Læsetid: 5 min.

Sprøde erindringer fra sommerfuglen og hejrens utrættelige forsvarsadvokat

Teologen Ole Jensens ’Og så alligevel’ er et livsforsvar af en bog for den natur, som den vestlige civilisation, med kristendommens hjælp, har degraderet til noget, vi kan skalte og valte med
Vi møder i Ole Jensens erindringer et menneske, der trækker så mange tråde efter sig, at det med god ret kan siges at være en hel verden.

Vi møder i Ole Jensens erindringer et menneske, der trækker så mange tråde efter sig, at det med god ret kan siges at være en hel verden.

Bo Amstrup

26. juni 2020

I snart en menneskealder har teologen Ole Jensen været det, vi alle er i dag: bekymret for verdens tilstand. Han har talt voldsomt imod ideen om fortsat vækst og forsvaret de truede dyrearter, som uddør ’i vækstens vold’ – som også er titlen på en bog, han skrev i 1976.

Nu har han skrevet sine erindringer. Og så alligevel hedder bogen, og den er som en veloplagt opsang til en forkølet verden, der nok er bekymret for klimaet, men lige nu mest optaget af at holde sig bag lukkede døre i fællesskabets navn. I krisetider truer egoismen, ikke kun i opgangstider, synes at være en af Ole Jensens bevæggrunde til at blive ved med at ytre sig. Der må råbes fra tagene, der må synges, der må føres samtaler med ånd, som det grundtvigske har lært os i Danmark. For fællesskabet og opmærksomheden og omsorgen for de svageste kommer ikke af sig selv.

Engagementet er det, der har ført hans liv så vidt omkring, forstår man, og det er det, der bærer bogen, så den for mig i hvert fald var svær at slippe. Det er erindringer i sin fineste form, vi bliver præsenteret for med denne ganske omfattende, men i sit udtryk milde og smukke bog.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu