Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

DR får de tunge, mørke natteskyer over Sønderjylland til at føles som fælles skydække

I tredje afsnit af ’Grænseland’ hæver DR for en stund blikket fra grænsen og ser ud over Europa, hvor sønderjyderne viser os Første Verdenskrigs tragedie. Overbevisende og bevægende bliver den en del af danmarkshistorien, som den bør være
I tredje afsnit af ’Grænseland’ er det skrevne ord med til at gøre sønderjyderne levende for os – lige fra vi ser Ingeborg Andresen (følelsesfuldt spillet af Katrine Greis-Rosenthal) løbe mellem bygningerne på gården og teglværket Katrinesminde med et brev i hånden, hvis budskab, vi forstår alvoren af i den meget stærke scene. Det er teglværksejeren Christians indkaldelsesbrev.

I tredje afsnit af ’Grænseland’ er det skrevne ord med til at gøre sønderjyderne levende for os – lige fra vi ser Ingeborg Andresen (følelsesfuldt spillet af Katrine Greis-Rosenthal) løbe mellem bygningerne på gården og teglværket Katrinesminde med et brev i hånden, hvis budskab, vi forstår alvoren af i den meget stærke scene. Det er teglværksejeren Christians indkaldelsesbrev.

Morten Krüger/DR

Kultur
2. juni 2020

Danmark forholdt sig neutralt under Første Verdenskrig, og derfor er det en krig, der fylder meget lidt i vores historiske bevidsthed. Det er et udslag af sådan en forestilling om historie som en række datoer og løsrevne begivenheder, der kan memoreres og lires af i søvne før en eksamen, at vi tror, den derfor ikke har noget med os at gøre.

Men uden Første Verdenskrig ingen Versaillesfred og ingen Anden Verdenskrig. Og ikke mindst: Ingen genforening. Første Verdenskrig har i allerhøjeste grad noget med os at gøre. Ikke kun fordi det var en krig af afgørende betydning for udviklingen i Europa i det 20. århundrede, men også fordi den er et traume for sønderjyderne.

Tredje afsnit af Grænseland formår at få Første Verdenskrigs tunge, mørke natteskyer til at føles som et fælles skydække.

I modsætning til første og andet afsnits kun glimtvise gengivelse af Treårskrigen og krigen i 1864 så dedikeres hele tredje afsnit til Første Verdenskrigs rædsler, og det er både en rigtig og ambitiøs beslutning. Det har ikke været helt billigt eller nemt at genskabe den klaustrofobiske og udmagrende tid i skyttegravene, men her kommer DR’s øgede fokus på dramatisering virkelig til sin ret, når gassen begynder at sive i gangene, og soldaterne klumper duknakkede sammen flere meter under jorden, mens bombernes dumpe nedslag lyder over hovederne på dem.

Mellemmenneskelige bånd

Da Første Verdenskrig bryder ud, går grænsen mellem Danmark og Tyskland midt i Kongeåen og næsten helt op til Kolding, og derfor er der tusindvis af dansksindede i Tyskland, der bliver indkaldt til en krig, som »de ikke føler er deres«, som det flere gange gentages.

Alligevel er der ikke en eneste af de indkaldte, der flygter over grænsen. De stiller alle sammen op. For det gjorde man i datidens pligtsamfund, som den altid skarpe Claus Bundgård Christensen fortæller, og DR får da også hastigt skruet ned for den konflikt mellem det at være dansksindet og i tysk militærtjeneste, som de ellers selv lægger op til.

Faktisk er noget af det mest saliggørende ved dette afsnit, at der for en stund skrues ned for fokus på modsætningerne mellem dansksindede og tysksindede, og at der i stedet fokuseres på de mellemmenneskelige bånd.

Krig er en tragedie for alle. DR har tydeligvis ladet sig stærkt inspirere af alsiske H.C. Brodersens krigsdagbog I Ildlinien.

Som en dansk Ernst Jünger beskriver Brodersen krigens gru, samtidig med at han besynger heroisme og fællesskabet mellem mændene: »Et kammeratskab stiftet under forhold hvor vi alle har døden for øjnene holder nu alligevel. Trods enhver nationalitetsfølelse.«

Denne beskrivelse af, hvordan Første Verdenskrig ikke bare var en krig, sønderjyderne kæmpede mod deres vilje, men en, de oplevede som en fælles hverdag og historie med tyskerne, kan måske også bidrage til en ny forståelse af, hvorfor nogle sønderjyder valgte at melde sig til tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Ligesom man bør have det i tankerne, at der i gennemsnit faldt fire sønderjyder om dagen under Første Verdenskrig, når man forholder sig til relationerne mellem mennesker i grænselandet i dag.

Krigens skriftlighed

Det skrevne ord er i dette afsnit med til at gøre sønderjyderne levende for os – lige fra vi ser Ingeborg Andresen (følelsesfuldt spillet af Katrine Greis-Rosenthal) løbe mellem bygningerne på gården og teglværket Katrinesminde med et brev i hånden, hvis budskab, vi forstår alvoren af i den meget stærke scene. Det er teglværksejeren Christians indkaldelsesbrev. Han spilles af Martin Greis-Rosenthal, der altid imponerer med en ansvarstung ro.

Siden skrev Ingeborg og Christian flere end 700 breve til hinanden, mens han var ved østfronten. Der blev skrevet tusindvis af breve mellem hjemmene i Sønderjylland og både Øst- og Vestfronten. De er et uvurderligt vidnesbyrd, og man bliver helt rørt, når man ser Ingeborg vandre i engene nær hjemmet og plukke en blomst, som hun lægger i et brev til Christian, hvor hun skriver: »Hvis mine tårer kunne redde dig fra fare, så var du hjemme for længst«. Samtidig ser vi Lars Mikkelsen løfte den tørrede blomst op fra det bevarede brev på Sønderborg Slot.

Disse rørende beskrivelser af, hvordan forhold mellem mennesker altid får en særlig betydning i krig kombineres med pædagogiske beskrivelser af krigens større linjer, og samfundets strukturer forsvinder aldrig ud af tilrettelæggernes bevidsthed.

Ingeborg er ikke bare en talentfuld brevskriver og hjerteknust kvinde. Hun overtager driften af gård og teglværk i Christians fravær og gør det godt – indtil mændene begynder at komme hjem igen, og det selvfølgelig ikke længere kunne være på tale, at kvinder tog sig af den slags.

Samtidig glemmer man ikke politiker H.P Hanssens vigtige arbejde for sønderjyderne under krigen. Alt dette rammes fantastisk flot ind af fotografens arbejde – der får en helt storfilmisk fornemmelse – både på Katrinesminde og ved optagelserne i skyttegravene og Lars Mikkelsens vandringer i det bombekraterbakkede landskab i Frankrig.

Philip Faber har arrangeret DR’s pigekor, og Katinka synger Jakob Knudsen og Carl Nielsens (melodi) knugende »Tunge, mørke natteskyer«. Når det handler om krig er den slags patos helt på sin plads, og Katinkas markante sang sørger for, at det aldrig bliver romantiserende eller patetisk. Hendes stemme er virkelighed.

’Grænseland’ afsnit 3, DR1, søndag kl. 20, instruktion: Claus Pilehave, fotograf: Morten Krüger.

 

Serie

Vi anmelder ’Grænseland’

Det skulle have været markeret med arrangementer i hele Sønderjylland, at vi i år fejrer 100året for Genforeningen, men det meste er aflyst. Tilbage står DR’s stort anlagte markering af jubilæet og helt centralt den historiske dramadokumentar ’Grænseland’. Vi anmelder hvert afsnit af historien om de blodige konflikter, der efterlod et arret folk og landskab i grænselandet.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Witte

Der var sønderjydske indkaldte der flygtede over grænsen.
Omkring 30.000 dansksindede sønderjyder blev tyske soldater i Første Verdenskrig. 5270 sønderjyder faldt og er længe blevet begrædt. Men at 2114 deserterede er mindre kendt, men inspirerende: 2114 – de modigste, der med livet som indsats – nægtede at slå medmennesker ihjel.
Læs mere på https://mikaelwitte.blog/2020/05/07/modstand-blandt-sonderjyder-i-forste...

Peter Nielsen

God serie