Læsetid: 6 min.

Bob Dylan er spørgsmålstegnet, der aldrig vil ankomme til svaret

Den 79-årige mester Bob Dylan har udgivet sit første album med nye sange i otte år. Det sætter strøm til hjernebarken, det vugger lytteren med sin visdom, og det effektuerer magtens maskefald. Og Dylan synger som kun en stor, teatralsk mester kan – fra bag masken
I Bob Dylans verden er det den største vanvid at tro, at man har patent på sandheden. Så vil han hellere have ophavsretten til oplyst tvivlen.

I Bob Dylans verden er det den største vanvid at tro, at man har patent på sandheden. Så vil han hellere have ophavsretten til oplyst tvivlen.

Ritzau Scanpix

19. juni 2020

En fornuftig stemme er altid velkommen her i dette verserende vanvid. Og hvem synger med større fornuft end Bob Dylan? Når han fileterer magten og hudfletter forfængeligheden, pulveriserer egoer og outer falske profeter?

Hans nye, fremragende studiealbum nummer 39 Rough and Rowdy Ways er hans første med nye sange i otte år. Det sætter strøm til hjernebarken, det vugger lytteren med sin visdom, der er en flod værdig. Det effektuerer magtens maskefald, og det stiller spørgsmål, der aldrig besvares.

For i Bob Dylans verden er det største vanvid at tro, at man har patent på sandheden. Så vil han hellere have ophavsretten til oplyst tvivlen.

Fortvivl dog ej. Rough and Rowdy Times er ikke en postfaktuel pointe, men en ytring om, at de vigtigste indsigter i livet altid vil smutte fra os. Overlad fakta til de hævdvundne og pålidelige institutioner, giv Bob Dylan lommelygten, der lyser nødtørftigt, men intelligent ind i menneskets væren, religionens mysterium og dødens uendelighed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Kjeldsen
  • Katrine Damm
Lars Kjeldsen og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

At stille spørgsmål ved "ting" er en måde åbne op for der findes andre løsninger. Og ikke kun andre løsninger men også forskellige ligeværdige løsninger. Og måske dem alle på en og samme tid. (vi plejer kalde det "både/og" i stedet for "enten/eller").

Men nu har vi hørt på alle Bobś spørgsmål, stillet de forgående næsten 60år. Er det ikke snart på tide Bob vover sig til nogle svar? Og meget gerne flere og forskellige svar på samme spørgsmål. :-)

Lars Kjeldsen

Fremragende velskrevet anmeldelse, Ralf Christensen.
Ikke bare fordi du hylder én af mine musikalske helte, men fordi jeg lærer så meget om samtidshistorie og litteraturkritik, mens jeg læser din gennemgang af Rough And Rowdy Ways:
Black Rider - nå, det er noget musikteater af Tom Waits og forfatteren William S Burrough.
Scorceses Rolling Thunder Review på Netflix - nå, der er visse usandheder i den film, som fx at his Bobness har haft et forhold til Sharon Stone.
Og vi får en fin gennemgang af de forskellige musikalske stilarter, som BD benytter sig af denne gang.
Jeg er vild med din beskrivelse af BD's stemme mm, mens du omtaler sangen My Own Version Of You: "Hør, hvordan han (BD) besøger gruset dybt i sin stemme og hvordan hans twang tilskriver hvert ord betydning!"
Mange tak, Ralf, for en dyb og spændende kritik af Bob Dylan seneste album.

Lars Kjeldsen

Bob Dylan skyder den amerikanske valgkamp i gang på Murder Most Foul med denne beskrivelse af mordet i Dallas få sekunder efter JFK siddende i bilen ved siden af Jackie er ramt:
"I'm leaning to the left (demokraterne), I got my head in her lap (den amerikanske psyke/moder Jord)/I've been led into some kind of a trap (Trump).