Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Simon Strauss udlever drømmen om en svunden tid

Ung tysk forfatter og intellektuel skriver patosfyldt om Rom i sin nye roman ’Romerske dage’
Simon Strauss’ bog kaldes hverken essay eller roman. Det gør det svært helt at afgøre, om hovedpersonens sværmeriske tale skal forstås som oprigtigt ment civilisationskritik eller drømmesyner og fantasier.

Simon Strauss’ bog kaldes hverken essay eller roman. Det gør det svært helt at afgøre, om hovedpersonens sværmeriske tale skal forstås som oprigtigt ment civilisationskritik eller drømmesyner og fantasier.

Kultur
12. juni 2020

Simon Strauss – eller hovedpersonen i hans bog – tilbringer to måneder, juli og august, i Rom. Han er »flygtet til« byen for at »ryste nutiden« af sig, skriver han. Værelset, han har fundet, har kig til huset, hvor den tyske romantiske digter Goethe engang boede. Det virker som et passende sted at udleve drømmen om Rom og en svunden tid.

Men der er også noget andet, bemærker den unge hovedperson. Det andet er forstyrrelser i hjerterytmen. På Roms historiske pladser, i byens katedraler og bibliotekssale giver de skæve og ophidsede hjerteslag et manende ekko.

Simon Strauss: ’Romerske dage’.

Gucca
Bogen former sig som en patosfyldt vandring gennem Rom, evigt opmærksom på de spor, historien har trukket. Her blev Cæsar myrdet, her boede H.C. Andersen, her ligger Keats, her Shelley. Hovedpersonen besøger kardinaler, bibliotekarer, ambassadører, han er også til fødselsdag hos en knivkaster. Han går fra hvert besøg med sentenser om åndens armod, transcendensens trange kår, forskellen mellem Tyskland i nord og Italien i syd, snusfornuft og pensionsordninger oppe, blomstrende citronblomster nede.

Husk, at du skal dø

Døden er overalt. »Døden og Rom,« udbryder han pludselig. Og med samme naturlighed:

»Ligegyldigt hvor jeg er, tænker jeg altid på, at alt pludselig kan være forbi.«

Alt i bogen bliver til et billede på døden. En ældre kvinde med tørklæde og to trækvogne:

»snart vil hun dø, den gamle kvinde«.

Ligesom affaldsbjergene, snavset og stanken fra Tiberen bliver vekslet til et memento mori, husk, at du skal dø.

En kvinde møder den unge flanør også. Lidt knibsk, lidt gådefuld, meget smuk, ligesom Rom. »Bliv her,« siger hun til sidst til ham, »så vil jeg altid kysse dig«. Men han skal bort »for at kunne længes igen«.

Bogen kaldes hverken essay eller roman. Det gør det svært helt at afgøre, om hovedpersonens sværmeriske tale skal forstås som forfatterens analyse af en gammel kulturs rigdomme og vores egen tids overfladiskhed, dvs. som oprigtigt ment civilisationskritik (essay). Eller om hovedpersonen selv er emne for undersøgelsen, spaltet mellem to tider, ædt op af sin egen følsomhed, narkotisk afhængig af sine drømmesyner og fantasier (roman). Romantisk helt eller moderne klovn.

Jeg tror desværre nok, at det første mest er tilfældet.

Simon Strauss: ’Romerske dage’. Oversat af Maj Westerfeld. Forlaget Turbine, 164 sider, 230 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her