Læsetid: 4 min.

Man kan aldrig få nok af Clarice Lispector, der skriver om at spise katte og tro på engle

Den brasilianske forfatters sidste roman er et overvældende katalog af sansninger, der kan fanges ved at kigge på en grim og muggent lugtende pige. ’Stjernens time’ er så medrivende og sær, at det er til at blive lykkelig af
Clarice Lispector er kendt som en latinamerikansk nouveau romanforfatter i kraft af hendes sansemættede måde at observere verden.

Clarice Lispector er kendt som en latinamerikansk nouveau romanforfatter i kraft af hendes sansemættede måde at observere verden.

fra forlaget

12. juni 2020

Macabéa er en mærkelig pige. Hendes teint er gustengul, og hendes personlighed er som et hår i suppen. Hendes kæreste mener (ikke helt uberettiget), at hendes navn lyder som en hudsygdom.

»Undskyld, men jeg synes ikke rigtig, at jeg er nogen,« siger hun helt oprigtigt.

Men hvis Macabéa er slap som en gammel karklud, så er den brasilianske forfatter Clarice Lispector grådig efter at vride al resterende saft ud af hende.

Og sådan forvandler den fattige piges lunkne liv sig til et vidunderligt ordværk, der får hjertet til at galoppere. Kender man ikke Lispectors forfatterskab i forvejen, er Stjernens time, der udkom i 1977 og nu i en ny oversættelse, et godt sted at kaste sig ud i hendes underlige univers. 

Clarice Lispector blev født i Ukraine i 1920, men flygtede som lille med sine jødiske forældre til det fattige Nordøstbrasilien. I det nye land skrev hun bøger, som ikke minder om noget andet, og som har fået litteraturforskere til at klø sig i hovedbunden lige siden. Hendes ord er enkle, men der er alligevel noget sært på færde i de hverdagsmøder, hun skriver om. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tina Peirano
  • Kristian Nielsen
  • Anders Olesen
Tina Peirano, Kristian Nielsen og Anders Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu