Teater Zaragozas ’Tak for lort’ er gakket og sjov. Men der går lidt for meget improteater i den

Midt i det sorte scenerum på den allerstørste scene på Teater Momentum i Odense sidder en spinkel mand i en sort plastikspand. Han sidder med ryggen til publikum, så vi kan se hans nøgne ryg, der kun er dækket af selerne fra de mørkeblå overalls, han har på.

Hans hår er helt kortklippet og ser afbleget ud. Han holder en mikrofon, hvori han udstøder sære små hvin, der nok skal forestille babygråd, men mest af alt leder tankerne hen på mågeskrig. Som en surrealistisk kæmpebaby sidder han der midt på scenen, mens hans mødre (den biologiske og hende, der skal passe ham) taler om hans fremtid. For den er bestemt af skæbnen.

Titanerkongen Kronos har fået seks børn med sin tvillingsøster Rhea. De første fem har han spist, men det sidste barn forbytter Rhea med en sten. Det sjette barn er drengen Zeus, som Rhea skjuler på øen Kreta, hvor han vokser op hos en ged, indtil han er stor nok til at udfylde sin skæbne – at dræbe sin far og hævne sine søskende.

Mange små ideer

I teatergruppen Zaragozas debutforestilling, Tak for lort, fortælles historien om Zeus’ herkomst på en alternativ og meget komisk vis.