Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Nina Lykkes nye roman er en fest af en samfundssatire

Nina Lykke har skrevet en tragikomisk satire om den rastløshed, som holder hjulene i gang
Kultur
26. juni 2020

I norske Nina Lykkes romanunivers findes der to slags mennesker, og mon ikke vi alle til en vis grad rummer begge typer: Der er dem, som af en eller anden grund mener, at de har ret til at rage til sig, som føler, at de fortjener det ene og det andet.

For eksempel Hestehalemanden, som tidligt i romanen kommer ind på fortælleren Elins lægekontor for at få en henvisning til en psykolog: Han sover dårligt, hader sit arbejde, kan ikke lide sine venner, gider ikke motionere, og så er han fornærmet over, at kvinder er blevet for kræsne, og at de eneste, som er interesserede i ham, er dem, han ikke selv vil have.

»Der er noget, tilværelsen skylder ham, og som han ikke har fået,« siger Elin. »Her har du tidsånden: Alle har en gæld at inddrive. Det er synd for alle.«

Og så er der dem, som føler, at de skal give tilbage, at det er dem, der står i gæld til omverdenen. Elin, der er i starten af 50’erne, tilhører den sidste gruppe. Hele sit liv har hun haft en følelse af, at hun står i minus i det sociale regnskab, og derfor kan hun ikke finde ud af at sige fra eller afvise nogen.

For eksempel ikke når naboerne i Grenda, det hippe og småborgerlige boligkvarter i Oslo, hvor hun bor sammen med sin mand, Aksel, banker på døren i weekenden for at få en recept. Eftersom hun altid må dele ud af sig selv, og fordi alle er så grådige, havner hun ofte i situationer, som hun ikke kan bakke ud af.

Nina Lykke: ’Næste! – En lægeroman’.

Saxo
Sådan er det gået til, at Elin ved romanens begyndelse er flyttet ind på sit lægekontor: I løbet af det sidste års tid har hun haft en affære med sin ungdomskæreste Bjørn, efter at en uheldig misforståelse på Facebook satte dem i kontakt med hinanden – det er jo uhøfligt ikke at svare – og nu har Aksel, som hun har to voksne døtre med, fundet ud af det.

Næste! er en afhængighedsskabende, underholdende, tempofyldt og ofte dialogbåret roman, også i de afsnit, hvor Elin er alene på lægekontoret; i hjørnet står et gammelt plastikskelet kaldet Tore, som hun fører samtaler med mellem og under konsultationerne.

Romanen har den ironiske genrebetegnelse »lægeroman« (den handler om læger), men romancerne hos Nina Lykke er ikke så heftige og stormfulde, som denne genre typisk lover. Her er det utroskab, skilsmisser og par på randen af samlivsbrud, som er normen.

Det samme er forskellige former for virkelighedsflugt: Aksel er besat af langrend (rulleski om sommeren), Elin har sit vinglas på størrelse med en guldfiskebowle, som hun fylder med den dyreste papvin fra Vinmonopolet.

En fryd at læse

Personerne i Nina Lykkes roman er alle lidt ensomme, lidt ulykkelige. Lidt stuck i deres veletablerede liv, hvor gnisten er gået ud. Det er ligesom Elins patienter, »der næsten alle sammen på forskellige måder giver udtryk for, at de føler sig udenfor, så denne følelse antagelig er det eneste, vi alle sammen har til fælles«: Én efter én tropper de op på hendes kontor med deres mere eller mindre ikkeeksisterende lidelser (den 39-årige gravide kvinde, som hellere vil have et barn næste år; de unge mænd, som vil røntgenfotograferes fra top til tå).

Elin skal ikke kun forholde sig til diagnoser og behandling, de sidste par år er det også blevet en del af hendes job at lytte til patienternes klager, udvise omsorg og empati.

Når vi møder Elin i romanen, er hun imidlertid færdig med at være høflig og forstående. Der bobler en vrede i hende, et gammelt raseri, som koger over, når hun igen og igen mødes af andres krav.

Åbningssætningen i romanen lyder: »Ingen kender understrømmene i befolkningen bedre end den praktiserende læge.« Næste! er først og fremmest en samfunds- eller samtidssatire, og der er ikke mange, som slipper udenom Elins (eller Nina Lykkes) skarpe kommentarer.

Mindst af alle hovedpersonen selv. Elin er rigtig god til fornægtelse og til at lægge skylden på andre, men hun har også en befriende – og for hende selv, måske, frisættende – evne til selvindsigt: »Mennesker, jeg ler og ler ad mennesker. Mest af alt ler jeg ad mig selv.«

Nina Lykke skriver virkelig sjovt, og Kristian Bang Foss virker som den helt rigtige oversætter af romanen. Det er en fryd at læse. For eksempel når Elin siger til Bjørn på sengekanten, hvilke konsekvenser deres affære kan få for livet med de respektive ægtefæller: »Vi ligger her og risikerer fast ejendom for over tyve millioner.«

Eller når hun siger til en forarget Aksel, om hans kronisk utilfredse forældre, at »forurettelse og indignation er deres erotiske område«. Ligesom den norske originaltitel Full spredning leder Næste! ikke kun tankerne mod lægekontorer og konsultationer; også utroskaberne og Elins utrættelige udfald mod alt og alle, får et komisk tvist i titlen.

Hvor kommer al den uro fra, utilfredsheden, de længsler, som i sidste ende kan sabotere en tilværelse, og en tryghed, som har taget mange år at bygge op? Måske er rastløsheden simpelthen et urinstinkt, tænker man efter at have læst Nina Lykkes roman; et udtryk for ren vilje til overlevelse.

Nina Lykke: ’Næste! – En lægeroman’. Oversat af Kristian Bang Foss. Gyldendal, 316 sider, 300 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her