Læsetid: 5 min.

Einstürzende Neubauten laver oprørsk industrimusik. Nu er de blevet aristokrater

Det er en energisk vemodig og aristokratisk oprørsk oplevelse at høre de tyske industrial-pionerer Einstürzende Neubauten fejre 40 års-fødselsdag. Det sker med deres første reelle album i 12 år, hvor de dissekerer deres hjemby Berlins socioøkonomiske og arkitektonisk-emotionelle tilstand
Det er en energisk vemodig og aristokratisk oprørsk oplevelse at høre de tyske industrial-pionerer Einstürzende Neubauten fejre 40 års-fødselsdag. Det sker med deres første reelle album i 12 år, hvor de dissekerer deres hjemby Berlins socioøkonomiske og arkitektonisk-emotionelle tilstand

Mote Sinabel

5. juni 2020

Det er en cirkel af murbrokker, der sluttes, når Einstürzende Neubauten på deres første, reelle album i 12 år formulerer et lyddigt til Berlin.

Byen, der var kløvet i to, dengang de i 1980 blev formet som et oprørsband med hang til trykluftbor og byggeaffald. Byen, som inspirerede dem til deres navn, da den kun lidt over 20 år gamle Kongresshalles tag styrtede sammen den 21. maj 1980. Kollapsende nybyggeri. Byen, der i 1981 – i eventteltet Tempodrom op ad Muren – lagde ryg til arrangementet Geniale Dilletanten, der præsenterede tyske kunstnere, der dyrkede støj og collageteknikker.

Bevægelsen af samme navn husede ud over malere og skulptører også bands som Die Tödliche Doris og Einstürzende Neubauten fra Vestberlin og Der Plan fra Düsseldorf. Det var et frontalangreb på 68-generationens opbyggelige sloganisme, der for længst havde udmøntet sig i et velnæret og fastlåst politisk etablissement. I Murens og en truende atomkrigs skygge formulerede disse bands en rå vrede og en ny lyttemodus.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Østergård

En fantastisk plade, som altid. Kun "Lament" var lidt en skuffelse IMO.
Passer perfekt ind i samlingen; lige efter Billie Eilsih.

Niels Østergård

PS; Blixa Bargeld har altid været en aristokrat.
Det er bare blevet mere tydeligt nu.

Thomas Tanghus

Jeg husker det som en rigtig sød episode, da de udadtil kompromisløse BZere alligevel ikke ville have berlinpunkere til at hamre i den fine stuk i Ungdomshuset. Var der (vist?) desværre ikke selv. Ikke alt står helt klart fra den periode ;)

Morten Balling

@Thomas Tanghus

2. gang Einsturzende skulle spille i Ungeren skuffede de heller ikke. Vi havde alle indset at bandets nye gimmick var at de gik på scenen til den tid som stod på plakaten, så folk først mødte op når koncerten var slut.

Så dumme var man selvfølgelig ikke i Ungeren, så kl. 20:00 stod publikum nyfrisseret og forventningsfulde i salen. Kl. ca. 24 måtte en eller anden gå på scenen og fortælle at Blixa havde taget for meget, og lå og brækkede sig i en spand ude backstage. Så kom igen i morgen.

Raseriet det medførte oversteg næsten den 1. gang de fuckede med Ungeren, og hvis jeg ikke husker meget fejl var det vidst første og eneste gang hvor folkene i Ungeren spekulerede på at ringe til Overbetjent Stavknald og hans disciple for at få hjælp.