Læsetid: 4 min.

Bergsveinn Birgissons ’Håndbog i køers sindelag’ bliver desværre til ren budskabisme

Usammenhængende islandsk roman ligner mest af alt en anledning til at forkynde et budskab
I islandske Bergsveinn Birgissons anden roman, 'Håndbog i køers sindelag', bruges hovedpersonen til fundamental kritik af samtidens samfund, skønner anmelder Erik Skyum-Nielsen.

I islandske Bergsveinn Birgissons anden roman, 'Håndbog i køers sindelag', bruges hovedpersonen til fundamental kritik af samtidens samfund, skønner anmelder Erik Skyum-Nielsen.

Simon Fals

26. juni 2020

Hen imod den, ak, ak, alt for længe udskudte slutning på den danske version af islandske Bergsveinn Birgissons anden roman, Håndbog i køers sindelag (oprindeligt fra 2009, nu altså 11 år gammel), dukker der ved visse enkelte ord små asterisker (tegn, der henviser til en note, red.) op, uden at man får oplyst hvorfor.

Anmelderen tillader sig at gætte på, at det må dreje sig om tvivlsgloser, som oversætter og redaktør skulle have taget stilling til. Hvad de så bare ikke har nået eller gidet. Og man forstår dem egentlig godt, for på dette stadium af bogen har forfatteren skrevet læseren endegyldigt ud af fortællingen og fjumrer i højtgearet tomgang alene omkring mellem sine stadigt mere futile gentagelser og monomane indfald, hvoraf de fleste kredser om lort.

Det hele begynder nu ellers ganske interessant. Værkets første jegfortæller, Gestur, er sammen med sin engelske kone og en lille datter vendt hjem til Island fra Nottingham, hvor han tog ph.d.-graden i kultursociologi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu