Læsetid: 3 min.

En flok soldaterkoner synger for livet i den både morsomme og fine ’Sangklubben’

Britisk jordbundethed klæder historien om en flok soldaterkoner, der i ’Sangklubben’ etablerer et kor og synger den svære virkelighed lidt på afstand og undervejs giver den følsomme filmredaktør både klumper i halsen og tårer i øjenkrogene
Til at begynde med er Lisa (Sharon Horgan) og Kate (Kristin Scott Thomas) på kant med hinanden, men efterhånden finder de kammertonen i Peter Cattaneos sorgmuntre ’Sangklubben’.

Til at begynde med er Lisa (Sharon Horgan) og Kate (Kristin Scott Thomas) på kant med hinanden, men efterhånden finder de kammertonen i Peter Cattaneos sorgmuntre ’Sangklubben’.

Aimee Spinks

25. juni 2020

Hvis der er noget, som briterne er gode til, så er det at lave sorgmuntre film, der baseret på virkelige begivenheder fortæller vedkommende om en flok helt almindelige mennesker, som finder sammen og hjælper hinanden gennem svære tider.

Tænk bare på Det’ bare mænd (1997, The Full Monty), Calendar Girls (2003) og Brassed Off (1996), der nu får selskab af Sangklubben (Military Wives på engelsk), som tilmed er instrueret af veteranen Peter Cattaneo, manden bag Det’ bare mænd.

Kristin Scott Thomas spiller den stivbenede oberstfrue Kate, der forsøger at aktivere de andre soldaterkoner på den militærbase, hvor hendes mand er øverstkommanderende, da han og det øvrige kompagni sendes til Afghanistan.

Kate får sammen med Lisa (Sharon Horgan) etableret et kor, men de to kvinder er så forskellige, at de til at begynde med slet ikke kan udstå hinanden. Hvor Kate er en dominerende regelrytter, er Lisa en noget mere tilbagelænet type, der foretrækker et glas vin eller tre, når hun skal forsøge at glemme, at hendes mand er i krig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu