Læsetid: 3 min.

Adam Holms bog om massemorderen Assad er god for alle, der har opgivet at gennemskue Syrien

Historiker og tidligere Deadline-vært Adam Holm har skrevet en oplysende og nuanceret bog om Syriens diktator, Bashar al-Assad
Det var egentlig storebroren Bassel, der skulle have overtaget præsidentposten efter faderen, Hafez al-Assad. Men Bassel døde, da han i 1994 kørte galt med op mod 130 i timen uden sikkerhedssele på vej mod lufthavnen. Derfor blev Bashar al-Assad kaldt hjem fra sine medicinstudier i Storbritannien for at blive kørt i stilling som arving til tronen. Faderen Hafez al-Assad døde i 2000, og Bashar har – trods et årtis borgerkrig – siddet på tronen siden.

Det var egentlig storebroren Bassel, der skulle have overtaget præsidentposten efter faderen, Hafez al-Assad. Men Bassel døde, da han i 1994 kørte galt med op mod 130 i timen uden sikkerhedssele på vej mod lufthavnen. Derfor blev Bashar al-Assad kaldt hjem fra sine medicinstudier i Storbritannien for at blive kørt i stilling som arving til tronen. Faderen Hafez al-Assad døde i 2000, og Bashar har – trods et årtis borgerkrig – siddet på tronen siden.

Sergei Grits

19. juni 2020

Historikeren Adam Holm er en af de få danskere, der ved selvstudier i marken har skabt sig indblik i Syrien, borgerkrigen og baggrunde for tragedien. At have alt det er ensbetydende med viden om diktator Bashar al-Assad, der i forskellige alliancer i det borgerkrigshærgede lands ledende lag længe har siddet tungt på magten. Adam Holm koncentrerer af gode grunde sin beretning fra den groteske syriske virkelighed om Assad.

Diktator Hafez al-Assads (1930-2000) lægeuddannede søn, Bashar (f. 1965), var ikke oprindeligt udset som faderens efterfølger, men har i realiteten om muligt udviklet sig endnu mere problematisk end faderen. En ældre bror døde i en ulykke, vistnok hvad man i Syrien må kalde en naturlig død.

Turen og forpligtelsen var derfor Bashars. For at opfylde de slægtsmæssige eller stammebestemte forventninger, havde Bashar allerede afbrudt en speciallægeuddannelse i England og vendte hjem til familieforretningen.

Sådan kan man roligt opfatte syrisk politik: En (korrupt) forretning, hvor hensynet til klanen og klanens materielle interesser tæller mere end hensyn til velfærden i folket.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Per Klüver
  • David Zennaro
  • Ib Gram-Jensen
  • Kurt Nielsen
  • ingemaje lange
John Scheibelein, Per Klüver, David Zennaro, Ib Gram-Jensen, Kurt Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn, Metz skriver at der ikke blev grebet ind, hvormed der var frit spil. Dette implicerer at Assad krydsede den såkaldt røde linje, altså anvendte giftgas mod egen befolkning.

Metz skriver endvidere; "Assads hyppigt fremførte forklaringer i vestlige medier, om hvad der foregår, ligner til hudløshed andre demagogers forvredne motivfortolkninger og hjemmestrikkede verdensbillede."

Hér ville det være oplysende, om det blev beskrevet at Assad's hovedforklaring på Syriens katastrofale tilstand er at vestlige og arabiske magter har indblandet sig i syriske forhold og provokeret de omfattende krigstilstande - hvilket er fuldstændigt dokumenteret og vedgået af flere af disse magter. Det er i øvrigt også i overensstemmelse med sandheden at samme udenlandske magter (herunder hele EU, inklusive Danmark) har ført en økonomisk krig mod Syrien (embargoer og sanktioner), som har bevirket at den krigsplagede civilbefolknings ernærings- og sundhedstilstand er blevet yderligere svækket. Altsammen forhold, som har (og vil få) betydning for Assad-styrets muligheder for at overleve forløbet ... hvilket såmænd også er intentionen med sanktionerne.

Og det hele er ulovligt i henhold til international ret. Ergo har vi at gøre med en statsleder, som dels er leder i et land med en meget broget historie (kuppet adskillige gange af USA i det forgangne århundrede og delvist besat af Israel i flere årtier, foruden torturpartner med USA gennem mange år) - og som beskrives med betydeligt afsæt i en krigsudvikling, som udenlandske magter har spillet en afgørende rolle i, mens han beskyldes for at hjemmestrikke demagogiske forklaringer på - til trods for at flere af hans forklaringer er veldokumenterede. Det ser dermed meget problematisk ud for vor oplysning om Assads historik, hvis vi lægger for megen vægt på Adam Holms (og artiklens) udlægninger, som må siges at være svært ensidige.

Intet af dette skriver Metz om. Han skamroser bogen og udgyder sig i kulørte vendinger. Muligvis har han læst bogen og overset at Holm folder perspektiverne kritisk ud - eller også har Holm og Metz et meningsfællesskab. Hvad er mest sandsynligt? Uanset; artiklen, og dermed dén promovering af bogen, den udgør, fremstiller en diskurs om Assad og tilstandene i Syrien, som i ethvert oplyst samfund skal mødes med kritik og korrektion.

Olav Bo Hessellund, Ron Levy, Karsten Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Lars Løfgren, Niels Ingemann, Jakob Trägårdh, Tonny Helleskov, Jens Bryndum, Aksel Gasbjerg, Olaf Tehrani, Niels-Holger Nielsen, Hans Aagaard og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

For fuldstændighedens skyld lægger jeg atter dokumentet fra OPCW, som viser at organet har betydelige udfordringer mht. at fremstille pålidelig rapportering fra Syrien, i dette tilfælde hændelserne i Douma, som i den vestlige presse og af vore magtbærende, politiske partier blev udlagt som et kemisk angreb udført af Assad-styret:

"Based on the whistleblower’s extensive presentation, including internal emails, text exchanges and suppressed draft reports, we are unanimous in expressing our alarm over unacceptable practices in the investigation of the alleged chemical attack in Douma, near the Syrian capital of Damascus on 7 April 2018. We became convinced by the testimony that key information about chemical analyses, toxicology consultations, ballistics studies, and witness testimonies was suppressed, ostensibly to favor a preordained conclusion."
https://wikileaks.org/opcw-douma/document/OPCW-Statement-final/