Læsetid: 7 min.

Hvad kan iranernes forhold til narkotika lære os om kriser og kaos

Bog om Irans narkotikahistorie giver et sjældent indblik i landets eksperimenterende og til tider progressive måde at håndtere stofafhængighed. Samtidig er det en beskrivelse af, hvordan iranske myndigheder i krisetider vælger at administrere den aktuelle uorden frem for at etablere orden
Bog om Irans narkotikahistorie giver et sjældent indblik i landets eksperimenterende og til tider progressive måde at håndtere stofafhængighed. Samtidig er det en beskrivelse af, hvordan iranske myndigheder i krisetider vælger at administrere den aktuelle uorden frem for at etablere orden

SEAMUS MURPHY

26. juni 2020

Iran har et af verdens højeste antal af stofafhængige. Det officielle tal lyder på et sted mellem to til syv procent af en befolkning på 83 millioner. Uofficielt kan tallet været højere. Den rystede mængde skyldes, at 80 procent af den globale opiumforsyning på sin rejse fra Afghanistan mod Europa og resten af verden har sit første stoppested i Iran. Det har resulteret i en normaliseret opiumskultur i en række iranske byer, hvor det er mere almindeligt og i øvrigt mere økonomisk forsvarligt at indtage opium end for eksempel at drikke alkohol.

Når opium og øvrige rusmidler indtager så central en position i et land, er det oplagt at studere illegale stoffers rolle i iransk politik og landets moderne historie. Det har Maziyar Ghiabi gjort via omfattende feltstudier blandt narkomaner på bunden af samfundet parallelt med nærstudier af beslutningerne i toppen af systemet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
Johnny Christiansen, Olaf Tehrani, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu