Læsetid: 3 min.

Sci-fi-thrilleren ’Vivarium’ viser, at børn og forstadskvarterer ER uhyggelige

Irske Lorcan Finnegan har med ’Vivarium’ lavet en stilbevidst, lettere creepy og bestemt interessant sci-fi-thriller, der desværre også er lidt kedelig
Nej, det er ikke spor nemt for Tom (Jesse Eisenberg) og Gemma (Imogen Poots) at blive forældre i Lorcan Finnegans scifithriller ’Vivarium’.

Nej, det er ikke spor nemt for Tom (Jesse Eisenberg) og Gemma (Imogen Poots) at blive forældre i Lorcan Finnegans scifithriller ’Vivarium’.

Angel Films

11. maj 2020

Clouet ligger i titlen: Vivarium er det latinske ord for et lukket økosystem, hvor man kun tilfører lige akkurat de næringsstoffer, der skal til, for at holde liv i de dyr, man har placeret i systemet. I sci-fi-thrilleren Vivariums tilfælde et ungt par, Gemma (Imogen Poots) og Tom (Jesse Eisenberg), der leder efter et sted at bo og ender i et livløst, uinspirerende helvede af et forstadskvarter, som de ikke kan slippe ud af igen. Og det mener jeg helt bogstaveligt.

Læreren Gemma og gartneren Tom opsøger ejendomsmægleren Martin (Jonathan Aris), der repræsenterer Yonder, et moderne boligkvarter fuld af typehuse, der er placeret på rad og række på små, firkantede parcelhusgrunde i et labyrintisk system af gader, som ligner hinanden på en prik.

Martin, der er en noget aparte skikkelse, viser parret rundt i kvarteret – der er helt tomt bortset fra dem – og huset for så sporløst at forsvinde. Tom og Imogen sætter sig ind i deres bil og vil køre hjem, men ligegyldigt hvad de gør, ender de tilbage ved det samme hus, nr. 9, som Martin viste dem rundt i.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu