Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Adam Holms bog om massemorderen Assad er god for alle, der har opgivet at gennemskue Syrien

Historiker og tidligere Deadline-vært Adam Holm har skrevet en oplysende og nuanceret bog om Syriens diktator, Bashar al-Assad
Det var egentlig storebroren Bassel, der skulle have overtaget præsidentposten efter faderen, Hafez al-Assad. Men Bassel døde, da han i 1994 kørte galt med op mod 130 i timen uden sikkerhedssele på vej mod lufthavnen. Derfor blev Bashar al-Assad kaldt hjem fra sine medicinstudier i Storbritannien for at blive kørt i stilling som arving til tronen. Faderen Hafez al-Assad døde i 2000, og Bashar har – trods et årtis borgerkrig – siddet på tronen siden.

Det var egentlig storebroren Bassel, der skulle have overtaget præsidentposten efter faderen, Hafez al-Assad. Men Bassel døde, da han i 1994 kørte galt med op mod 130 i timen uden sikkerhedssele på vej mod lufthavnen. Derfor blev Bashar al-Assad kaldt hjem fra sine medicinstudier i Storbritannien for at blive kørt i stilling som arving til tronen. Faderen Hafez al-Assad døde i 2000, og Bashar har – trods et årtis borgerkrig – siddet på tronen siden.

Sergei Grits

Kultur
19. juni 2020

Historikeren Adam Holm er en af de få danskere, der ved selvstudier i marken har skabt sig indblik i Syrien, borgerkrigen og baggrunde for tragedien. At have alt det er ensbetydende med viden om diktator Bashar al-Assad, der i forskellige alliancer i det borgerkrigshærgede lands ledende lag længe har siddet tungt på magten. Adam Holm koncentrerer af gode grunde sin beretning fra den groteske syriske virkelighed om Assad.

Diktator Hafez al-Assads (1930-2000) lægeuddannede søn, Bashar (f. 1965), var ikke oprindeligt udset som faderens efterfølger, men har i realiteten om muligt udviklet sig endnu mere problematisk end faderen. En ældre bror døde i en ulykke, vistnok hvad man i Syrien må kalde en naturlig død.

Turen og forpligtelsen var derfor Bashars. For at opfylde de slægtsmæssige eller stammebestemte forventninger, havde Bashar allerede afbrudt en speciallægeuddannelse i England og vendte hjem til familieforretningen.

Sådan kan man roligt opfatte syrisk politik: En (korrupt) forretning, hvor hensynet til klanen og klanens materielle interesser tæller mere end hensyn til velfærden i folket.

Alle overvåges

Adam Holm påviser kyndigt de historiske betingelser for arrangementet, der har dybe rødder i den syriske opfattelse af regerede og regerende. Tyran kan man uden forbehold betegne Assad, hvilket jo understreges af den uforsonlige interne krig, der har kostet 200 syrere livet om dagen, uden diktatoren drømmer om at gå på kompromis med nogen og skabe fred på andre end egne betingelser.

Regimet og dets undertrykkelsesapparat er så radikalt som tænkes kan med vilkårlige arrestationer, tortur, fingerede henrettelser, uendelige fængselsdomme, henrettelser og forsvindinger. Dertil kommer den vanlige vilkårlighed i sådanne systemer. Ingen skal kunne vide sig sikker, alle overvåges. Nærmest som i Stalins Rusland, hvor man sagde, at de dømte var de arresterede, så godt som sikre på en kugle i nakken, subsidiært afskibning til Sibirien i 100 år. De skyldige var dem, der stadig gik frit omkring ude i gaderne. De uskyldiges kreds talte diktatoren og den del af eliten, der for tiden var i kridthuset.

Ønskerne om at komme Assad til livs udadtil og indadtil har været og er formentlig utallige. Det internationale samfund er dødtræt af det syriske regime, der sender millioner af borgere på flugt vestpå.

Obama trak en rød streg i sandet: Hertil og ikke længere. Såfremt Assad anvendte giftgas til sit folkedrab, greb USA ind. Det gjorde USA så ikke, der var frit spil. Trump og hans lige så begrænsede svigersøn begriber ikke Mellemøsten. Assad har med russisk støtte siddet sikkert i sadlen.

Paladsintriger

Adam Holm har gode samtalepartnere og kilder, der giver indblik i Syriens farlige uoverskuelighed. Forfatteren viger ikke tilbage for det indviklede, men fører læseren kyndigt rundt i paladsintrigerne. Han forsøger desuden at portrættere diktatoren selv, den følsomme venligt lyttende øjenlæge, der ikke kan tåle at se blod, men hvis mange sikkerhedskorps på lægens vegne lader det flyde i floder.

Assads hyppigt fremførte forklaringer i vestlige medier, om hvad der foregår, ligner til hudløshed andre demagogers forvredne motivfortolkninger og hjemmestrikkede verdensbillede.

Assad er dog endnu – om end i mindre grad end før – i stand til at snøre omgivelserne alene i kraft af sin blide fremtoning og sit dannede sprog. Han er alt andet end billedet på en massemorder, skønt det er, hvad han er.

Samtidig er han personificeringen af en magtstruktur, der også ville eksistere uden Assad, og hvis værdier – som Holm skriver – er præget af nationalisme og panarabisme bundet sammen af kompromisløshed.

»Det er Assads mentale DNA.«

Adam Holm har skrevet en god og forstandig bog, der for den, der på forhånd har opgivet at gennemskue det syriske morads, alligevel er værd at sætte øjnene i.

Dertil kommer, at Holm skriver godt, klart og mundret. Samt uden det koketteri, der nu og da frister ham i radioen som mundtlig formidler.

Det klæder ham og viser læseren den gode historiker, der sagtens kan være let tilgængelig i fastholdelse af sagligheden.

Adam Holm: ’Diktatoren i Damaskus. Et portræt af Bashar al-Assad’. 250 s. Gyldendal. 240 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn, Metz skriver at der ikke blev grebet ind, hvormed der var frit spil. Dette implicerer at Assad krydsede den såkaldt røde linje, altså anvendte giftgas mod egen befolkning.

Metz skriver endvidere; "Assads hyppigt fremførte forklaringer i vestlige medier, om hvad der foregår, ligner til hudløshed andre demagogers forvredne motivfortolkninger og hjemmestrikkede verdensbillede."

Hér ville det være oplysende, om det blev beskrevet at Assad's hovedforklaring på Syriens katastrofale tilstand er at vestlige og arabiske magter har indblandet sig i syriske forhold og provokeret de omfattende krigstilstande - hvilket er fuldstændigt dokumenteret og vedgået af flere af disse magter. Det er i øvrigt også i overensstemmelse med sandheden at samme udenlandske magter (herunder hele EU, inklusive Danmark) har ført en økonomisk krig mod Syrien (embargoer og sanktioner), som har bevirket at den krigsplagede civilbefolknings ernærings- og sundhedstilstand er blevet yderligere svækket. Altsammen forhold, som har (og vil få) betydning for Assad-styrets muligheder for at overleve forløbet ... hvilket såmænd også er intentionen med sanktionerne.

Og det hele er ulovligt i henhold til international ret. Ergo har vi at gøre med en statsleder, som dels er leder i et land med en meget broget historie (kuppet adskillige gange af USA i det forgangne århundrede og delvist besat af Israel i flere årtier, foruden torturpartner med USA gennem mange år) - og som beskrives med betydeligt afsæt i en krigsudvikling, som udenlandske magter har spillet en afgørende rolle i, mens han beskyldes for at hjemmestrikke demagogiske forklaringer på - til trods for at flere af hans forklaringer er veldokumenterede. Det ser dermed meget problematisk ud for vor oplysning om Assads historik, hvis vi lægger for megen vægt på Adam Holms (og artiklens) udlægninger, som må siges at være svært ensidige.

Intet af dette skriver Metz om. Han skamroser bogen og udgyder sig i kulørte vendinger. Muligvis har han læst bogen og overset at Holm folder perspektiverne kritisk ud - eller også har Holm og Metz et meningsfællesskab. Hvad er mest sandsynligt? Uanset; artiklen, og dermed dén promovering af bogen, den udgør, fremstiller en diskurs om Assad og tilstandene i Syrien, som i ethvert oplyst samfund skal mødes med kritik og korrektion.

Olav Bo Hessellund, Ron Levy, Karsten Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Lars Løfgren, Niels Ingemann, Jakob Trägårdh, Tonny Helleskov, Jens Bryndum, Aksel Gasbjerg, Olaf Tehrani, Niels-Holger Nielsen, Hans Aagaard og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Hvad er der sket med kommentarerne? En række af dem er fjernet.

Niels Ingemann

Og artiklen blev skrevet på fredag.

For fuldstændighedens skyld lægger jeg atter dokumentet fra OPCW, som viser at organet har betydelige udfordringer mht. at fremstille pålidelig rapportering fra Syrien, i dette tilfælde hændelserne i Douma, som i den vestlige presse og af vore magtbærende, politiske partier blev udlagt som et kemisk angreb udført af Assad-styret:

"Based on the whistleblower’s extensive presentation, including internal emails, text exchanges and suppressed draft reports, we are unanimous in expressing our alarm over unacceptable practices in the investigation of the alleged chemical attack in Douma, near the Syrian capital of Damascus on 7 April 2018. We became convinced by the testimony that key information about chemical analyses, toxicology consultations, ballistics studies, and witness testimonies was suppressed, ostensibly to favor a preordained conclusion."
https://wikileaks.org/opcw-douma/document/OPCW-Statement-final/