Læsetid: 8 min.

’Little Women’ fortæller smukt og levende om kvindeliv i 1860’ernes USA

Greta Gerwig har med den humørfyldte og skønne ’Little Women’ lavet den hidtil bedste film baseret på Louisa May Alcotts klassiske kvinderoman
De fire søstre, der er hovedpersonerne i Greta Gerwigs ’Little Women’. Fra venstre er det Meg (Emma Watson), Amy (Florence Pugh), Jo (Saoirse Ronan) og Beth (Eliza Scanlen).

De fire søstre, der er hovedpersonerne i Greta Gerwigs ’Little Women’. Fra venstre er det Meg (Emma Watson), Amy (Florence Pugh), Jo (Saoirse Ronan) og Beth (Eliza Scanlen).

SF Studios 

5. juni 2020

Der er noget friskt og ubesværet over Greta Gerwigs Little Women, som er så umådelig svært at stå for. Det har både noget at gøre med, hvordan kameraet hele tiden bevæger sig rundt om skuespillerne og gennem huse og skove og gader; hvordan skuespillerne også konstant er i bevægelse; og ikke mindst hvordan Gerwig ikke synes at anerkende, at hun har lavet en periodefilm, men i stedet insisterer på at gøre det hele så moderne, levende, musikalsk og humørfyldt som muligt – uden at bryde med autenticiteten i tidsbilledet.

Den amerikanske forfatter Louisa May Alcotts delvist selvbiografiske Little WomenPigebørn, som den hedder i sin danske oversættelse – er ikke en hvilken som helst bog, men et nationalt klenodie, som er blevet filmatiseret og tv-dramatiseret adskillige gange.

Men selv om de bedste af filmene – George Cukors fra 1933, Mervyn LeRoys fra 1949 og Gillian Armstrongs fra 1994 – alle har mange kvaliteter, ikke mindst Armstrongs, så er Gerwigs udgave den bedste, samtidig med at det i hvert fald strukturelt er den, som følger bogen mindst.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer