Læsetid: 5 min.

’Alt er umuligt’ er den mest levende digitale teateroplevelse, jeg indtil nu har haft

De fleste digitale teatertilbud er præfabrikerede optagelser, der kan streames, når det passer publikum. Men på Aarhus Teater satser de stort og sender en hel forestilling live hver aften. Og endelig får vi noget, der føles som teater, mens en foredragsforestilling på KGL Xtra føles som ... et foredrag
I ’Alt er umuligt’ kommer Nanna Cecilie Bangs tekst omkring både venskab, kærlighed, engangsknald og små og store ting derimellem, og i Tue Bierings iscenesættelse får ordene plads og forstærkes af det intense nærvær og i forbindelsen til skuespillerne på de små skærmbilleder. De er tæt på, og de deler ord og tanker, som føles private i det intime, virtuelle rum, vi befinder os i.

I ’Alt er umuligt’ kommer Nanna Cecilie Bangs tekst omkring både venskab, kærlighed, engangsknald og små og store ting derimellem, og i Tue Bierings iscenesættelse får ordene plads og forstærkes af det intense nærvær og i forbindelsen til skuespillerne på de små skærmbilleder. De er tæt på, og de deler ord og tanker, som føles private i det intime, virtuelle rum, vi befinder os i.

Aarhus Teater

27. maj 2020

Der er noget selvmodsigende i konceptet med digitalt teater. Teater er nærvær og fællesskab. En eller flere skuespillere, der spiller roller, mens publikum ser på, reagerer og sommetider (mere eller mindre frivilligt) interagerer.

Når teatret går digitalt, kan skuespillerne ikke længere se og fornemme publikum. Og publikum kan ikke se hinanden eller mærke andres reaktioner. Dermed mistes en væsentlig del af teateroplevelsen. 

Både Julie Petrine Glargaards Googleren på Det Kongelige Teater og Nanna Cecilie Bangs Alt er umuligt på Aarhus Teater skulle have haft premiere i teatersalene i april.

Begge stykker blev aflyst og er siden blevet tilpasset af dramatikerne til et alternativt, digitalt format. Alligevel er der en verden til forskel på de to oplevelser, for mens Googleren ender med at ligne et webinar, bliver Alt er umuligt den mest levende, digitale teateroplevelse, jeg indtil nu har haft.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg må indrømme, at jeg altid får den opfattelse, når jeg læser Trine Wøldiches anmeldelser, at hun har ikke den helt store erfaring med teatret, dets historie, dets udvikling og dets mangfoldige fremtrædelsesfomer.
I hvert fald forekommer det mig, at hun ikke kan have set Karantæne fra DKT. Eller nogle af de andre mange eksperimenter med zoom, der foregår rundt omkring.
Et særlig interessant, intimt og kærligt eksempel var amerikanske skuespilleres fejring af Stephen Sondheim 90 års dag, let forsinket. Den kan ses på youtube.com her og er et lærestykke i nærvær.
https://www.youtube.com/watch?v=A92wZIvEUAw&t=2406s