at bevæge sig gennem en nutid, der er blevet gammel – ruiner over det, der ikke længere er
Peter Laugesens nye digtsamling er forankret i to lokaliteter: Aarhus og Rom.

Peter Laugesens nye digtsamling er forankret i to lokaliteter: Aarhus og Rom.

Tor Birk Trads

Kultur
29. maj 2020

Peter Laugesens nye digtsamling – forfatterskabets nogle-og-halvtredsende – Trabalante e postverbale er forankret i to lokaliteter.

Den ene er Aarhus. Traballante e postverbale udkommer på det nyere og, som det understreges af folkene bag, aarhusianske mikroforlag Herman & Frudit, der satser på »små kvalitetsoplag« af »exceptionelle forfattere«.

Peter Laugesen: ’Traballante e postverbale’.

Saxo
Småkrukket? Tjo, er vi ikke alle det? Og forlagets bagkatalog med navne som Suzanne Brøgger, Madame Nielsen og Knud Sørensen fejler i hvert fald ikke noget. Det gør bogobjektet heller ikke med sit enkle udtryk, hjemmesyede finish og detaljer som håndskrevet nummerering.

Nå. Det andet sted er Rom. Digtene er således skrevet under et ophold i den italienske hovedstad i foråret 2019. Her, åbningsdigtet:

»Det er forårets tegn
det er forårets stormes regn
der raser

det kommer ud af det blå
med knitrende små
skridt i mindets sne

Små
blæser de af træerne

små
budskaber

Det kommer gående
i det fremmede sprog
gennem regnen af bogstaver
som Horats mod bordellet.«

Satire og elegi

Hvis vejret var halvtrist, er digtet helskønt. Den rolige, melodiøse rytme i åbningslinjerne, den flabede lethed i de to rimpar og gliddet fra sansning til mindestorm bogstavregn før det barokke billede af digteren Horats (65 f.v.t.-8. f.v.t.).

Det er symptomatisk for Traballante e postverbale, at associationsrækken ender der. Som Laugesen skriver i en kort og gnistrende slutnote, så er de »latinske digtere« og »deres ord og rytmer af afgørende betydning for indhold og form«.

Mit kendskab til Catul, Ovid og Propertius – nogle af dem, der nævnes og på forskellig vis kommer til orde i teksterne – er for ringe til, at jeg kan kloge mig på deres specifikke indvirkning.

Men måske kan man overordnet sige, at Traballante e postverbale bevæger sig mellem den romerske satire – både som digte om den håndgribelig omverden og som spotske bandbuller – og elegiens mol-fornemmelse af tab og forfald. Her et eksempel på sidstnævnte:

»Alt det som ligger i os
som vinger at tage på
når den mørke tavshed blæser

Alle det tidlige tyvende århundredes bevægelser
Fortidens fortropper ind i
det ukendte der hurtigt sluger dem
Orcus skyggelande
hvor Lesbias spurv fløj hen«.

Kampen fortsætter

Igen kan man bemærke faldet gennem tiden. Eller; sammenfaldet af tider. Nuet, det tidlige 20. århundrede, antikken.

Det spænd foregribes af bogens omslag. Forsidens titel – »skælvende og postverbalt« – er en overskrift fra den italienske avis il manifestos kulturtillæg, der »siden 1970 [har] været talerør for den spraglede, anarkistiske del af den italienske venstrefløj«. Det modsvares af bagsidens detalje fra havefreskoen fra Villa di Livia.

Forbindelsen mellem de to referencepunkter beskrives i slutnoten sådan her. »’Lotta Continua’ sagde man dengang [i 1970], kampen fortsætter. Det kan indimellem være svært at se, hvad kampen drejer sig om, hvad der er dens levende kerne.« Men under opholdet i Rom oplevede Laugesen, at den kamp »også var en levende realitet for de latinske digtere«.

Efterordet peger på den tidslige spænding, der gennemsyrer hele Traballante e postverbale. På den ene side bæres den frem af oplevelsen af en intens nærhed med fortiden, dens tekster og sensibilitet, på den anden side af en oplevelse af at bevæge sig gennem en nutid, der er blevet gammel, opleves som ruiner over det, der ikke længere er.

Det sitrer også i de tekster, der peger mod den levende digters virke. På den ene side er der løfterige, kampberedte digte:

»Løft det ud
over grænserne for
hvad der kan findes«.

På den anden side kostelige udfald, hvor Laugesens forkærlighed for sin litterære helt Céline ikke lader sig fornægte:

»På bålet med dig, bundt
af landligt klodsede forhåbninger

du er en kronik
af belortede lagener«.

I bogens motto citerer den efterhånden 78-årige Laugesen den italienske digter Umberto Sabas (1883-1957) håb om, at han – når han blev gammel – »endelig« kunne afbilde »den mirakuløse verden med rolig uskyld«.

Det er en dejlig ambition, som Traballante e postverbale veloplagt og insisterende ikke indfrier.

Peter Laugesen: ’Traballante e postverbale’. Herman & Frudit, 68 sider, 200 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her