Læsetid: 2 min.

Dage fyldt med nullermænd og lidt forskellige sokkefarver

Sternberg skriver fra dagenes trummerum i sin nyeste digtsamling
Der løber en tristesse gennem ’Simple dage’, som synes mere generel end sorgen over et afsluttet forhold eller en afdød hund. Men sproget går aldrig helt i gråt.

Der løber en tristesse gennem ’Simple dage’, som synes mere generel end sorgen over et afsluttet forhold eller en afdød hund. Men sproget går aldrig helt i gråt.

Maria Dønvang

12. juni 2020

Efter en serie enkle, mildt humoristiske konceptsamlinger med titler som Depressionsdigte (2014), Guldalderdigte (2016) og De sidste dage-digte (2018) har digteren Sternberg vendt sig mod noget, der ligner selvbiografiske noter per lyrik. Eller måske er det snarere life writing, som man siger på engelsk: en skrift, der udspringer af det faktiske liv, men ikke har nogen ambition om at overskue eller forklare det som et længere stræk.

I Simple dage, sådan hedder hans nye samling, følger man digteren nogenlunde fra 2011 til 2018. Kærligheden, de små erindringer og hverdagens meget lille trummerum fylder meget i de korte digtes upåfaldende, men præcise verslinjer.

Jeget kommer ud af et kuldsejlet forhold og begynder til slut, forsigtigt, et nyt, mens venner og bekendte og et ophold i Berlin diskret titter frem i baggrunden. Mange gange sker der tydeligvis ikke meget i Sternbergs digterliv, og så bliver opgaven at indfange det i en skrift, der hverken negligerer småtterierne eller gør dem til mere, end det er:

»kl. 3:52 beslutter jeg mig for at drikke kaffe
og klokken 3:56

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu