Genforeningen er også historien om en ny verdensorden, hvor kongen skal holde sin kæft
Hvad der allerede var lovning om i første afsnit af Grænseland, så kan DR være den historiske dramadokumentar mere end bekendt. Her ved dens afslutning cementerer DR sin position som ansvarlig og levende historiefortæller, der hverken svigter individet eller helheden.
Men jeg har løbende anmeldt alle fire afsnit af Grænseland og må konstatere, at hvad der i udgangspunktet var helt rigtigt også i sidste ende giver lidt problemer, når man skal afslutte historien. DR gjorde ret i ikke udelukkende at fokusere på Genforeningen i 1920, men at starte før Treårskrigen – sammenhænge blev tydeligere, og de mange generationer, der har oplevet områdets konflikter, blev anerkendt og forstået. Men hvor skal man så slutte, når der kun er fire afsnit, og tiden pludselig er knap?
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Kongen reagerede jo på et folkekrav, der havde været massive demonstrationer for Flensborg skulle til Danmark. Mange danske politikere var også den gang tossegode og arbejdede ikke for Danmarks sag, men for den utopiske sag, det vandt Tyskland på.
Tyskland havde i årtier målrettet undertrykt, fortysket og kulturelt udrenset det danske så godt de kunne, det gav resultat og det vandt de på.
Tyskland tabte intet, men vandt ved krig og vold Laurenborg, Holsten og Sydslesvig fra Danmark, det er stadigvæk ca. 1/3 af det danske territorium.
Peter Hansen. Det virker da mere som om kongen gik direkte imod folket og et demokratisk valg da han fyrede statsministeren.
Hertugdømmerne havde aldrig dansk majoritet og var kun blevet danske ved kongelige studehandler som var tidens trend.
I øvrigt er det tvivlsomt hvornår Tyskland “vandt ved krig og vold Laurenborg, Holsten og Sydslesvig fra Danmark,“ da Tyskland på daværende tidspunkt IKKE eksisterede. Det var Danmarks forsøg på at indlemme de tysktalende hertugdømmer i den danske stat der affødte krisen og derefter krigen. Preussen havde i øvrigt flere forslag til deling der helt gik efter sproglige linjer og de tysktalendes retfærdige ønske om ikke at blive tvunget ind i den fattige danske stat til evig økonomisk udnyttelse.
Nu skal man heller ikke glemme hvem der inddelte valgzonerne og blev grådige. Det var Danmark der fik dem tegnet op til Versailles.
Man kan undre sig over, at det er lykkedes at skjule, at tre generationer af Glücksborgere som statsoverhoveder placerer sig i spektret fra problemvoldere til rene katastrofer. Der er jo næsten ingen ende på, hvad disse mennesker ikke kunne begribe af fænomener som demokrati, arbejderbevægelse og nationalliberalisme, for slet ikke at tale om dynamikken i den indre-tyske udvikling, Bismarck som et politisk geni, der lod den danske konge fremstå som idiot, og det preussiske militærs teknologiske overlegenhed.
@Kent Nørregaard
Sikke da en forskruet historieskrivning!
Der findes ældre traktater som garanteres Danmarks suverænitet og overherredømme, samtidigt med det glemme du tiden inden at Sønderjylland som det hed inden det blev kaldt Slesvig og Holsten.
Dansk har man talt meget længere ned end til kun Slesvig og i Slesvig har der klart været en dansksproget majoritet langt op i tiden, men dansk blev fortrængt af tysk indvandring ,sprogmode og til sidst udrensning og direkte fortyskning, men derved mister en stat og et land vel ikke sin ret?
Du kan da heller ikke kalde Danmark grådig fordi den står ved sin historisk og juridiske ret, den grådige i det her spil er vel det dengang nye lebensraum hungrige Stortyskland, som ikke kunne få nok og tromlede stort set alle sine naboer.
Et er også at miste land og folk, økonomisk havde det katastrofale følger, både nationalt som lokalt, økonomien og udviklingen blev sat skakmat, og selv i dag er Slesvig-Holsten inkl. Sønderjylland stadig økonomisk påvirket af tabet og delingen. Den gang var det hovedland, hvor den første jernbane, Danmarks vigtigste havn Altona lå osv. var meget vigtigt for det danske rige, i dag er landsdelen udkant på begge sider af grænsen, og næsten glemt af resten af landet når vi taler udvikling og investeringer, ikke en gang en tosporet jernbane kan det blive til i det Sønderjyske.
Kongen gik ikke i mod folket, det er en myte, der var flertal i befolkningen for at indlemme Flensborg, men der var en anden stærk befolkning gruppe som var i mod, og det var den der efterfølgende "vandt".
Jeg er ked af at måtte oplyse dig Peter Hansen men Danmark har aldrig haft overherredømme over Schleswig-Holstein og grænsen i dag går rimeligt meget efter de senere århundreders sproglige grænser.
Det er måske London-protokollen du taler om med dit lidt vage “tidligere traktater” og heri står det at Schleswig er et hertugdømme i personalunion med Danmark, ikke integreret i Danmark. Holstein og Lauenburg var i øvrigt tysktalende og på ingen måde dansk eller delt som kan siges om Schleswig. Frederik d.7. var en slyngel og forsøgte som at adskille Schleswig fra Holstein for at integrere det hertugdømme tættere ind i det danske kongerige i direkte modstand mod London-protokollen som Danmark havde underskrevet i 1852.
Du må i øvrigt lige sende links til den påståede udrensning. Tak.
Og jo kongen gik imod folket, for folket havde stemt. Eller har du bekvemt glemt det?
@Hen Nørregaard
Nej, jeg ser endnu længere tilbage, men skal vi ikke blot blive enige om at vi er uenige!
Min holdning er naturligvis at Staten Danmark havde retten på sin side til overherredømmet og hele Slesvig - Holsten, hvad man så internt kunne finde ud af efterfølgende folk i mellem er en anden sag,, men at anketere land og jord er selv ikke i dag ikke gangbart.