Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Rita’ bliver ved med at vise, hvor mange former for pis, man ikke skal finde sig i

I femte og sidste sæson af TV 2-serien ’Rita’ har hovedpersonen forladt folkeskolen for at lave en lilleskole. Men problemet er stadig, at man er nødt til at forholde sig til, hvad andre mennesker siger, selv om det godt kan ske at være dumt
Når en hvilken som helst karakter i TV 2-serien ’Rita’ åbner munden, er det ikke kun fornuften, der taler, men også et helt råbekor af barndomstraumer, forfængelige ønsker om selvpositionering, ideologiske overbevisninger, medfødte tilbøjeligheder og dybe længsler.

Når en hvilken som helst karakter i TV 2-serien ’Rita’ åbner munden, er det ikke kun fornuften, der taler, men også et helt råbekor af barndomstraumer, forfængelige ønsker om selvpositionering, ideologiske overbevisninger, medfødte tilbøjeligheder og dybe længsler.

Per Arnesen

Kultur
3. juni 2020

Rita – tv-serien, der laver let, lunt og humoristisk drama ud af det demokratiske velfærdssamfunds grundkonflikter – lægger temamæssigt hårdt ud i den femte og sidste sæson. Her har Rita (Mille Dinesen) etableret en meget lille lilleskole i sit barndomshjem sammen med sin kollega, ven og modsætning Hjørdis (Lise Baastrup).

Skolens filosofi (som Hjørdis gerne vil definere, og som Rita kun gider at praktisere) handler om at samarbejde og eksperimentere. Børnene skal lære selv at skaffe sig viden og kundskaber, og de skal lære at give det, de har lært, videre til hinanden.

Problemet er bare, at et af børnene har lært det forkerte og er alt for villig til at lære fra sig. Viktor (Elias Amati-Aagesen) er en lidt kontrær dreng, der ikke lader sig imponere af de voksnes autoritet. Og så er han holocaustbenægter. Det er overhovedet ikke så godt. Links bliver sendt i cirkulation og formaninger givet til den lille konspirationsteoretiker. Der er opstand i forældregruppen, og den lille nystartede skoles økonomiske fundament begynder at knage under den.

Hjørdis griber ud efter sit foretrukne ledelsesværktøj: Der må holdes et møde. Rita er uenig: Det vil bare være at puste til gløderne. Og så har de to et replikskifte, der er typisk både for seriens tema og dens måde at være sjov på, når den er bedst:

»Hvad kan vi ellers gøre andet end at kommunikere og snakke sammen om det her, løse det med åbenhed og dialog,« spørger Hjørdis hen over sin madpakke.

»Ja,« svarer Rita. »Og det plejer også altid at virke, lige indtil der er nogen, der åbner munden.«

Neurotiske nykker

Det evindelige bøvl, som bliver ved med at være omdrejningspunktet i Rita, selv om hun og hendes makker er brudt ud af folkeskolens store forpligtende og brutale fællesskab, er, at man er nødt til at forholde sig til, hvad andre mennesker siger, selv om det godt kan ske at være dumt.

Den opgave er Hjørdis klar til at tage på sig. Alle skal hele tiden høres, også selv om det fører til skænderier på forældremødet og afmagt på skolelederkontoret. Når en hvilken som helst karakter åbner munden, er det ikke kun fornuften, der taler, men også et helt råbekor af barndomstraumer, forfængelige ønsker om selvpositionering, ideologiske overbevisninger, medfødte tilbøjeligheder og dybe længsler. Så der er ikke noget at sige til, at de taler forbi hinanden en stor del af tiden.

Marie Østerby, som i denne sæson har overtaget rollen som hovedforfatter fra Christian Torpe, har sans for den slags mellemmenneskelige brydninger. Generelt er de tre afsnit, jeg indtil videre har set af sæsonen, skarpe i deres parodiske skildring af folks neurotiske og narcissistiske nykker. For eksempel er det sjovt, når et tohovedet sweaterklædt monster af et forældrepar kører på med deres catchphrase: »… og det synes vi både som lærere eller som mennesker.«

Blødheden sejrer (lidt en gang i mellem)

Det er otte år og fire sæsoner (plus en spinoffserie om Hjørdis) siden, man første gang så Rita gå sin målrettede gang gennem en skole. I løbet af den tid har hun gennemlevet en række forhold, brud, fyringer, ansættelser og flytninger, og hun har set sine to yngste børn flytte hjemmefra. Ikke så lidt altså.

Men den største udvikling i serien vil jeg alligevel mene er den måde, magtblancen mellem Rita og Hjørdis har ændret sig på.

I første sæson var Hjørdis en velmenende, men dybt usikker nyuddannet lærer, som havde brug for Rita til at lære sig, at det faktisk er helt okay at tage autoritet på sig og sætte sin vilje igennem.

På sin side har Rita hele tiden haft brug for en loyal samarbejdspartner med bedre diplomatiske evner end hende selv. Samspillet mellem Ritas hårdhed og Hjørdis’ blødhed kunne godt være blevet trivielt, hvis ikke de begge havde udviklet sig gennem serien. Mens den ene har fået høvlet nogle hjørner af, har den anden fundet sit fodfæste, og det kommer der kun mere interessante sammenstød ud af.

Hjørdis’ bløde væsen er ikke længere et svaghedstegn, det er bare et radikalt andet udgangspunkt end det, Rita render rundt med. Hvor Rita spontant slynger sandheder ud til højre og venstre (og således får ødelagt en date for ekskæresten Rasmus (Carsten Bjørnlund), der bor på hendes sofa), tager Hjørdis langt tilløb, når hun skal give en opsang. Der er masser af styrke, autoritet og integritet i Lise Baastrups (gennem årene mere og mere) elskelige gestaltning af hende. 

I tredje afsnit, hvis parodi på svensk politisk korrekthed desværre er lige flad nok, spolerer Rita lilleskolens udflugt til nogle skånske fortidsminder med al sin trods og politiske ukorrekthed. Det har været en tilbagevendende pointe i serien, at man ikke skal finde sig i noget pis. Det er fornemt, at denne pointe bliver nuanceret af Hjørdis, som respektfuldt og anerkendende påpeger, at Ritas måde at sige fra over for pis på også i sig selv er noget pis.

Rita opfordrer Hjørdis til at sige fra lidt oftere og lidt højere og får så dette glimrende svar, der minder om, at der er mere end én okay måde at markere grænser på:

»Nej. Jeg siger det kun én gang, og jeg siger det på min måde. Og så er det din opgave at høre efter.«

’Rita’. Manuskript: Christian Torpe og Marie Østerbye m.fl. Hovedinstruktør: Lars Kaalund. Sendes på TV 2 om mandagen klokken 20 eller på TV 2 Play.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her