Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Spike Lee råber i sin nye film: ’Black Lives Matter’!

Spike Lees nye, kulørte Netflix-film, ’Da 5 Bloods’, der handler om fire Vietnamveteraner på skattejagt, er en fejring af sort kultur og en kritik af ’hvidvaskningen’ af det amerikanske samfund
En håndfuld Vietnamveteraner er på jagt efter en falden våbenbroders jordiske rester i den jungle, hvor de engang sloges for deres liv, i Spike Lees nye film, ’Da 5 Bloods’.

En håndfuld Vietnamveteraner er på jagt efter en falden våbenbroders jordiske rester i den jungle, hvor de engang sloges for deres liv, i Spike Lees nye film, ’Da 5 Bloods’.

David Lee

Kultur
12. juni 2020

»USA står i gæld til os. Vi byggede det her land,« siger en af hovedpersonerne i Spike Lees nye film, Da 5 Bloods, der fredag har premiere på Netflix. Og på den måde placerer filmen og instruktøren sig med en utrolig timing midt i den aktuelle, voldsomme diskussion af den sortes befolknings vilkår i USA, som lige nu foregår overalt i landet og verden.

Som altid, når man har med Lee at gøre, er der tale om en uhørt underholdende, kulørt, barsk, bevægende, vred og ambitiøs film, der har så uendelig meget på hjerte, at det ikke for alvor betyder noget, at der er elementer af den, som ikke lykkes helt. Det er et rodet, ujævnt værk, der blander det sublime med det utroværdige, og som på én gang er vildt didaktisk og en fysisk og følelsesmæssig oplevelse.

Handlingen begynder i nutiden – men springer ofte tilbage i tiden. Fire afroamerikanske vietnamveteraner, Paul (Delroy Lindo), Eddie (Norman Lewis), Otis (Clarke Peters) og Melvin (Isiah Whitlock jr.), genforenes i Saigon.

De skal ud i junglen, hvor de under krigen for snart mange år siden kæmpede mod vietkongerne, og hente de jordiske rester af en falden kammerat, deres delingsfører, Norman (Chadwick Boseman), der blev dræbt på en mission, de fem – titlens ’bloods’, våbenbrødre – skulle udføre.

Især betyder det meget for den uadreagerende, labile og MAGA-(Make America Great Again, red.)-hat-bærende Paul, der tilbad Norman, og som synes at være den af de fire overlevende med flest ar på krop og sjæl efter krigen. Det er ar, som har bragt ham på kant med sin voksne søn, David (Jonathan Majors), der pludselig dukker op i Saigon og insisterer på at komme med ud i junglen.

Den amerikanske krig

Der er dog andet og mere på spil for de fire krigskammerater end at finde resterne af Norman. Der ligger en skat og venter på dem i junglen – guldbarer, som lokale guerillaer under Vietnamkrigen skulle have haft af amerikanerne for at hjælpe dem med vietkongerne.

Flyet med guldet styrtede dog ned, og delingen blev sendt ud for at hente det. I stedet gravede de fem guldet ned – med intentionen om at vende tilbage og hente det – fordi, som Norman sagde, »USA står i gæld til os«.

Så mange år senere er det dog ikke spor nemt. Vind og vejr har forandret landskabet, og de fire mænd er ikke lige så raske og rørige, som de var engang – de skal velsagtens forestille at være i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne alle sammen. Det bliver en strabadserende tur, hvor fortidens spøgelser dukker op og hjemsøger dem.

Som det bliver sagt flere gange i Da 5 Bloods, at har man oplevet krig, forlader den aldrig én igen. Pauls aldrig diagnosticerede PTSD rammer ham for fuld kraft, da han igen befinder sig i Vietnam, møder vietkong-veteraner og kommer ud i junglen. Han er paranoid og utilregnelig, og situationen bliver hurtigt mere og mere uforudsigelig og farlig, også da det går op for de fem mænd, inklusive David, at de ikke er alene i junglen.

På deres rejse ind i mørkets hjerte møder de fire våbenbrødre efterkommere af franske kolonialister – og de må blandt andet alliere sig med en skummel franskmand (Jean Reno), der kan hjælpe dem med at få guldet vekslet til kontanter – og på den måde bindes fortid og nutid dygtigt sammen. Og der er ingen tvivl om, at Spike Lees sympati ligger hos det vietnamesiske folk, der selvfølgelig refererer til Vietnamkrigen som den amerikanske krig.

Hvid filmhistorie

Da 5 Bloods er smukt og stemningsfuldt fotograferet af Newton Thomas Sigel – læg mærke til forskellen i format, farver og tekstur mellem billederne fra fortid og nutid – og på lydsiden sørger Spike Lees faste komponist, Terence Blanchard, og Marvin Gaye for henholdsvis at akkompagnere og kommentere det, der foregår.

Det er som sagt ikke alt i forholdet mellem de fire ældre mænd og i Pauls opførsel, der virker lige logisk eller troværdigt – tingene har det med at eskalere meget hurtigt og lidt uforklarligt – men noget af det ender til sidst med at give mening. Og det er heller ikke så vigtigt.

Filmen handler om en skattejagt, der går galt. Spike Lee både citerer og revser film som John Hustons The Treasure of the Sierra Madre (1948) og David O. Russells Three Kings (1999) – i den første gør jagten på guld hovedpersonerne grådige og gale, den anden foregår under den første Golfkrig – og gør traditionelt hvide hovedpersoner sorte.

Det er ikke svært at se det som en art dekonstruktion af den hvide filmhistorie. På samme måde refererer Lee til Francis Ford Coppolas Apocalypse Now (1979), når han lader sine hovedpersoner bevæge sig ned ad en flod i Vietnam til tonerne af Wagners Valkyrieridtet – og lader samtidig scenen med humor og ironi, fordi det er ombord på en meget langsom flodbåd, ikke en hurtig angrebshelikopter.

Fejring af sorte bedrifter

Samtidig er Da 5 Bloods en fejring af, hvor meget sorte amerikanere har betydet for opbygningen af det amerikanske samfund – og en sønderlemmende kritik af magthavernes skamløse ’hvidvaskning’ af historien.

De fire våbenbrødre taler filmen igennem om en række sorte mennesker – mænd og kvinder – som har betydet meget for sort stolthed og selvbevidsthed i Amerika gennem årene, og disse ikoner præsenteres så med et foto og nogle få biografiske oplysninger på skærmen.

Det har måske lidt karakter af fotoalbum eller pædagogisk lysbilledshow, men stopper egentlig ikke handlingen, da det bliver en naturlig del af de fire mænds samtale om USA før og nu og deres minder fra (endnu) en krig, hvor sorte soldater blev brugt som kanonføde. 41 procent af de amerikanske soldater, der blev sendt til Vietnam i 1966-69, var sorte, mens kun 11 procent af den amerikanske befolkning var sort.

Og det er sådan set udgangspunktet for Da 5 Bloods – et vidnesbyrd om, hvor lidt respekt sorte amerikanere har fået, siden de slavegjorte forfædre blev kidnappet i Afrika i 1600-, 1700- og 1800-tallet, og hvor dårlige vilkår de stadig har flere hundrede år senere, selv om USA ikke ville eksistere uden dem.

Symbolsk – og til sidst meget direkte – stemmer Spike Lee og filmen i med tidens mest nødvendige kampråb: Black Lives Matter.

’Da 5 Bloods’ – Instruktion: Spike Lee. Manuskript: Spike Lee, Danny Bilson, Paul De Meo og Kevin Willmott. Fotografi: Newton Thomas Sigel. Længde: 154 minutter. Kan ses på Netflix fra i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Man fristes til at skriver: "Hvorfor f.... stemte i så ikke på Bernie Sanders?" Ville det ikke have reddet nogle menneskeliv? I England kan du dø af, at være arbejdsløs og det rammer både sorte og hvide.
Hvad gør de så ved det? Vælter en statue og forbyder folk at se "Halløj på Badehotellet," idet de krænkede ikke forstår det er en parodi, der netop udstiller racismen, som den trives i borgerskabet! Tja men hellere mangle sin insulin fordi man ikke kan få hjælp pga. en eller anden sindsyg formalitet, der er 1000 x hvad Monty Phyton nogen sinde kunne forestille sig! Siger det bare!

Bjarne Bisgaard Jensen

Hvordan man kan skrive en anmeldelse af filmen uden at nævne indtil flere referencer til den siddende præsident er mig en gåde