Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

To gange Mark Ruffalo brillerer i den knusende sørgmodige serie ’I Know This Much is True’

Mark Ruffalo er blændende på sin karakteristisk afdæmpede facon i den knudrede og hjertegribende tv-serie ’I Know This Much is True’ – om to enæggede tvillinger, der trækker hvert deres korte strå i livet
Mark Ruffalo spiller virkelig fremragende i ’I Know This Much Is True’ som tvillingerne Dominick, der er endt i en blindgyde, hvor det eneste han ved, er at han skal passe på sin psykisk syge bror Thomas (billedet), der forsvinder længere og længere ind i sig selv.

Mark Ruffalo spiller virkelig fremragende i ’I Know This Much Is True’ som tvillingerne Dominick, der er endt i en blindgyde, hvor det eneste han ved, er at han skal passe på sin psykisk syge bror Thomas (billedet), der forsvinder længere og længere ind i sig selv.

HBO Nordic

Kultur
6. juni 2020

På HBO's pressesite, hvor anmeldere kan få lov at se ikke helt færdige udgaver af endnu ikke tilgængelige serieafsnit, er computerillusionen i den fremragende nye serie I Know This Much Is True ikke helt færdigpoleret endnu.

Derfor kan man modsat den færdige version se, at den amerikanske skuespiller Mark Ruffalo, alias den paranoidt skizofrene Thomas, via computertricks er klippet ind i optagelsen af Mark Ruffalos andet alias i serien, Thomas’ nogenlunde normalt kørende enæggede tvillingbror Dominick.

Denne utilsigtede slørede overgang mellem de to optagelser og dermed mellem de to personer, Ruffalo spiller, er så til gengæld en ret fin metafor for det hårdt prøvede makkerpar. For, ja, de lever i den samme verden og er tæt forbundne.

Men samtidig befinder de sig i hver deres verden. Dominick lever et normalt liv som malermester uden kontakt med sine traumer, der er forårsaget af et liv med den mentalt udskridende Thomas, en svag mor og en voldelig stedfar.

Og Thomas? Ja, han er gået i stykker af de selvsamme forældretraumer, er endt på en psykiatrisk afdeling og ser konspirationer overalt. I begyndelsen af serien hugger han sin hånd af som en kristen bod for menneskehedens synder.

Tog 15 kilo på til den ene rolle

Mark Ruffalo spiller virkelig fremragende.

Den amerikanske skuespiller har ofte fået rollen som den permanente klippe af integritet, den gennemhumane radiator. Det er sket i de senere år i film som Foxcatcher og Spotlight. Ja, selv i Avengers-superheltefilmene, i rollen som videnskabsmanden Bruce Banner, der bliver til den grønne vredesgigant Hulk, har han været en hjertelun tilstedeværelse.

I Know This Much Is True genspiller han denne type rolle i to nye, formidable varianter. Som Dominick, der er endt i en blindgyde, hvor det eneste han ved, er at han skal passe på Thomas. Og som Thomas, der forsvinder længere og længere ind i sig selv.

Til rollen som Dominick holdt filmholdet en seks ugers pause i optagelserne, mens Ruffalo tog 15 kilo på. Det er set før i filmhistorien, måske mest markant med Robert De Niros hovedrolle i Raging Bull fra 1980, hvor han gik fra 66 til 97 kilo til rollerne som henholdsvis den aktive og den pensionerede udgave af bokseren Jake LaMotta.

Og det er naturligvis også set før, at en skuespiller påtager sig roller som psykisk udfordret, tænk bare på Dustin Hoffmans hovedrolle som den autistiske Raymond i Rain Man, som han vandt Oscar for i 1989. Det er roller, der ofte omtales som Oscar Bait.

Men bliv alligevel hængende foran skærmen med I Know This Much Is True. For Ruffalo formår at give en nuancering, værdighed, ja, menneskelighed – uden mindste overspil – til begge disse mennesker, der på hver deres måde har trukket det korte strå i livet.

Svedglinsende ansigter

Filmens nutid er 1990. Og her er Thomas afhugning af sin hånd en afgørende katalysator. Den medfører, at Thomas ryger på den lukkede afdeling, og at Dominick modvilligt går i terapi. Og så er Pandoras æske åben.

46-årige amerikanske Derek Cianfrance har instrueret den knusende sørgmodige serie og fortsætter dermed videre ad det emotionelt intense spor med blik for sociale omstændigheder, som han har pløjet med biograffilmen Blue Valentine, A Place Beyond The Pines og The Light Between Oceans.

Han instruerer ikke uden komik i de rigtigt udvalgte passager, men mestendels med en emotionalitet, som truer med at smadre alt. Her er bævende underlæber, svedglinsende ansigter og eksplosive temperamenter. Men vigtigst af alt, så lader Cianfrance mennesker være umulige, selvmodsigende, konfliktsky.

Cianfrance har også skrevet manuskriptet baseret på Wally Lambs 901 sider lange og Oprah’s Book Club-indlemmede roman. Trods det enorme materiale har han formået at skabe en rolig og naturligt flydende fortælling – og hertil en hverdagsligt fumlet dialog og Dominicks liiidt stivbenede, men også fint elegiske monolog.

Renters renter fra traumerne

Tv-serien har en forstående, medlevende 70’er-melankolsk-strukturkritisk-psykoanalytisk kvalitet. Og – som i 70’erne og indtil for ikke så længe siden – er den filmet på 35 millimeter film, det klassiske, grynede biograffilmformat, og nedklippet fra 590 timers optagelser.

Ud over at det betyder langt mørkere aften- og natoptagelser, end vi er blevet vant til med moderne digitalfotografi, så rummer hver filmspole også kun ni minutter og 20 sekunder. Det skaber en tidslig intensitet under indspilningerne. »Der er noget helligt, noget dyrebart ved tiden,« har Cianfrance sagt til The New York Times om metoden.

Der hoppes i tid i tv-serien. Frem og tilbage mellem tvillingernes barndom og ungdom samt deres morfars håndskrevne og glorificerende selvbiografi om sin succes som italiensk indvandrer. Han hævder, at Birdsey-slægten er blevet forbandet af en kvinde, han undertrykte. Men Birdsey-brødrene er i virkeligheden forbandet af voldelige mænd, en svag mor og renters renter fra ubehandlede traumer.

Tilgivelse – både af andre og sig selv – er en presserende sag i I Know This Much is True. Brødrene holder af en flod, der ender i et vandfald i nærheden af Dominicks hjem. Her flyder fortiden over i fremtiden, påpeger Thomas. Og det gør den jo. Traumer er fortid, men konsekvenserne udspiller sig i nutid. Spørgsmålet er, hvordan de behandles (hvis overhovedet), og hvor stor magt de får i nutiden – og dermed fremtiden.

’I Know This Much Is True’. Instruktion: Derek Cianfrance. Manuskript: Derek Cianfrance og Anya Epstein. Fotografi: Jody Lee Lipes. De fem første af i alt seks episoder er tilgængelige nu på HBO Nordic

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her