Gamle søkort, ny kunst og nysgerrigheden efter, hvordan man orienterer sig i verden
Springet er stort fra de historiske perler fra Vejles Kunstmuseums samling – kunstfærdige søkort og små kobbertryksportrætter af Rembrandt – der danner afsæt for udstillingen Navigeringer – på kanten af en forandret verden til de installationer, som fire samtidskunstnere har lavet til anledningen. Så stort, at kontrasten mellem det historiske og det nutidige nærmest er det, der gør størst indtryk på udstillingen, de enkelte værkers kvaliteter til trods.
Den hollandske kartograf Hendrick Donckers (1626-1699) søkortsamling De Zee-Atlas of Water-Werelt fra 1669 er noget af det første, man møder i det dunkelt belyste udstillingslokale. De ligger vandret i oplyste montrer, så de står og lyser en lille smule op og inviterer til, at man læner sig ind over dem og studerer dem, som man gør med søkort, når de er i brug.
Inde midt i rummet er ti små kobbertryk af Rembrandt (1606-1669) hængt op som de kunstgenstande, de er: lodret, indrammet i en sort passepartout og inviterende til en anden, mindre praksisorienteret form for beskuelse.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
En kommentar til:
"De teknologiske muligheder for at danne sig et overblik over og dokumentere menneskets indre liv, planetens indretning og det ydre rum bliver bedre og bedre, men spørgsmålet om, hvad man skal med den viden, bliver samtidig mere og mere presserende".
Relevansen af katerorisering og dokumentation forudsætter valg af overordnede styrende principper, og dette valg er svært, hvis man har mistet fornemmelsen af, hvordan man vil orientere sig i verden og hvorfor? Spørgsmål vedrørende muligheden for relevant "orientering" går igen i mange former for samtidskunst i tiden.
“Hendes sang er ublu i sin patos.” Her må vel menes ublufærdig.