Læsetid: 8 min.

’Song of the South’: Disney-filmen, vi aldrig får at se, fordi den er dybt racistisk

Den bandlyste Disney-film ’Song of the South’, der foregår efter den amerikanske borgerkrig, beskyldes for at romantisere slavetiden. Filmredaktøren har genset filmen for at finde ud af, om det er rigtigt
Ja, ’Song of the South’ er en dybt racistisk film, som Disney tilsyneladende skammer sig over at have produceret – samtidig med, at koncernen stadig tjener penge på de animerede sekvenser, sangene og vandrutsjebanen Splash Mountain, som er inspireret af filmens univers.

Ja, ’Song of the South’ er en dybt racistisk film, som Disney tilsyneladende skammer sig over at have produceret – samtidig med, at koncernen stadig tjener penge på de animerede sekvenser, sangene og vandrutsjebanen Splash Mountain, som er inspireret af filmens univers.

Ronald Grant Archive

26. juni 2020

Umiddelbart tager den sig ganske tilforladelig ud, Song of the South fra 1946: En godhjertet, Disney-produceret familiefilm, en blanding af liveaction og animation, der handler om venskabet mellem en ensom, hvid dreng og en rar, ældre, sort mand, der fortæller de mest fantastiske, opbyggelige historier og synger iørefaldende sange, hvoraf en vandt en Oscar. Ja, filmen har endda inspireret vandrutsjebanen Splash Mountain, der er en populær forlystelse i tre af Disneys forlystelsesparker rundt om i verden.

Alligevel har man aldrig kunnet få Song of the South på hjemmevideo i USA (men i England blev den udgivet og genudgivet på vhs helt indtil 1996). Den er ikke tilgængelig på streamingtjenesten Disney+, der ellers skal forestille at være et arkiv med alt, hvad Disney har produceret gennem tiden. Og Splash Mountain kræves nu nedlagt eller omformet til en forlystelse med et andet tema.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Anders Graae
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Anders Graae, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Monggaard

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at filmen faktisk blev udgivet på vhs i England, og jeg kan se, at den seneste udgave er fra 1996. Det er lidt vildt. Og det har jeg nu rettet i artiklen.

erik pedersen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Racismen består måske snarere i de lagspecifikke santioner, den amerikanske stat lægger på underpriviligerede sort og hvide. Men fint at man kan fjerne en gammel film, som på sin vis er en del af den historie, som åbenbart ikke må fortælles mere. Om den racistiske/imperialistiske måde man har set sorte på! Fjern det ud af sindet, og det er væk eller? Meget bedre, at vise filmen med forklaring! Men Disney er hvidvasket, undskyld sprogbruget!

Karsten Aaen

Når nu Christian Monggaard nævner det her, så vil jeg da her nævne Manderley! :( af en vis hr. Von Trier - som er dybt racistisk! i hvert fald, hvis vi skal sammenligne med Song of the South, som åbenbart også, som Manderley :( hylder det game Syden.....fordi:

Her, i filmen Manderley, er der en plantage - hvor slaverne - fordi længes! efter de gode gamle dage :( hvor slaverne var ejet af deres hvide herrer :( og fik at vide, hvor de skulle gå hen, og at de blev straffet! :( som i gode gamle dage :( - med piskning :( mm. og mv. :( hvis de gjorde noget galt! :(

Og det værste er, at det er en (tidligere) slave, som opretholder denne racistiske orden. og undertrykkelsen af de andre slaver....

:(

Søren Løvborg

Til forskel fra "Song of the South" er "Manderlay" satire og henvendt til et voksent publikum som antages at kunne gennemskue dette.

Jan H. Hansen

Den danske film "Styrmand Karlsen" er ikke mindre racistisk, men kan stadig købes på DVD. Hvorfor har vi så travlt med at rette på andre når vi ikke selv er bedre?

Karsten Aaen

@ Søren Lovborg

Nej, den er da ej!

For budskabet i filmen er stadig klart racistisk! Ikke mindst, fordi den tidligere slave hylder slave-tiden! og ikke mindst fordi filmens endelige budskab er at, sorte african americans stadig er så dumme, og dovne, lade, og ugidelige, at de slet slet ikke skal have nogen former for politisk magt - hvilket tydeligt ses i de billeder af de sorte i USA i dag! som vises, i filmen, til sidst!, hvor man ser dem ligge på gader, fortove, stræder, veje mm. , dope sig med alle mulige ting mm. og mv. ligesom man ser dem indgå i bander, myrde, røve, og stjæle...

jo buskabet er stadig dybt racististisk!

slet slet ikke satirisk!

Søren Løvborg

Manderlay, som er film #2 i von Trier's "Land of Opportunities" serie (sarkasme kan forekomme), slutter med en fem minutter lang billedsekvens af, på den ene side, Klan-medlemmer, nazister, og voldsparate politifolk, og på den anden, borgerrettighedsdemonstrationer, lynchinger, og sorte amerikanere i dyb armod.

Filmens Grace er den bedrevidende (hvide) intellektuelle, der tror hun har alle svarene, men kommer til kort i det øjeblik hun møder virkeligheden (en klassisk von Trier figur); slutsekvensens billeder af George Bush, World Trade Center og amerikanske soldater sikrer sig at parallellen til amerikansk nation-building i Irak ikke går upåagtet hen, og kæder dertil volden mod sorte i USA sammen med volden mod befolkningen i Mellemøsten og Afghanistan. (Den kobling kan man så mene om hvad man vil.)

Jeg synes ikke filmen er synderligt vellykket, og synes dens budskab er noget mudret og tildels undermineret af Triers behov for at provokere... men jeg ville ikke kalde den subtil.