Ivan Krastev skriver veloplagt – og håbefuldt – om følgerne af pandemien

I sidste ende vil coronakrisen vise os, at vi er afhængige af hinanden, skriver den anerkendte bulgarske europaforsker i fin lille bog

Pandemien og den efterfølgende økonomiske recession kan give anledning til pessimisme om fremtiden for demokratiet, markedsøkonomien og menneskeheden. Men paradoksalt nok også til optimisme, idet det utænkelige pludselig bliver tænkeligt – mener Ivan Krastev – og der stilles spørgsmål ved de automatiske fremskrivninger med mere af alting fra fly og masseturisme til afskovning og CO2-udledning.

Sigrid Nygaard

19. juni 2020

Kommentarer (0)

Den bulgarske sociolog Ivan Krastev er en anerkendt autoritet som kritisk europaforsker, oversat til dansk med Efter Europa i 2017. Som medlem af den globaliserede intellektuelle elite bor han med sin familie i Wien, leder et forskningscenter i Sofia og forelæser overalt.

Alligevel var hans og familiens instinktive reaktion på COVID-19-pandemien at vende ’hjem’ til det Bulgarien, han ikke har boet i længe. Som han selv skriver, var den beslutning ikke resultat af rationelle overvejelser. Krastev, hans kone og to børn har levet og arbejdet i Wien i ti år og elsker byen. Det østrigske sundhedsvæsen er langt mere pålideligt end det bulgarske og i øvrigt i stort omfang bemandet med udvandrede østeuropæere – herunder mange bulgarere – som har forladt deres nedslidte lande til fordel for Vesteuropa og USA.

Alligevel valgte Krastev og familien ’hjemme’ i Bulgarien, da det gik op for dem, at de skulle tilbringe uger eller måske måneder i isolation. Ganske vist i behagelige omgivelser på landet sammen med gode venner. Men hjemme i deres ’egen’ nationalstat.