Otte podcasts, som Informations kulturredaktion elsker

’Have You Heard George’s Podcast?’ er essay+digt+rap+reportage om race og ulighed

»Sand er overvurderet,« siger Jim Carreys karakter, Joel, i Michel Gondrys sci-fi-drama Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004), »det er jo bare bitte små sten!« Jeg har det lidt på samme måde med podcast – det er jo bare lyd! Lyden kan så være monolog, samtale, interview, hørespil, montage eller reportage, men dybest set er det jo ikke andet end, ja, lyd. I en af de bedste og mest overrumplende podcasts, jeg har hørt, Have You Heard George’s Podcast, formår den britiske digter og spoken word-kunstner George Mpanga at nedbryde grænserne mellem alle de her faste formater.

På papiret er det en rodebutik: Centralt står hans poetiske og politiske recitationer, som på uortodoks vis kombineres med al mulig og umulig lyd: telefonopkald, interviews, reportage, bidder fra tv- og radioudsendelser. Og så er det på vers og rytmisk – og delikat serveret. Som en vellykket rapsang, der møder et fedt essay, som møder et godt digt.

Over 18 afsnit fokuserer han på forskellige emner, som optager ham – et handler om branden i Grenfell Tower, et andet om den politiske situation i Uganda, et tredje om sortes betydning for amerikansk musik. Podcasten er fra 2018 og 2019 og lavet til BBC, men er lige nu topaktuel. I det sidste afsnit, som man sagtens kan begynde med, diskuterer George således kolonialismens arv – strukturel racisme og ulighed er et konstant underliggende tema.

Rasmus Elmelund

’Switched on Pop’ gør »Cotton Eye Joe« interessant

I afsnit nummer 100 af musikpodcasten Switched on Pop afslører værterne, de to muntre nørder Nate Sloan og Charlie Harding, at ideen med at analysere popmusik oprindeligt var tænkt som en slags trojansk hest. Siden 2014 har de brugt hvert afsnit af podcasten på at analysere et popnummer, en popstjerne eller en populær tendens i popmusikken. Men til at begynde med uden at føle for poppen.

Den var bare en måde at smugle al den musikteori, de kender og elsker fra deres studier i mere svært tilgængelig musik, ind i folks ører. Meget hurtigt begyndte den musikvidenskabelige analyse dog også at vække ægte popglæde i de to Adorno-læsende avantgardemusikfans. Og på den måde nåede de det stadie af oplysning, hvor man ikke længere forveksler det lettilgængelige med det uinteressante.

Switched on Pop er et overbevisende eksempel på, at de mest banale fænomener er dybt fascinerende og adgangsgivende til store sandheder om verden og mennesket, hvis man dykker grundigt nok ned i dem. Start for eksempel med historien om det bizarre halvfemserhit »Cotton Eye Joe«, den pædagogiske gennemgang af, hvorfor »Happy Birthday« er verdens mest irriterende sang eller de mere heltedyrkende afsnit om Princes brug af teknologi og Fiona Apples mesterværk af et album, Fetch The Bolt Cutters. 

Lone Nikolajsen

’Everything is alive’ giver dig verden fra et græskars, et spejls og en elevators blik

Egentlig vil jeg bare gerne anbefale dig at stoppe med at læse nu, gemme podcasten Everything is alive i din podcast-app og så stikke den i ørerne på din første feriedag i din yndlingsstol. For her er noget, der ikke vil oplyse om eller perspektivere aktuelle dagsordener og/eller optimere dine konversationsevner, men simpelthen bare … ja, hvordan forklarer man det … for eksempel begynder afsnittet »Jennifer, Newspaper« sådan her (forestil dig lidt stemningsfuld interviewmusik og en lidt berørt kvindestemme):

»Jeg blev samlet op af den her voksne mand …«

»Bogstaveligt talt samlet op? Fra en butik?« spørger intervieweren.

»Ja, og det, der skete, det var, at det regnede, så han holdt mig ligesom op og brugte mig som en hat for at skærme sig for regnen ved hans hoved. Jeg sugede det bare ligesom i mig. Og efter noget tid foldede han mig sammen og klemte mig ind under armen, og jeg kunne mærke hans hjerte … dang dang. Dang dang. Det var dejligt.«

Hvad der foregår? Everything is alive er et H.C. Andersensk tingseventyr iscenesat som journalistiske interviews med vært a la Ira Glass. I hvert afsnit snakker han med en ny ting: et traumatiseret græskar, der med vold er blevet lavet om til en halloweenlampe, en romantisk elevator osv. Og de har virkeligt gode, brugbare samtaler om, hvordan det er at være en lokalavis, et spejl, hvad de ser og ikke ser og ved og ikke ved i verden. Det er grotesk, sjovt, latterligt, enormt elegant fremimproviseret, selv rørende er det. Så lyt og tænk på, hvad din yndlingsstol mon føler imens.

Katrine Hornstrup Yde

’Revolutions’ er den historielærer, du har brug for lige nu

Vi lever i de nye revolutioners tid. Men ikke om sommeren. Sommerferietid er lige dele afslapningstid og (ambitioner om) fordybelsestid.

Med historiepodcasten Revolutions kan du heldigvis kombinere det hele.

Hver sæson af den efterhånden syv år gamle podcast er dedikeret til en, ja, du gættede det, revolution eller revolutionær bølge.

Vi begynder med krigen mellem Rundhovederne og Kavalererne i 1600-tallets England (du ved den fra Børnene i Nyskoven) og kommer i de følgende sæsoner forbi Frankrig, USA, Haiti, Mexico, Sydamerika, Frankrig igen … og igen og igen, inden vi slutter med den russiske revolution.

Vært Mike Duncan er den historielærer, du ville ønske, du havde haft i gymnasiet. Saglig uden at være tør, morsom uden at være sludrende og ikke bange for at bevæge sig ud på en afstikker eller fem. Du skal ikke forvente vilde lydcollager eller anden lir. Bare masser af god(e) historie(r), en grundig indføring i datidens politiske landskaber og intellektuelle bevægelser (hej, Oplysningstid!), og – ikke mindst – en påmindelse om, at revolutioner aldrig har været hverken simple, hurtige eller kønne.

Podcasten holder lige nu pause, men vender til efteråret tilbage med sidste halvdel af den uigenkaldeligt sidste sæson. Det passer perfekt med, at du lige kan nå at komme up to date hen over sommeren.

Mikka Tecza

’Rabbit Hole’ forklarer vejen ned i YouTubes kaninhuller

Caleb Cain er ensom og føler sig som lidt af en fiasko. Dropper ud af sin uddannelse og flytter hjem til forældrene i West Virginia og bruger tiden på at se videoer på YouTube. I timevis. I dagevis. Fra selvhjælpsvideoer til religionskritik til alt right-ideologi og rendyrket racisme. Videoplatformen foreslår ham hele tiden nye ting, og over et årelangt stræk bliver han suget dybere og dybere ned i kaninhullet, overtager holdningerne og bliver radikaliseret.

Hvordan algoritmer på YouTube kan fodre ekstreme synspunkter og konspirationsteorier er velbeskrevet, men aldrig er det forklaret så klart og har lydt så godt som her. The New York Times-journalisten Kevin Roose har fået hele Caleb Cains youtubehistorik og spiller klip fra hele rejsen ned i kaninhullet og op igen – kombineret med Caleb Cains egne refleksioner.

Senere i serien bliver YouTube konfronteret, og andre fænomener som den helt vilde Trumpkult Q-anon bliver foldet ud i selvstændige afsnit, men det er de tre første afsnit om Caleb Cain, der bliver stående som en på en gang skræmmende og skræmmende velkendt beretning fra den del virkeligheden, der hedder internettet. God lytning til solfyldte dage, hvor verden ligger åben, og man selv er lidt stolt af ikke at være så meget online lige den dag.

Mikkel Vuorela

’Vi er data’ gør dig klogere på teknologien i dit liv

Ved du, hvad algoritmer, maskinlæring og kunstig intelligens er? Ikke rigtig? Her er podcasten, så du kan komme efter det, nu hvor du alligevel sidder og læser avisen på din computer, bestiller mad via din telefon og holder møde via Teams, Zoom eller Skype.

Vi er data er en dansk podcast om den teknologi, vi engang troede var objektiv, og internettet, som vi engang troede kunne demokratisere hele verden. Podcasten handler om, hvordan teknologien yder indflydelse på vores dagligdag på måder, vi måske ikke lige lægger mærke til, og den er fortalt på en nøgtern, nysgerrig og lidt tør måde – så alle kan være med. Den er produceret af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation – og bliver sendt hos Radio LOUD. Så har man endnu ikke tjekket sendefladen ud på Danmarks nye DAB-kanal, har man også en enestående mulighed for at slå to fluer med et og samme smæk.

Fra gang til gang lærer programmets vært Marie Høst os om, hvordan vores egne computere kan agere racistisk, hvordan det er at have en app som chef – som dem fra madleveringstjenesten Wolt for eksempel har det – og hvilke etiske problematikker, der kan ligge i at have en smart hårbørste forbundet til internettet eller en brødrister, der sender en notifikation, når brødet er blevet ristet. Programmet, som kan findes på enhver podcast-app, lærer os simpelthen hvordan vi er, nå ja, forbundet til teknologien.

Mette Kierstein

’The Secret History of Hollywood’ giver dig 20 timer om Hitchcock til hængekøjen

Jeg har som filmredaktør sjovt nok en svaghed for podcast, der handler om film, og jeg lytter til virkelig mange forskellige, ikke mindst af den aktuelle slags. Men nostalgikeren i mig elsker at lytte til podcasts, der handler om ’gamle dage’ i filmbranchen, ikke mindst Hollywood, og som både forsøger at oprulle historien, men også bearbejde den og sætte den i forhold til den verden, vi lever i nu. Det gør Karina Longworth for eksempel med stor indlevelse i You Must Remember This og Ben Mankiewicz i The Plot Thickens.

Lige for tiden er jeg dog mest optaget af Adam Roches The Secret History of Hollywood, der ligesom Longworth gerne griber langt tilbage i tiden, og som handler om filmfolk, Roche holder af. Det er for eksempel blevet til 20 timer om Alfred Hitchcock og 12 timer om producenten Val Lewton, der i 1940’erne stod bag selskabet RKO’s gysersucceser, og lige om lidt begynder en ny sæson med Cary Grant i centrum. Roche har en god stemme, og hans podcasts er lange, fortløbende fortællinger, hvor de involverede optræder som figurerne i et teaterstykke. Det er svært medrivende og perfekt til en stille sommerdag i hængekøjen. Når det bliver mørkt, kan man så passende se nogle af de film, Roche taler om.

Christian Monggaard

’The History Of Ideas’ lader Gandhi sludre med Marx

NU bliver det klogt! The History Of Ideas er nemlig intet mindre end et kærlighedsbarn mellem den populære podcast Talking Politics og magasinet London Review of Books. Og det er Cambridge-professor David Runciman, der docerer fra Hobbes til Weber til Arendt til MacKinnon. Har man tid, kan med fordel bare starte fra en ende. Selv gik jeg noget mere interessedrevet til værks og startede med afsnittene »Fanon on Colonialism« og »Gandhi on Nonviolence«.

Og selv om jeg gennem tiden har læst og hørt uendeligt meget om Gandhi, gav Runciman noget nyt. Ikke mindst fordi ambitionen med podcasten er at trække tråde fra historiens tankegods til politik som den føres lige nu. Og så lader han Gandhi sludre med Marx. Og så måtte jeg høre den med Marx. Det er ikke en podcast, der overdøver børn, som leger med havesprinklere. Til gengæld vil den egne sig vældig godt at lytte til, mens man laver en stor salat med mange fintsnittede ingedienser.

Anna von Sperling