Søren Brostrøm er den eneste i ’Det sidste måltid’, der forlanger at vide, hvad han døde af

Man skulle ikke tro, at det kunne lade sig gøre. Det virker virkelig morbidt at bede mediedarlings bestille, hvad de vil spise til deres livs sidste måltid, invitere dem i radioen til at spise det sammen med studievært og madanmelder Lærke Kløvedal, og mellem himmerigsmundfuldene få oplæst deres egen nekrolog.

Jeg ville nok være for overtroisk til at gå med på spøgen, og fra begyndelsen var min forventning da også, at de, der gæster Radio4's studie til Det sidste måltid, som den ugentlige radioudsendelse hedder, ville forholde sig lidt ambivalent til konceptet.

Men det er der næsten intet af, tværtimod virker det, som om gæsterne ubekymret og med ikke ringe entusiasme griber lejligheden til at tale om sig selv og til at blive ’anmeldt’.

De to eneste gæster, jeg har hørt udtrykke forbehold, er danser og krimiforfatter Katrine Engberg, der taler som et vandfald, men på et tidspunkt bemærker, at hun nok snakker så meget, fordi hun er nervøs for, hvad der vil blive sagt om hende. Men når hun fortæller om forholdet til sin far, som var maniodepressiv, er åbenhjertigheden total. Ingen familiehemmeligheder her!