Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Tv-serien ’Snowpiercer’ skildrer klassekamp om bord på et tog i en bundfrossen verden

Et 1001 vogne langt tog er i science fiction-serien ’Snowpiercer’ tilflugtsstedet for den overlevende befolkning på en ødelagt jord – og bagtæppet for en klassekamp af de mere underholdende
Daveed Diggs (tv) er den tidligere kriminalbetjent Layton Well, der af lederen af togets hospitality-afdeling Melanie Cavill (Jennifer Connelly, th) bliver bedt om at opklare et mord om bord på toget. Og selvom Layton er en del togets underklasse, indvilger han, og så begynder en sælsom rejse op gennem det enorme tog.

Daveed Diggs (tv) er den tidligere kriminalbetjent Layton Well, der af lederen af togets hospitality-afdeling Melanie Cavill (Jennifer Connelly, th) bliver bedt om at opklare et mord om bord på toget. Og selvom Layton er en del togets underklasse, indvilger han, og så begynder en sælsom rejse op gennem det enorme tog.

Netflix

Kultur
25. maj 2020

Tv-serien Snowpiercer er baseret på en brillant præmis: I en ikke så fjern fremtid har forsøg på at stoppe den globale opvarmning resulteret i, at Jorden nu er så bundfrossen, at intet menneske – eller dyr – kan overleve på den. Og derfor befinder den sidste rest af menneskeheden sig om bord på et avanceret tog med 1001 vogne, der i høj hastighed bevæger sig i en uendelig sløjfe rundt på kloden.

Forrest i toget, på første klasse, er de allerrigeste og mest privilegerede, dernæst kommer anden klasse, som bestemt heller ikke er for dem uden penge, og så følger tredje klasse, hvor arbejderne og servicefolket, der sørger for, at de rige har det godt, befinder sig. Allerbagerst, i togets hale, finder man halefolket, alle de fattige og udstødte, som måtte slås for at komme om bord på toget uden billetter, og som kun nødtørftigt holdes i live af dem oppe foran.

Det er med andre ord hele det kapitalistiske klassesystem på hjul; et komplekst, indbyrdes afhængigt minisamfund og selvforsynende økosystem, hvor 70 procent af passagererne lever enten i halen eller på tredje klasse og holdes nede af de øverste 30 procent med den mystiske ejer og opfinder af toget, mr. Wilford, som en suveræn leder – en leder, som ikke lader sig se, men kun høre over togets højttalere.

Mord i verdensekspressen

Snowpiercer, som også er navnet på toget – det borer sig vej igennem et is- og snedækket landskab – begyndte som en fransk tegneserie og blev i 2013 til en film af sydkoreanske Bong Joon-ho. Tidligere i år vandt han som bekendt flere Oscar-statuetter for sin seneste film, Parasite, endnu en vittig og bidsk hudfletning af et klassesamfund, hvor de rige bor højt oppe, mens de fattige bogstavelig talt befinder sig på bunden af verden.

Og nu er det så også blevet til en serie, som kan ses på Netflix, og som ganske vist ikke kan matche Joon-hos visuelle stringens og opfindsomhed, hans sans for overraskelser og toneskift eller hans vilde og voldsomme fantasi. Men som ikke desto mindre er en herligt kulørt og underholdende fortælling om klassekamp og overlevelse.

Daveed Diggs spiller den tidligere kriminalbetjent Layton Well, der bor i halen af toget, og som sammen med det øvrige halefolk planlægger et oprør mod eliten. Men ligesom de skal til at slå til, bliver han hentet op foran af lederen af togets hospitality-afdeling, elegante Melanie Cavill (Jennifer Connelly), der er Mr. Wilfords servile ansigt udadtil. En mand er blevet slået ihjel og parteret på bizar vis, og hun vil have Layton til at opklare mordet. Det viser sig nemlig også, at det faktisk er det andet mord, og at den kvinde, Nicky, som blev dømt for det første mord, var uskyldig.

Togets mange hemmeligheder

Selv om han føler det som et forræderi mod sine egne, indvilger Layton i – som en anden Hercule Poirot om bord på Orientekspressen – at opklare mordet, hvis altså hele halefolket får lov til at rykke op på tredje klasse, hvis det lykkes ham.

Og således begynder en sælsom rejse op gennem det enorme tog, hvor han ikke mindst får at se, hvilken luksus de rige lever i, og hvordan magtstrukturen mellem de forskellige klasser er – og den uro, der breder sig nedefra i det horisontale samfund, også fra tredje klasse. Det giver ham en unik mulighed for også at studere toget, dets mekanik, indretning og selvforsyningssystemer, hvilket han forsøger at kommunikere videre til halefolket, så det er endnu bedre forberedt, når revolutionen begynder.

Layton er snart på sporet af nogle af togets mange hemmeligheder – der er både en underverden og et natteliv – og det går op for ham, at ikke alt eller alle er, hvad det ellers giver sig ud for at være. Da slet ikke Melanie, hvis rolle om bord på toget vist ikke kun er at gøre, hvad Mr. Wilford beordrer hende til.

Jeg har set fem af Snowpiercers første ti afsnit, og jeg glæder mig bestemt til at se det sidste af sæsonen. Graeme Manson og Josh Friedman, der har skabt serien, har meget på hjerte, når det kommer til de strukturer og mekanismer, som binder mennesker sammen og holder dem adskilt. Snowpiercer tager sig god tid til at fortælle sin historie og bliver i deres hænder et fascinerende studie i manipulation og kunsten at regere i et oligarki og et melodrama om social mobilitet og mennesker, der forsøger at opretholde et minimum af normalitet i en alt andet end normal situation.

Men jeg må også erkende, at serien trods sine fortræffeligheder ikke ejer den samme rå energi, visuelle fantasi og retfærdige vrede, som gør Bong Joon-hos filmudgave til så enestående og næsten fysisk en oplevelse.

’Snowpiercer’. Skabt af Graeme Manson og Josh Friedman. De to første afsnit er tilgængelige på Netflix fra d. 25. maj. Herefter kommer der et nyt afsnit hver mandag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Øverup

Filmen var ganske rigtig ret vellykket, særligt visuelt. Serien får en chance!