Læsetid: 4 min.

Man føler sig klogere på utroskab efter læsning af Søren R. Fauths nye digtsamling

Raseriet over den elskedes utroskab er ikke kønt, men det findes i verden. Søren R. Fauth har givet det form og navn med ’Moloch’
Søren R. Fauths er den bedragne, hans elskede hustru, som han har fire børn sammen med, har en affære med en fra jobbet. Alt sammen meget privat, men så er der ordet ’fortælling’, der viser hen til en form. Det private (eller personlige) raseri har fået fortællingens form og peger nu ud i verden.

Søren R. Fauths er den bedragne, hans elskede hustru, som han har fire børn sammen med, har en affære med en fra jobbet. Alt sammen meget privat, men så er der ordet ’fortælling’, der viser hen til en form. Det private (eller personlige) raseri har fået fortællingens form og peger nu ud i verden.

Claus Bonnerup

19. juni 2020

Hvis man som jeg har svært ved at se forskel på, hvornår et stykke litteratur er privat, og hvornår det er personligt, og samtidig finder det nærmest umuligt at opstille regler for, hvad det går an og ikke går an at skrive om af hensyn til levende og døde, så er der inspiration at hente i digterfilosoffen Søren R. Fauths nye langdigt, Moloch, og især i undertitlen En fortælling om mit raseri.

Selve raseriet skyldes utroskab og dermed farvel til tillid og tro på livet og goddag til jalousi, (selv)had og en masse andre følelser, man ikke vinder popularitetskonkurrencer på.

Men lad mig blive ved undertitlen lidt endnu.

Det personlige pronomen ’mit’ viser hen til et specifikt jeg, Søren R. Fauths. Han er den bedragne, hans elskede hustru, som han har fire børn sammen med, har en affære med en fra jobbet. Alt sammen meget privat, men så er der ordet ’fortælling’, der viser hen til en form. Det private (eller personlige) raseri har fået fortællingens form og peger nu ud i verden. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer