Der var et tidspunkt, mens jeg så The Trip to Greece, hvor jeg blev virkelig træt af Rob Brydon. Han afbrød konstant sin ven og rejsekammerat, Steve Coogan, og gjorde grin med ham. Bevares, drilleri er et af de faste og bedste elementer i den serie af tv-programmer og film, hvor de to midaldrende mænd rejser og spiser sig vej rundt i Europa.
I The Trip (2010) besøgte de The Lake District i det nordvestlige England, i The Trip to Italy (2014) og The Trip to Spain (2017) rejste de til, ja, Italien og Spanien. Nu er de så endt i Grækenland, og jeg tror faktisk, at Coogan også har fået nok af Brydon og hans konstante stikpiller.
Misforstå mig ikke. Det plejer at være virkelig sjovt, fordi Coogan kan være en noget så selvoptaget spradebasse, der hele tiden taler om de film- og tv-priser, han har vundet, og de betydelige filmroller, han bliver tilbudt.
Brydon, der er kendt og elsket i hjemlandet, men ikke som Coogan i store dele af resten af verden, er noget mere afslappet og virkelig god til at pille Coogan ned og få både vennen og os, publikum, til at grine ad sine mange imitationer og dårlige vittigheder.
Klogere på livet
Det er ti år siden, at de to begyndte at rejse rundt til pittoreske steder og spændende restauranter – rammefortællingen er, at de er blevet bedt om at skrive om turen og maden til avisen The Observer – og undervejs konkurrerer på karrierer og på, hvem der er bedst til at imitere Michael Caine, Al Pacino, Anthony Hopkins og en lang række andre store og små koryfæer.
Det er ofte meget morsomt – dialogen er som oftest improviseret – og samtidig smukt sat i scene af Michael Winterbottom, der har instrueret alle fire serier. De to talentfulde komikere og skuespillere er godt selskab, netop fordi de er så forskellige. Men midtvejs i The Trip to Greece fik jeg altså nok. Som regel er der tale om skarpe, men godmodige drillerier fra Rob Brydons side. Denne gang virkede de faktisk en smule ondsindede.
Og det er formentlig med vilje. De ti år har sat sig sine spor. Brydon og Steve Coogan er venner i virkelighedens verden, og i The Trip-serien – der består af fire serier a seks afsnit og fire spillefilm klippet sammen af materialet fra serierne – spiller de fiktive, overdrevne udgaver af sig selv.
Coogan er skørtejægeren, der rastløst bevæger sig fra kvinde til kvinde og aldrig rigtig føler sig tilpas, mens Brydon er den mere nøjsomme familiefar, der har kone og to børn derhjemme. Coogan er komikeren, der gerne vil tages alvorligt som dramatisk skuespiller. Brydon er jokeren, der benytter enhver lejlighed til at fyre dårlige vittigheder af.
Sådan ser det i hvert fald umiddelbart ud, men en af seriens styrker er, at helt så enkelt er det ikke – Brydon er lidt misundelig på Coogans internationale karriere – og undervejs får de to på sæt og vis også lov til at udvikle sig, blive ældre og, måske, klogere på sig selv, livet og hinanden.
Veloplagt punktum
Det er ikke nogen tilfældighed, at Rob Brydon og Steve Coogan begynder deres Grækenlands-rejse i Tyrkiet. De følger i Odysseus’ fodspor – sagnhelten, der måtte gå så grueligt meget igennem, før han kunne komme hjem til sin familie igen.
I den analogi må Coogan være Odysseus, der i årevis har flakket rundt og ladet sig besnære af alverdens sirener, men som nu har fået sin fornuft tilbage og har (gen)opdaget, hvor han hører til.
I den analogi er Brydon en art græsk kor, der hele tiden kommenterer det, der foregår – og som altså gør sig vældig lystig på sin rejsekammerats vegne, mens de også diskuterer græsk filosofi og Aristoteles’ teorier om dramatik og komik.
Der er en melankoli eller en tristesse i The Trip to Greece, som ikke er lige så fremtrædende i de tre første serier og film – selv om den bestemt også var til stede. 54-årige Coogan virker mere fortabt, end han plejer, mens 55-årige Brydon som sagt er barskere og mere spids i sine drillerier. Og det skal ikke opfattes som en kritik af rejsen og serien, som godt kunne gå hen og blive deres sidste.
The Trip-tetralogien skildrer nemlig ikke blot en fysisk rejse, men også en mental og følelsesmæssig rejse for to mænd, to venner, der kan mærke alderen trykke, og som på forskellige tidspunkter og i forskellige grader føler sig fanget af det liv, de lever.
Serien handler om tab, længsel, kærlighed, begær, karriere, venskab, ægteskab, forholdet mellem børn og forældre og alt muligt andet, som fylder så meget i de fleste menneskers liv, og som man – forhåbentlig – bliver mere afklaret omkring med tiden og en vis modenhed.
The Trip to Greece er ikke den sjoveste af de fire serier, men den er meget morsom, og så sætter den et godt og eftertænksomt punktum for en historie, Brydon, Coogan og Winterbottom har brugt et årti på at fortælle.
’The Trip to Greece’. Instruktion: Michael Winterbottom. Fotografi: James Clarke. Længde: 180 minutter/110 minutter. Kan fra i dag købes eller lejes via Blockbuster, iTunes og SF Anytime. De forgående tre filmudgaver kan købes/lejes samme steder eller ses på HBO Nordic og Filmstriben.
